De vigtigste grundregler i padel
Vist har du vilje, styrke og boldtalent, men det er teknikken som afgør, hvordan kampen slutter. Her er grundreglerne alle padelspillere bør kende til.
Præcis som al anden racketsport kræver padel teknisk træning for at du kan udvikles som spiller og få det meste ud af din sport. Vi har snakket med prof-træneren Andréas Johansson som blandt andet har haft en placering som Sveriges 7. bedste spillere i 2017 samt været assisterende forbundskaptajn for landsholdet i 2018.
Hvad er den typiske begynderfejl som padelspillere gør?
- At du ikke benytter væggene, når boldene kommer imod dig af ren panik. Du mister unødvendigt mange bolde på den måde. En anden fejl er, at du spiller aldeles for hårdt og sætter for meget fart på bolden, siger Andréas Johansson.
Er mine tennisevner en fordel eller en ulempe?
- Kommer du fra tennis, har du en god grundteknik men den skal tilpasses til padel. Det handler om hvordan du spinner bolden. I smash og volley kan du bruge mange ting fra tennis. Derimod er basis spillet fra tennis noget, som du tilpasser rigtig meget, når du går fra tennis til padel. Topspin og hårde slag gør, at bolden studser op fra bagvæggen hvilket åbner en mulighed for modstanderne, siger Andréas Johansson og fortsætter:
- Generelt set har du en stor fordel i tennis hvis du spiller hårdt og hurtigt, da du så sætter fart på bolden og presser din modstander. I padel handler det derimod mere om at finde den rette mulighed, at du kan spille på grænsen og stadig kunne køre langsom for at skabe problemer for din modstander, uden at tage for store chancer.
Skal jeg kombinere det med en anden form for træning?
- Padel giver en ganske hård belastning på din krop, så sørg for at du kombinerer din padeltræning med styrketræning som omfatter mange rotationsøvelser for at kunne styrke og opbygge din core. Især også at du træner din venstre side isoleret fra den højre, hvis du er højrehåndet for at kompensere. Ellers kan du få besværlige og irriterende belastningsskader som kan tage lang tid at rette op på.
Hvordan skal jeg holde battet for at få mest kontrol over bolden?
- Til forskel fra tennis, så arbejder vi yderst sjældent med at justere grebet afhængig af slaget. Et håndslag med en neutral fatning, et såkaldt hammergreb, fungerer altid og anbefales som udgangspunkt.
Vil du se mere fra Andréas Johansson? Tun ind på hans Instagram-konto hvor han hedder @padeltrainersweden. Foto: Anders Karlsson.
Prof-trænerens 5 bedste tips:
#1. Ikke at søge efter det vindende slag
- Du vinder ikke på altid at søge efter det vindende slag. Hvis du ikke kan vinde point, så sørg i stedet for at du ikke mister dem. Sørg i stedet for at misse mindst og ikke at give din modstander en mulighed for at vinde enkelte point gennem dine fejl.
#2. Du behøver ikke at spille hårdt og hurtigt
- Jo langsommere du spiller, desto mere tid giver du dig selv. Hårdt er ikke altid løsningen. Jeg server altid lidt løsere, så jeg har mere tid til at komme hen til den rette position, da jeg synes at det er vigtigere at være i den rette placering ved nettet og sørge for overtaget end at jeg eventuelt 1 ud af 100 gange vinder pointe direkte på min serv.
#3. Det er en holdsport
- Se padel som et holdspil, uanset hvilket niveau I spiller på. Hvor stærkt og godt jeg spiller sammen som et hold vil komme til at afgøre, hvordan det går for jer i kampen.
#4. Væg eller ej
- Til forskel fra tennis, har du altid to valg i padel: at slå til bolden med eller uden væg. Når bolden kommer imod dig kan du altså enten slå den på et direkte slag eller så får du chancen for at slå til den efter, at den har ramt væggen bag dig. Om du lærer at anvende det til din fordel, desto mere vil du få ud af spillet.
#5. Korte, hurtige skridt
- For at blive hurtig på banen skal du løbe med små, hurtige skridt. Ikke som i tennis, hvor du kan glide frem med slæbende skridt. Det har du ikke tid til her. Ofte er der en ujævn mængde af sand på banen, hvor et mere glidende bevægelsesmønster kan resultere i skader eftersom underlaget helt pludselig kan skride under dig. Du bliver meget hurtigere med korte skridt.
SHOP HER: Tøj, sko og tilbehør til padel
LÆS MERE: Bedst i test: Padelbat 2019