Eric prøver ballet
Eric Fallander har kastet sig fuldt ud i at komme i form. Det går lige nu som en dans, takket være ballettræning!
Hæng med på Eric Fallanders træningsrejse! Han er 40 år og har to børn og et stillesiddende job som copywiter hos mobiloperatøren 3. De sidste 20 år har han fået sin motion ved at løbe til bussen eller tage trapperne i stedet for elevatoren. Og den ensformede kost består mest af burgere og pilsnere.Nu har han givet sig selv 10 uger til at gå fra en sofakartoffel til et fysisk pragteksemplar! Nu er vi kommet til opløbet, ottende uge, hvor han afslører hvad han, i al hemmelighed, har lavet hver tirsdag.
Nogle gange går vejen til toppen via en skridtbeskytter. Jeg lovede jer en overraskelse i sidste uge. Her er den så: Jeg går til ballet hver tirsdag! Ikke sådan noget "barre", men rigtig ballet.
Og til jer som undrer: Jep! Jeg har ballet-tights. Jeg har de bittesmå nette balletsko. Jeg har til og med en slags skridtbeskytter, komplet med tynd g-streng deromme bagved. Det er ikke behageligt. (Og hvordan jeg som går med g-streng hver dag kan holde det ud, er beyond min forståelse!) Men jeg gør det, hver uge. Min brækkede/opererede fod giver lidt problemer i mit "plié", men min "tandy jeté" er der ingen der skal klage over! Jeg opfordrer flere mænd til at prøve det her - i min klasse med 25 elever er vi kun 2 mænd. Men det er god træning!
Jeg får i og for sig krampe af at konstant skulle strække tæerne, men min østeuropæiske lærer er ligeså streng som alle personlige trænere på en gang, kan jeg forestille mig. Hun er der med det samme, hvis ikke jeg spænder bagdelen, har ret ryg, holder blikket oppe, skuldrene bagud, hælene i gulvet. Hun har pli på min plié!
De forskellige bevægelser og aktiviteter lever nu i en fin symbiose. Balletten hjælper mig med at opfylde træningskvoten og Peters smidighedsøvelser hjælper mig med at kunne udføre bevægelserne i ballet. Den første lektion følte jeg mig lige så smidig som en træpind. "Hænderne mod gulvet! Stræk knæene! Ikke løfte hælene!" beordrede balletfrøkenen og der stod jeg og nåede kun ned til lige omkring knæene med fingrene, inden det begyndte at stramme til for alvor på bagsiden af lårene.
At sidde med udstrakte ben og bøje sig frem: "Ned med hovedet, jeg skal kunne kysse jeres knæ!". Jeg kastede luftkys ned mod knæene, kys kys kys.... Så usmidig!
Præcis som håndvægtsvæggen i fitnesscentret, finder der et stort spejl på hele den ene væg i balletsalen, men hvor man i fitnesscentret kan se musklerne stikke ud og føle sig flot og stærk, er balletspejlet mest en grim påmindelse om hvor lidt graciøs man (jeg) er.
Men nu! Well, jeg er ikke helt der endnu, men den seneste lektion hørte jeg hende bagved mig: "Godt, Eric!" Jeg lyste helt op af stolthed. Min holdning og balance vil gøre naprapat-Peter forbavset!
Hele kroppen skal være spændt i hver eneste bevægelse, når man danser ballet, og for første gang siden joggingturen med løbetræneren, begyndte jeg at svede lidt i tirsdags. Jeg følte hvordan det trak til i musklerne. Fra tæerne, via lår, bagdel og ryg, Der er til og med omklædningsrum og bad, så på den måde var det faktisk et vaskeægte træningspas. Jeg tog derhen og jeg gennemførte det. Så måske er jeg tilbage nu.
Stolt over endnu en træningsbedrift kan jeg sigte fremad igen. Jeg kommer nok ikke til at løbe mod mine nye mål, men på en eller anden måde skal jeg nok komme derhen. Om jeg kommer trippende derhen på tåspids og i tricot, eller ror derhen i PT-Staffans romaskine. Nu kører det!
LÆS MERE : Erics vej mod topformen: Bagslaget!
