Bedst i test: Forårets nye sports-bh'er 2018
Det er afgørende, at du har den rette støtte, når du træner. Vi har testet forårets nye modeller og ved, hvilke der er bedst!
Det er vigtigt, at du har den rette bh-støtte, når du dyrker motion. Uanset om du har en stor eller lille barm. Er det blevet tid til at opdatere træningsgarderoben? Så tjek disse forårsnyheder, som vi har svedt og testet i. Find den rigtige bh til dig og dine behov.
Hvis du er på udkig efter modeller med maksimal støtte, så tjek vores test af de sport-bh'er, der giver den bedste støtte. Har du en stor barm, giver vi dig et par gode råd med på vejen.
Sidder min bh rigtigt? Læs mere i vores guide, og tjek hvordan en model med den rigtige støtte skal sidde. Vi har også samlet en liste med tips til, hvordan du vasker din bh, så den holder længe. Du finder vaskeguiden her.
SHOP HER: Sports-BH'erne som er bedst til løb
Nike Pro Classic Swoosh Futura Bra - Klassiker som leverer
Mærke: Nike
Model: Pro Classic Swoosh Futura Bra
Vejledende pris: 229 kroner
Fås i farverne: Hvid, sort og lyserød.
Testpanelet siger:
Trænings-bh med mellemstøtte i en klassisk udgave, der næsten passer til enhver form for træning. Testpanelet har både brugt bh'en til timer i fitnesscenteret og på løbeture med et godt resultat.
- Jeg synes, den fungerer til alle former for sport, men nok bedst til fitness end løb, da den er ret "bevægelig" og ikke støtter nok til længere løbeture, siger en testperson.
Nikes sports-bh'er plejer at sidde helt perfekt, og det gør denne også. Den holder alt på plads, når man hopper eller står på hænder,. og det gælder også for de mere krævende øvelser. Det er en god sports-bh, der opfylder de mange krav til en bh.
- Den er let at tage af og på, også selvom du sveder meget. Den er rigtig god at træne i, blød og behagelig, siger en testperson.
Den mangler polstring, men er lavet i et ret kraftigt materiale, så der er ingen risiko for, at man kan se den gennem tøjet. Testpanelet synes især om, at modellen har et lidt lavere snit foran end mange andre sports-bh'er fra Nike. Et stort plus! Det klassiske design i enkle farver, gør den nem at matche, og du kan bruge den under en top eller en langærmet bluse.
Kari Traa Idunn - God støtte til højintensiv træning
Mærke: Kari Traa
Model: Idunn
Vejledende pris: 399 kroner
Fås i farverne: Blå, orange, lyseblå og grå.
Testpanelet siger:
Det stilfulde, enkle design uden unødvendige detaljer fanger først vores opmærksomhed. Men funktionen imponerer os også.
- Virkelig flot sports-bh i en fin farve og med en god pasform. Ingen sømme der gnaver, det gjorde bh'en behagelig, også til længere og virkelige svedige træninspas, siger en testperson.
Hvis du er på udkig efter en allround-bh, kan denne være en god mulighed, for den passer til alle typer træning. Men den giver ekstra god støtte under højintensiv træning - også til dig med en stor barm - takket være at være de letpolstrede skåle og en justerbar elastik under brystet.
- Uanset hvor meget jeg hoppede og løb rundt, gjorde bh'en det godt, siger en pige i testpanelet.
Selv stropperne er fint polstret, hvilket betyder, at de ikke føles så hårde mod skuldrene, som andre sports-bh'er med meget støtte.
Et tip fra testpanelet er at gå en skålstørrelse op, da de er ret små.
Abecita Melanie - Høj komfort og gnaver ikke
Mærke: Abecita
Model: Melanie
Vejledende pris: 449 kroner
Fås i farverne: Blå og blåsort
Testpanelet siger:
Til lavintensive træningsformer er Melanie et behageligt og pålideligt valg. Skålene føles behagelige, de former barmen på en god måde og giver en god støtte.
- Da der er fire bh-hægterne bagpå, er det let at justere bh'en, og med polstringen på stropperne, føler du dig tilpas selv efter hårde træningstimer.
Du kan bruge denne bh i mange timer, uden at den begynder at "gnave", siger en pige i testpanelet.
