5 livsviktige tips til at leve med et stresset liv

Fire svenskere har det seneste år oplevet fysiske eller psykiske problemer, som har forårsaget stress på deres arbejde det seneste år. Hvis du også føler dig stresset, skal du læse den her artikel.

Det råder ingen tvivl om, at vi lever i en verden, hvor mange er stressede. Netop nu viser eksempelvis tal fra Försäkringskassan, at diagnosen akut stressreaktion er steget med 73 procent de seneste to år, og at sygeskrivning på grund af stress eller stressrelaterede sygdomme er den hyppigste årsag til sygeskrivning.

Forra året fanns 71 000 pågående sjukskrivningar och 14 procent av dem berodde på akut stressreaktion. Det kan også være et mørketal, da f.eks. sygedomme på grund af mag- og tarmrelaterede sygdomme kan være en følge af stress, hvilket gør, at sygdommen endnu ikke kan være højere. Det er især kvinder i alderen 30-39 år, der rammes, men også så mange, der var femte 16-årige, lider af stress-symptomer.

Arbetsmiljöverkets rapport fra 2014 viser, at så mange som var fjerde svensk nogen gang under det seneste år har oplevet at de har fået fysiske eller psykiske problemer som orsakats af stress på sit arbejde. Olika typer av yrkesgrupper upplever olika typer av besvär, lärare känner mer psykiska besvär medan hantverkare upplever större påfrestning kroppsligt. Også her er kvinder overrepræsenterede.

Det er også svært at sige noget om stress blandt vores børn og unge voksne. SCB viser blandt andet statistik på, at næsten alle piger og tre drenge mellem 10 og 17 år føler sig stressede mindst en gang i ugen. Mest stressede er piger mellem 16 og 17 år. Her er det skola, kompisar, höga krav, förväntningar, utseendepress med mera som påverkar. Stress-symptomer kan være forskellige for børn og unge voksne, men almindeligt forekommende er søvnforstyrrelser, angst, koncentrationssygdomme og endda spiseforstyrrelser og selvskadebetændelser.

- Som voksen skal du se op om du får värk, migrän, svårt att sova, att du ofta glömmer saker, har återkommande förkylningar andra återkommande sjukdomar, mag- och tarmbesvär, håravfall, orkeslöshet, depressionssymptom. Alt dette er varningstegn på stress, du skal tage på alvor, siger Tanja Dyredand, som er mindfullnesscoach, yogalærer og meditationsleder bag populære sajten stressaav.nu.


Når Yoga girl havde event i Uppsala for 950 personer fik Tanja Dyredand køre mindfulness med alle deltagere.

5 tips til dig, der føler dig stresset

1. Se op med de vanligaste stressfällorna

Tidsbrist

- En af de mest almindelige årsager til, at mange kontakter mig, er tidsbrist. Man finder ikke tid til återhämtning och hur man än planerar så räcker tiden inte till, säger Tanja Dyredand.

Du tackar ja till för mycket

En almindelig tanke er ikke at sige nej nok ofte.

- Er du en sådan som vil oerhört mycket och ofta tackar ja trots att du egentligen behöver tid till återhämtning? Så behøver du sige nej ofte.

Telefonen og paddan

- Ständig uppkoppling mot sociala medier, telefon, dator och surfplatta är en vanlig stressfälla. På det viset er du aldrig ledig uden altid tilgængelig.

Negative tanker

Negativt tänkande är en vanlig stressfälla.

- Du er din egen største fjende, hvis du prøver at komme ned med dig selv, skaber negativ uro, ältar ting og bekymrer dig for noget, der ikke giver dig energi.

2. SOS! Gør så her om du får et rigtigt stressanfald

Hvis du får et rigtigt stressanfald, da hjertet slår hurtigt, kan du knap nok orientere dig, ikke komme ihåg din pinkod eller knappt vad du heter ska du försöka stanna upp, för att bryta stresskurvan du befinner dig i.

