Derfor bliver du skadet, når du træner

Träning ska vara kroppens bästa vän, inte göra så att du får ont i kroppen. Ha de här orden från naprapaten i bakhuvudet - så slipper du onödiga skador!

De fleste som springer eller træner råkar förr eller senare ut för en skada. Ländryggen kanske tar stryk, knäna blir överbelastade eller så kanske axlarna strejkar. For at mindske risikoen for, at det sker, kan du følge naprapaten Anna Ericsons kloka råd.

Hvad er de almindelige anledninger til, at man bliver skadet, når man træner?

- En almindelig anledning er, at man går fra nul til hundrede. Plötsligt føler man et enormt behov for at komme i gang, og så begynder man at springe syv dage i ugen i stedet for at begynde gradvis. Et andet problem er, at mange vil kunne spektakulære ting og struntar i at lære sig grunderna først. Folk træner mere akrobatik, parkour, gymnastik og CrossFit i dag end tidligere, men hvad mange ikke forstår er, at du må være træner for at kroppen skal holde til CrossFit, siger Anna Ericson, som ejer Tullinge hälsokälla.

Hvad skal jeg gøre i stedet?

- Våga börja med de enkla sakerna. Jag älskar CrossFit, det är en fantastisk träningsform, men du kan bli skadad om du är dumdristig. Visst er det svært at lave armhævninger samtidig med, at man står op og ned på hænder, og visst er det fantastisk at kunne løfte supertungt, men du må være beredd på at træne dig så stærkt, at du kan kontrollere rørelserne. Målet skal ikke være at kunne gøre et marklyft, målet skal være at have en kropp som klarar av at göra ett marklyft. Det er en meget stor forskel.

Mærker du af at folk vil for meget for fort?

- Ja, for eksempel når jeg leder yoga-pilates-klasser og viser, hvordan en øvelse skal se ud. Så kigger folk på, hvor langt jeg kommer i øvningen og presser på selv så meget, at de glemmer var nogenstans det skulle kännas i kroppen. Er meningen at få rörlighet i ryggen så ska du inte böja i höften bara för att få ned pannan till exempel. Det er et tegn på, at du har for bråttom og vil springa innan du har lärt dig krypa.

Hvis jeg ikke vil gå ud for hårdt, i hvilket tempo skal jeg så begynde at køre om jeg har slappat hela semestern?

- Du kan træne hver dag om du vil, men så må du periodisere din træning. Det er en sliten gymklyscha, men om du kört armar en dag, så träna ben nästa. Löpning är otroligt poppis just nu och om du inte sprungit på länge så ska du börja lugnt. Hvis du vil være ude i 45 minutter, så skift mellem at gå og løbe langsomt. Promenera fem minutter og spring i to minutter. Sedan ökar du på tills du bara springer vartefter veckorna går. Hør på kroppen! Du holder fast og er helt død, efter at du er sprunget i tre kvarter, så du har antagelig taget dig ud for meget. At træne er altid godt, spørgsmålet er hvordan og i hvilken intensitet.


Anna Ericson holder til på Tullinge hälsokälla utanför Stockholm.

Hvad kan jeg gøre for at mindske risikoen for at blive skadet?

- Börja med att vara ärlig mot dig själv. Hvor er din krop? Har du dårlig mobilitet? Klarer du at gøre grundlæggende ting, som at sidde på huk, gøre armhävningar og upprullningar? Det er ganske talande for vilket skick din kropp är i. Om du inte vet hur du ska lägga upp din träning så ta kontakt med någon som kan screena din kropp och hitta dina svaga länkar, så att du kan börja där.

Hvis jeg ikke har råd til at tage hjælp, men kender at kroppen er i dårligt skick, hvad har du for tips da?

- Promenera i skog och mark, där underlaget utmanar balansen. Lär känna din kropp, när du vaknar på morgonen kan känna på kroppens ytterlägen, böj dig långt ned, sträck fullt ut, böj bakåt och sitt på huk. Forbättra din rörlighet, annars kommer inte dina muskler kunna jobba på ett optimalt sätt.

Kan opvarmning innan träning minska risken för skador?

- Absolut! Opvarmning er ikke kun til for at få op pulsen, men også for at få fat i nervesystemet og sige til hjernen, hvad der skal ske. Balansövningar kan være en bra start innan träningspasset, generella rörlighetsövningar likaså. Skal du arbejde med en viss kroppsdel lite mer, som om du spiller golf eller tennis, kan det være bra att positionera axlarna i ytterlägen, rulla axlarna lite och föra armarna bakom kroppen fram och tillbaka, så att både kroppen och hjärnan blir beredd på vad som ska hända.

LÄS MER: Så skal du gøre om du bliver skadet når du træner