Det skal du spise inden og efter træningen
Hvad og hvornår skal man spise i forbindelse med træning? Ernæringseksperten Anki Sundin rydder op i alle spørgsmålene!
Der findes mange tips om hvornår, hvordan og hvad du bør spise i forbindelse med din træning for at lade op på den bedste måde og få det bedste resultat. Vi har undersøgt sagen med hjælp fra ernæringseksperten - og svaret er enklere end vi troede.
Hvordan skal jeg planlægge mine måltider i forbindelse med træning?
- Det er meget enkelt. Indtaget af måltiderne skal passe dig, dine rutiner og fungere sammen med den træningsform, som du skal udøve. For eksempel plejer løbere, at foretrække en længere pause mellem måltid og løbetur for ikke at få sidestik eller føle sig helt opfyldt i maven, mens dem som styrketræner næsten kan træne direkte efter de har spist. Der er ingen regler for, hvornår du bør spise, så længe du får al den energi og næring i dig, som du har brug for i løbet af en hel dag, siger ernæringseksperten Anki Sundin, som har skrevet bøger om ernæring og optimal vægttab, samt driver podcasten Mat og marginaler.
Hvad skal jeg spise inden og efter træning?
- De måltider må gerne indeholde både kulhydrater og protein. Kvark med tørret eller frisk frugt, yoghurt, eller sojayoghurt med nødder og frø eller brød med æg, ost eller humus er nogle eksempler på før- og efter træningsmåltider, som indeholder både kulhydrater og protein. De er også forholdsvis lette at have med sig i tasken
Udover hendes meritter indenfor ernæringsstudiet, fik Anki Sundin blandt andet guld i Sverigesmesterskabet i bænkpres 2006. Foto: Malin Carlsson.
Er det godt at lade op med kulhydrater inden et træningspas?
- Når du træner et almindeligt motionspas, behøver du ikke at lade op med kulhydrater. Derimod kan det være interessant at prøve det, når du skal træne ekstra hårdt og længe eller træner op til et løb. Det virker som om, at almenhedens opfattelse af kulhydrater er blevet vendt om fra, at blive betragtet som fedtopbyggende og usundt til et næringsstof som igen er blevet vigtig for præstationen. Kulhydratsrige og næringsrige fødevarer såsom bønner, ærter, linser, gryn, nødder, frø, groft brød og frugt, er gode på mange måder og kan endda også være gode for træningspræstationen.
Skal jeg spise direkte efter et træningspas?
- Det har de seneste år vist sig, at timingen har mindre betydning. Så længe du, i løbet af dagen, får tilstrækkeligt med energi og næring i dig, spiller det ingen rolle, hvornår du spiser efter et træningspas. Af praktiske årsager kan det være let at tage et hurtigt mellemmåltid med sig så som en mad, æg eller yoghurt, som du kan spise efter træningen, men så er det vigtigt at kompensere ved at spise et større måltid senere, for ikke at gå ned på energi og næring.
LÆS MERE: Derfor ser du gravid ud efter et måltid
LÆS MERE: 2 x Blåbærboost