- Stresskurvan ser exakt likadan ut alltid och pågår i exakt 90 sekunder, men vid enorma stress-attacker överlappa kurvorna varandra. At stoppe op er den bedste måde at håndtere det på. Det kan du gøre ved at tage nogle dybe andetag. Og gärna då med magen, eftersom magfunktionen stängs av vid stress.

Når du stannat upp andas du alltså genom att dra in djupa andetag genom näsan, så att magen fyller sig, och andas sedan ut genom munnen. Låt kroppen slappna av. Upprepa fem gånger. När du lugnat ned dig planerar du sedan nästa steg.

- Når du lugter ned i dig selv, kan du finde ud af, hvordan du skal gå videre i situationen. Er det en pinkod så be at få ställa dig åt sidan och försök sedan komma på den. Når det gælder ältande finns mängder med bra knep och jag har bland annat en bra guidad meditation för det på min YouTube-kanal Mindfully Tanja som är gratis att lyssna på.

3. Ät dig till en lägre stressnivå!

Hvad du spiser påvirker, hvordan du føler dig. Viss mat kan förvärra dina stressymptom och obalansen i kroppen. Men det går at spise stress-smart som får dig til at må bedre eftersom det balanserar blodsockret och ger extra mycket vitaminer och mineraler, något som urholkas från kroppen när du stressar. For ekstra spjutspets mot stressen så ät ekologiskt och laga mat från grunden själv. Tænk på at tage dig tid til at spise, da det tager 20 minutter for hjernen at forstå, at du er mæt.

ÄT

• Mat som giver ekstra af magnesium, kalium, kalcium, zink og jern.
• Baljväxter.
• Gröna grönsaker.
• Frukt og bær som er rika på antioxidanter.
• Nødder og frugt.
• Växtbaserade produkter hellre än mejeriprodukter.

UNDVIK

• Meget fedt.
• Mycket socker, framför allt vitt socker, som startar stressreaktioner i kroppen.
• Snabba kolhydrater såsom pasta, ris og hvidt mel.
• Alkohol.
• Godis og sötsaker.
• Chips.
• Kaffe.
• Halv- og helfabrikat.
• Mat med dolt vitt socker.
• Läsk.

Når du er stresset, er det let hänt at det slarvas med matvanorna, men är det någon gång du ska vara extra noggrann med vad du stoppar i munnen är det då.

4. Kom ihåg att du bara kan pressa din stresstolerans till en viss gräns

Nogle personer klarer sig efter et skema, som får statsministern til at virke sysselløs, andre føler sig stressede bare for at de skyndar sig til bussen. Hvor meget stress man "tåler" er helt individuelt, men har du tid til återhämtning så reparerar sig kroppen från den stress du haft, och du får en bra balans. Faktum er, at du kan venja dig ved stress, men du kan ikke dra det hur långt som helst.

- Forskning har vist, at kroppen kan blive mere tolerant over for stress, hvilket betyder, at du kan stretcha og øge, hvor meget din krop tåler stress, men det går bare til et vist niveau. Hvis du aldrig vil have kroppen til at slappe af og komme sig, vil du miste kroppen, når den er så kold.

Andre har mindre tålighed for stress.

- Mange, der er gået ind i vejen, fortæller, at vejen tilbage er den sværeste, for da kan man blive stresset af minsta lilla eftersom depåerna er helt urholkade.

5. Træn smart, når du er stresset

At forsøge at klæde sig på i træningspas i et allerede fuldt skema, kan være endnu så stressende. Træning, som spinning, löpträning og crossfit, er ofte en god måde at reducere stressniveauer på, men jeg håber, at du alligevel udsætter dit hjerte for høj puls, og at dine muskler får arbejde. Forsök därför att även schemalägga återhämtande träning.

- Jeg anbefaler, at du ikke bare planlægger at træne, men også det, der giver dig velvære, som vila, søvn, meditation, at læse en bog eller gå i skoven. Jeg elsker kombinationen yin yoga og meditation, men du skal finde det, du liker. Frisk luft er kanon!

LÄS MER: Derfor er stress så farligt