Derfor stresser vi os syvka i jakten ett sunt liv

Träning och mat är något som kan mätas och vägas och jämföras. I den nye bog Hälsohets reder Elina Sundström ut varför så många mår dåligt i sin strävan att leva ett sunt liv.

Mår du dårligt af at savne et træningspas, kommer de ældste krypterende om, at du har gjort noget forkert, eller kender du dig selv i tvivl om, at du ikke har arbejdet hele foråret? Så kan du have drabbats av hälsohets.

- Hälsohets är när du inte mår bra inuti, och känner dig konstant stressad och otillräcklig, säger Elina Sundström, 24.


Boken Hälsohets finns ute nu.

Hon har skrivit boken Hälsohets som handlar om stress, prestationsångest, ätstörningar och hur man gör för att bli sunt hälsosam. I den har hon intervjuat stressforskare, terapeuter och personer som drabbats av stress, kontrollbehov och prestationskrav.

- Min tanke med bogen er at forsøge at flytte fokus til en mere bæredygtig, holistisk tanke, som ikke kun handler om det fysiske, men også om den psykiske, sociale og eksistentielle sundhed. Hälsa i dag har blivit något som kretsar kring mat och träning, något vi kan mäta och väga och där prestationer är huvudmålet. I jakten på at gøre ret og være duktig er det mange som tappar bort sin indre helse, forklarer Elina Sundström.

Hvem synes, du skal læse Hälsohets?

- Alla som känner att de tänker på hälsa och hälsohets, men också de som jobbar med människor på skolor, i föreningar, i vården eller på idrottsklubbar, eller den som har en anhörig som inte verkar må bra. Antingen kan man læse bogen for at finde støtte i ogras fortællinger eller for at forstå de som mår dårligt.

Hvad forvånade dig mest när du skrev den?

- Jeg læste en del om alt det sundhed, der kommer og så indså jeg, at sundhed, krop og ydelser altid har koblet sig sammen med klasse og karakter, det er derfor, det findes så dybt roteret i os. Hvad vi gør og hvordan vi ser ud, kan kopplas ihop med olika karaktärsdrag eller klasstillhörighet. I dag er individfokuset utroligt stort, og har man dårlig selvfølelse, kan det blive utroligt vigtigt at mærke, at man gør "ret".

Hvordan kommer det sig, at så mange mennesker stresser sig syvka i sin jagt på hälsa?

- Jeg tror, at det handler meget om samfundsbilledet af hvad der er en duktig og bra människa, og at det er det som premieras.

Hvordan ved jeg, at jeg er ramt af sundhed?

- Det er forskel på at have et hälsotänk og være drabbad af hälsohets, du kan ikke blive for hälsosam. Sundhed er, når du ikke er for træt, føler dig konstant stresset og utilstrækkelig og følger mat- og træningsskader slavisk. Det er varningstecken.

Hvordan kan jeg komme til bukt med det?

- Du må omformulere dit syn på hälsa. Tænk på, hvad du kan gøre for at blive bedre, gladere og gøre det, du vil. Forsök ha ett glatt fokus på mat och träning. Om du väljer att ta en fika, njut av den. Den bliver ikke mere hälsosam om du värderar den eller pratar om hur "nyttig" den är.

Hvornår er det muligt at søge professionel hjælp?

- Hvis du er så ked af, at du tænker, at du burde søge hjælp, skal du gøre det. Og får du ikke hjælp gennem voresden, om det er lange køer, så tag kontakt med nogen af de ideella hjälpföreningar som finns.

Du har lavet flere interviews i bogen, oplever du, at der er et behov for at tale om stress og pres omkring træning og sundhed?

- Ja, det var mange, der følte sig ensamma i det her og tænkte "er jeg den enda som känner så här?". Det kan være en skam at have problemer med mathed og træning, at man er ked af noget, som skal være enkelt. Den skammen kan gøre, at man ikke søger hjælp. Derfor findes der et behov for at vise, at det ser anderledes ud, det går ikke altid at se på en menneske, hvordan den mår inuti.

Hvis jeg oplever, at et nærtstående menneske er dårligt i stand til at leve sit liv, hvordan støtter jeg så ham eller hende?

- Fokusera på det inre måendet, fråga hur personen mår och gå inte in på vad den gör. Vis at du findes der om personen vil snakke. Hvis folk tror, at de har det dårligt, så spørg igen, og tag dig tid til at høre, om han eller hun åbner sig. Tipsa om ställen där det går att få hjälp och erbjud dig att följa med som stöd.

I bogen har du skrevet en önskelista på vilka förändringar du skulle vilja se för ett friskare samhälle, kan du dela med dig av en önskning?

- At hälsa blir ett större ämne i skolan. Idrott och hälsa finns som ett skolämne men vad jag minns handlade det mest om idrott. Min drøm er, at det bliver et emne, som får mere tid, og som bliver mere helhedsmässigt, at man blander teori og praktik og taler om sundhed på en holistisk måde. Jeg ville også gerne have, at man tog sig af stresshåndtering og talte om livsfrågor, men det er ikke noget, der skal gøre, at man udvikler psykisk ohälsa.

HER kan du læse mere om Elina Sundströms nye bog Hälsohets. Hon har tidigare skrivit boken Jag är också viktig som handlar om att vara ung anhörig till en familjemedlem som är sjuk eller har funktionshinder. Foto: Pressbild