Skal du løbe eller lave mange hop, kan den føles lidt løs, hvis du har en stor barm, men til styrketræning og fitness er den perfekt!
- Barmen holdes på plads, men partiet under barmen kan begynde at glide op og krølle, hvis du læner dig meget frem.
Det kan skyldes, at skålene er lidt store i størrelsen, siger en testperson, der anbefaler andre at gå efter en mindre skålstørrelse.
SHOP HER: Hele vores udbud af sports-bh'er
Under Armour Mid Crossback Bra - Ny favorit!
Mærke: Under Armour
Model: Mid Crossback Bra
Vejledende pris: 349 kroner
Testpanelet siger:
Er du på jagt efter en sports-bh, som både giver en god støtte og ser godt ud - og som kan håndtere svedige HIIT-pas samt lavintensive aktiviteter? Så opfylder Mid Crossback Bra fra Under Armour dine ønsker.
- Denne sports-bh passer til de fleste træningsformer. Den har en vis grad af kompression, som giver en stabil og god støtte, mens materialet bevæger sig sammen med din krop. Det giver en god følelse af bevægelsesfrihed. Trods en god støtte var den også nem at få på og af, siger en pige i testpanelet.
Modellen mangler en lukning, så du skal trække den af, men takket være materialets gode elasticitet, var det ingen stor kamp, heller ikke efter et svedigt træningspas. Polstringen kan fjernes, hvilket giver ekstra plads til dem, der har brug for det.
- Nogle sports-bh'er føles for små til mig, men denne er virkelig god, så den kan være lidt stor i størrelsen. Men det er også fordi den former sig efter kroppen. Der er fire-vejs stretch i materialet, og det kan mærkes. Den holder virkelig, hvad den lover, hvad angår komfort, blødhed og bevægelsesfrihed. Formidabel! siger en tester.
Efter en intensiv træningstid var bh'en våd et par få steder, men fugttransporten er godkendt.
Designet opfattes som både cool og stilfuldt af testpanelet, en testperson havde gerne set et endnu mere sporty look. Rygpartiets fine crossback-design får testpersonerne til at tage ryg-selfies, og den er særlig flot under en fed træningsstop. Ny favorit!
Blacc Love - Perfekt til yoga
Mærke: Blacc
Model: Love
Vejledende pris: 229 kroner
Fås i farverne: Rød, lilla og gul.
Testpanelet siger:
Dyrker du bikramyoga i denne sports-bh, så får du chancen for at vise de utroligt flotte detaljer på ryggen frem.
Med det runde snit på ryggen og de krydsede, tynde stroppe, har du lyst til at vise så meget som muligt af denne sports-bh. De smalle stroppe betyder imidlertid, at du ikke får meget støtte.
- Jeg brugte bh'en til styrketræning, og den fungerede godt nok, men den er nok mere velegnet til yoga. Den sidder godt og gnaver ikke, når du bevæger dig, siger en pige i testpanelet.
Det lidt længere stof på forsiden føles ekstraordinært godt under yoga, når du læner frem, eller til air-yoga. Der er ingen risiko for, at barmen falder ud. Men lad denne sports-bh blive hjemme, hvis du skal til hård, fysisk træning med hop og løb.
Det trækker ned på helhedsindtrykket, at skålene krøller sig lidt og ikke er lige gode til alle typer barm. Det superfine design med flotte detaljer på ryggen er det eneste, der får testpanelet til at tage LOVE på til deres næste yogatime.
Adidas Alphaskin Tech Padded Bra - God til stor barm
Mærke: Adidas
Model: Alphaskin Tech Padded Bra
Vejledende pris: 379 kroner
Testpanelet siger:
Dette er en klassisk sports-bh med bryderryg, men med et flot design-twist! Der hvor ryggen møder stropperne, er der en dekorativ udskæring. Det giver denne ret basic sports-bh lidt kant.
- Det elastiske parti under brystet har et Adidas-logo i sort, det er rigtig flot. Den har også vatterede skåle (som ikke kan tages ud), og det betyder, at man ikke kan se dine brystvorter igennem stoffet, og den giver en flot form, siger en pige.
Det der er lidt svært ved denne bh er størrelsen. Af de fleste testpersoner opleves den som ret stor, fordi både omkreds og skål er stor. Stoffet er ikke særlig elastisk og kan ikke strækkes ud, så den giver ikke god nok støtte.
