Derfor er stress så farligt
At det er dårligt at stressa vet de flesta, men vet du varför? Lad eksperten Tanja Dyredand forklare det for dig.
Stress er et stort sundhedsproblem, men trods det er der mange, der næsten skryder om, at de er stressede. At have meget at gøre associeras af mange som at man er en vigtig person eller eftertraktad af mange. Men faktum er, at langvarig stress påvirker kroppen på en forödande måde.- Stress sætter igång en rad olika processer i kroppen och pågår detta under en längre tid leder stressen till ohälsa, både i kropp och själ, säger Tanja Dyredand, mindfulnesscoach bakom YouTube-kontot Mindfully Tanja och hemsidan Stressaav.nu.
Når du udsættes for stress, enten utifrån med en massa måsten, jobb, skoluppgifter eller tidsbrist, eller en inre stress med krav på dig själv, oro eller rädsla, ställer kroppen in sig i högsta beredskap. Automatiskt går du ind i en "fight or flight"-mode, altså et läge då kroppen gör sig redo för att slåss eller fly. Det var tidligere vigtigt for menneskets overlevelsesevne.
- Det, der sker, når kroppen bevæger sig i "slåss eller fly"-tilstand, er, at binjurarna sætter i gang og fremstiller stresshormonerne adrenalin og noradrenalin. Hjärtat og musklerne får ekstra energi, pulsen stiger, du føler dig kortvarigt piggare og får mere kortisol. Blodsockret er til for at du skal få mere energi og orka slåss eller flyve fra det som stressar dig. Alle typer af mag- og tarmfunktion stängs af, eftersom det ikke er meningen, at du skal spise eller nærme dig dig, når du er i en stresssituation. Du får øget fokus, men kan kun koncentrera dig på en sak i taget. Kroppen skal skjuta till enorma mängder vitaminer och mineraler och pusha immunförsvaret lite extra.
Når stress-situationen derefter aftar går kroppen i motsatt läge, för att återigen skapa balans. Du behøver ekstra fedt og kolhydrater (sukkerarter) for at komme op i balanceret niveau, efter at det hurtigt forbruges. Du kan føle dig skakig, trött och lite ledsen, eftersom hormonbalansen rubbats. Hormoner styrer oerhört mycket av hur du mår och hur du känner dig och reglerar glädje, ilska, sömn, hur pigg du känner dig och din självkänsla.
- Hvis du udsættes for kortvarig stress, måske nogen tid i ugen eller nogen gang i måneden, gør det ingen indflydelse på kroppen mere, end at du skjutit iväg enorma mängder energi för stunden. Men pågår stressen i ugevis, iblandt flere dage i træk eller til og med år efter år, påvirkes kroppen förstås. Hormonbalancen er i konstant rubbning. Du har øget kortisolmængder, det vil sige øget blodsukker, øget puls og immunforsvaret ansættes om og om igen.
Eftersom hele dit mave- og tarmsystem stanger ned ved langvarig stress, så kommer tarmene ikke til at kunne tage hånd om maden, og du kan ikke heller tillgodogöra dig alle nyttiga vitaminer och mineraler som maten innehåller. Det kan også i förlängningen leda till viktuppgång, vilket inte heller är bra för kroppen.
- Efter stress får du ekstra sukker på sukker og fedt. Måske spiser du så også mere af det og til eksempel hvidt raffineret sukker, som i sig er beroendeframkallande og også påvirker flera olika typer av sjukdomstillstånd. Da kroppen samtidig urholkas på framförallt viktiga vitaminer och mineraler under stress minskar också ditt immunförsvar. Du har lettere ved at blive syg. Din krop bliver ekstra modtagelig for forskellige virus, bakterier, svampe og parasitter. Magt- og tarmsygdomme, der er relateret til stress, er meget almindelige, ligesom hjerteproblemer, eksem, allergier, håravfald, ledvärk og så videre, fordi kroppens alle funktioner hele tiden får arbejde på højvarv under stress. I værste fald går du ind i vejen, da kroppen helt enkelt siger ifrån.
Når du har haft påslag af hormonerne adrenalin og noradrenalin under længere tid, har du også svært ved at få balance på serotonin (sömnhormon), oxytocin (lugnande, minskar stress) og endorfin (lyckohormon), fordi de er koblet til hormonsystemet. Det kan også blive en negativ spiral, hvor stress skaber mere stress.
- Eftersom du kun kan koncentrere dig om en sag i taget øger risikoen for, at du bliver sygemeldt med stress, savner du sager, som i sin tur også øger din indre stress. Derfor er det ekstra vigtigt, at du tager hånd om dig, avsätter tid til total återhämtning og finder et sätt som passar just dig för att få känsla av lugn och ro.
Tanja Dyredands fem bedste tips:
Så stress-sanerer du dit liv
- Se over hvor du lever. Hvad lægger du tid på i dit liv? Hvordan får du dine dage og uger til at gå?
- Lär dig tacka nej!
- Tænk mere positivt. Find taktik og det, der giver dig energi.
- Skemalæg tid til genoptræning. Du planlægger sikkert i tide til træning, møder og andet, men du behøver også tid til bare at være.
- Stäng av mobilen och datorn. Bestäm tid när du inte är tillgänglig.
