Derfor ser du gravid ud efter et måltid
Nej, du er ikke gravid - men det ser det ud som om, hver gang du spiser et større måltid. Vi spørger ernæringseksperten om, hvorfor nogle får en "food baby", når de har spist.
Mange kan nikke genkendende til den der oppustede følelse efter et måltid, hvor maven stritter lige ud i luften og tvinger en til at knappe bukseknapperne op. En food baby indebærer, at maven puster sig op og ligner en gravid mave, men til forskel for en rigtig graviditet, er denne tilstand langt fra velmødt.
Hvis du oplever, at din mave ofte bliver udspilet som en fodbold efter, at du har spist, kan en række forskellige årsager ligge bag, forklarer ernæringseksperten og forfatteren Kristina Andersson.
- Spiser du meget, fylder maden jo nede i maven, og så er det jo klart, at maven vokser, men har du problemer med IBS (Irritable Bowl Syndrome) kan det også føre til en opsvulmet mave. Mange med IBS reagerer på grønsager og mad, som ikke er tilberedt, forklarer hun og mener, at raw food-trenden er årsag til mange opsvulmede maver.
Det her skal ikke forveksles med medkoma (postprandial somnolens), som fremfor alt gør en træt og sløv. Den følelse handler mere om, at vi får iltmangel i hjernen lige efter vi har spist, når blodgennemstrømningen er koncentreret til mave- og tarmkanalen.
Hvad har jeg gjort forkert, hvis jeg bliver så oppustet? Har jeg spist for meget?
- Ja, det ville jeg sige. Spiser du for meget mad, kan man ikke regne med andet. Du må tage udgangspunkt i, hvor tynd du er fra naturens side. På tallerkenen ligger flere hundrede gram mad, og det fylder lige så meget i mavesækken, som det gør på tallerkenen.
Hvilket råd ville du give for at slippe for en "madbaby"?
- Spis mindre portioner og spis oftere. Se efter hvad det egentlig ligger på tallerkenen. Er det meget svært fordøjeligt mad og rå mad, så kan det blive træls, for vi er ikke skabt til at kunne nedbryde det. Køer kan nedbryde græs, det kan vi jo ikke. En løsning er, at du tilbereder grønsagerne let, siger hun.
Hvis du kan se et mønster ved, at du for eksempel altid reagerer på en vis type mad, eller får meget ondt, kan det være en god ide at tjekke op på det hos en læge. Det kan dreje sig om IBS eller en form for intolerence, men at blive oppustet efter en stor portion mad, er faktisk helt normalt.
Næste gang nogen kigger på din mave efter frokosten og undrer sig, om det er en dreng eller pige, der ligger derinde, så siger du bare: "Det er tacos".
LÆS MERE: Det her er den sundeste mælk
LÆS MERE: Hvornår bliver den sunde mad usund?