- En størrelse medium i omkreds er rigtig stor, og selvom skålstørrelsen siger C/D, så kan du bruge denne sports-bh uden problemer, hvis du har en større barm (f.eks. E-F). Den giver dog ikke tilstrækkelig støtte, hvis du har en stor barm og dyrker træning med mange hop eller løb. God til træning på maskiner eller yoga, siger en pige i testpanelet.
Det største plus er, at den er så flot. Har du en stor barm, så er her endelig en sports-bh, der ikke føles som et panser. Køber du en Alfaskin-top, har du det samme cutout på toppen, så man kan se din ryg - nice!
Ryggen er lavet i et tyndt netmateriale og ånder godt, men frontpartiet kan blive lidt vådt, f.eks. ved HIIT-træning. Samlet set får komforten høje point, den er virkelig behagelig.
Testpanelet havde givet denne sports-bh toppoint, hvis den havde haft lidt mere støtte og stræk.
- Den er perfekt, hvis du leder efter en flot sports-bh, eller til dig med en lidt mindre barm, der ikke kræver 10 af 10 hvad angår støtte. Plus til stof som har UV-beskyttelse, hvis du træner udendørs i sommer!
Reebok Strappy Bra - Blød og dejlig
Mærke: Reebok
Model: Strappy Bra
Vejledende pris: 449 kroner
Fås i farverne: Turkis og blå.
Testpanelet siger:
En blød og skøn sports-bh, der fungerer bedst til lav- og mellemintensive aktiviteter. Det er det overordnede indtryk af Strappy Bra fra Reebok. En bh, der gav god støtte under gymnastiktræning, men føltes lidt klodset til hop og løb.
- Meget blødt og behageligt materiale! Men et tip er at klippe vaskemæket af, det generer. Da det først var væk, havde jeg ingen problemer. Takket være det meget bløde stof var den også nemt at få af og på, siger en pige i testpanelet.
Den var ret lille i størrelsen. Nogle testpersoner oplevede, at de kunne have valgt en større størrelse. Det er heller ikke muligt at justere stropperne, så det kan være lidt svært at finde den rigtige størrelse.
Efter intensiv træning var bh'en ret våd et par steder. Den transporterede altså ikke fugten væk på nogen usædvanlig god måde, men har en normal kapacitet, hvad det angår.
Men bruger du bh'en til roligere træningstimer, som testpanelet anbefaler, gør den sit arbejde godt.
Casall Dashing Sports Bra - Luksusfølelse
Mærke: Casall
Model: Dashing Sports Bra
Vejledende pris: 449 kroner
Testpanelet siger:
Casall laver fantastisk træningstøj, og denne sports-bh er ingen undtagelse. Navnet Dashing beskriver præcis, hvordan man føler sig i denne bløde nyhed.
- Stoffet er elastisk og holder fugten væk, på samme tid er det usædvanligt blødt og behageligt mod huden. Den gnaver ikke, heller ikke, når du dyrker hårde træningspas eller yoga. Jeg vil bruge den hjemme også, fordi den er så dejlig, siger en testperson.
Designet er enkelt, men tilpas detaljeret, så den føles spændende og flot. Den er en lille smule udringet foran, som giver et løft på en fin måde. Du får funktion og mode i denne her!
De tynde bånd på ryggen gør den til en favorit til træning, hvor du bruger mindre tøj, f.eks. bikramyoga. Selvom materialet er lidt kraftigt til en svedetur i 38 graders varme...
- Jeg kan godt lide, at man kan se stropperne. Mange sports-bh'er med denne type af tynde, deokrative stropper mangler helt justeringsmuligheder, men det kan man her.
Barmen former sig perfekt og holdes på plads - selv i timer, hvor man skal løbe. Sports-bh'en kan du først og fremmest bruge til lav- og mellemintensive aktiviteter, da stropperne skal strammes hårdt for at give mere støtte.
Stort plus for det bløde, krsftige materiale, som føles luksuriøst og behageligt. Sports-bh'en holder formen efter vask.
LÆS MERE: Her er træningstrusserne, som klarer arbejdet!
LÆS MERE: Stort test: Forårets bedste træningssko i 2018