Alexandra Pizzonis træningshemmeligheder
Hun er stærk, sund og smart. Det er umuligt ikke at kunne lide den populære træningspige Alexandra Pizzoni.
Alexandra Pizz oni er personlig træner, gruppetræningsinstruktør og en af de absolut hotteste træningspiger i Sverige lige nu. På sin blog og sin Instagram-konto @alexandrapizzoni inspirerer hun tusindevis af følgere på en motiverende og sund måde. Alexandra Pizzoni fokuserer nemlig mere på indersiden end på ydersiden.- Træning er min terapi. Der findes intet andet, som får mig til at blive så afslappet og tilpas, som træning gør. For mig virker træning præcis som lykkepiller. Jeg er overbevist om, at jeg ville have været et rigtigt stresset og vredt menneske uden træningen i mit liv, siger Alexandra Pizzoni og griner.

Langsigtethed er det vigtigste i træningen i følge Alexandra Pizzoni.
Hvordan træner du i en almindelig uge?
- Det er meget forskelligt alt afhængig af ,hvilken sæson det er. Om efteråret og vinteren træner jeg tre til fire dage om ugen og løber eller bokser en dag. Om foråret og sommeren løber jeg tre dage og styrketræner to eller tre dage. Tager også gerne på en surf-, snowboard- eller vandringsferie en gang om året for jeg elsker aktive ferier.
Hvilke træningsmål har du?
- At holde mig alsidigt i form, altid føle mig stærk og have en god kondition. .
Hvad gør du for at holde træningsmotivationen oppe?
- Motivationen beholder jeg ved at prøve nye træningsformer. Altid finde nye og smarte øvelser, regelmæssigt ændre mit træningsoplæg for styrketræning, træne sammen med venner og ved at tilmelde mig forskellige løb, når det kommer til løbetræning. Jeg holder den også oppe ved at ikke træne hysterisk meget. .
Hvad gør du, når du virkelig ikke føler for at træne en dag?
- Så funderer jeg over, hvad årsagen kunne være til dette. Hvis det er på grund af at kroppen er slidt fra tidligere pas, så hopper jeg træningen over. Er det dovenskab, så forsøger jeg at snyde mig selv til at gå i fitnesscenteret og køre et hyggepas, men lige i fitnesscenteret plejer det nu altid kun at være fuld fart derudaf som normalt.
Hvad gør du for ikke at blive ramt af kropshysteri i forhold til, at kroppen skal se ud på en bestemt måde i dit arbejde og med tanke på din Instagramkontos popularitet?
- Jeg har arbejdet med mine tanker om at være tilfreds med mig selv gennem mange år. At være tilfreds kommer indefra. Nu har jeg accepteret, at jeg elsker alle former for mad, samtidig med at jeg elsker at bevæge mig. Det gør, at jeg ærligt talt ikke bekymrer mig om, hvad folk synes og tænker om mit udseende - derfor ingen hysteri. Jeg lever på en måde som gør, at jeg har det godt. Min krop er med redskab, og jeg elsker at jeg er stærk, kan løbe et maraton og at kroppen kan klare det jeg ønsker af den. Det gør mig stolt.
Hvad har du helst på i fitnesscenteret?
- Er meget bevidst om hvordan jeg klæder mig og har altid syntes, at mode for træningstøj var mere interessant end den traditionelle tøjmode. Har gerne AIM-n og Adidas på. Mine favoritsko at træne i indenfor er fra Stella McCartney og til løbetræning udendørs har jeg Saucony.
Hvilken madfilosofi har du?
- Jeg har som regel at sige nej til diæter og forbud. Er ikke på nogen måde manisk med at det jeg spiser skal være sundt, selvom jeg elsker sund mad. Jeg spiser meget og nyder min mad - mad er livet.
Hvilke træningstips vil du give til alle vores læsere som personlig træner?
- Mit bedste tips gennem tiden er at tænke langsigtet. To dage om ugen resten af livet er sygt meget bedre for krop og sjæl, mentalt og fysisk, end fem dage om ugen under perioder. .

Alexandra Pizzoni elsker Adidas!
Foto af samtlige billeder: Jonas Pettersson
LÆS MERE: "Modelverdenen er en af de mest kropsfikserede brancher"