Fem myter om løbesko

Findes der en løbesko som er bedst og har alle sko fra samme mærke samme egenskaber? Vi afliver fem myter om løbesko.

Det mange sætter pris på ved at løbe, er den lille, næsten ubetydelige udrustning man skal bruge for at komme igang. Det eneste du behøver er et par løbesko. Lige skoene er et emne som mange løbere elsker at diskutere. Myterne er mange og du er sandsynligvis stødt på nogle af dem.

5 myter om løbesko

1. De finder en sko som er bedst

Hvad er den bedste film nogensinde? Hvad er den mest lækre er? Spørg hundrede mennesker og du får et hundrede forskellige svar. Put samme løbesko på hundrede forskellige fødder og du får lige så mange forskellige oplevelser af skoen. Mange tror at der findes en skomodel, som bare er bedst. Det gør der ikke. Der findes mange rigtig gode sko, som passer forskellige slags løbere og fødder bedst. Start med at finde ud af hvor og hvordan du løber, hvordan dine fødder ser ud og hvor ofte du løber. Ud fra dette kan du finde en sko, som passer dig bedst.

2. Alle sko fra samme mærke er ens

Mange løbere er trofaste omkring samme skomærke og model. Ofte så længe at de ikke kan forestille sig at bytte: "Jeg løber kun i Adidas, det er det eneste som fungerer for mig". Dejligt at du har fundet et mærke som passer dine fødder, men de fleste mærker laver mange forskellige løbesko og udvikler hele tiden deres modeller. Hvad med at prøve noget nyt?

3. Du skal ikke have andre sko end dit favoritpar

Løberen er fra naturens side ofte en person som godt kan lide rutiner. Gentagelse af mønstre når det handler om kost, træningsskema og udstrækning er almindeligt. Det passerer personer som kan lide at løbe den ene kilometer efter den anden. Desværre bruger de samme ræsonnement, når det kommer til sko. Alt for mange vaneløbere løber alle deres ture i samme par sko. Det er dumt. På samme måde som forskellige træningsmetoder gør dig til en bedre og stærkere løber, så hjælper forskellige sko dig med at blive stærkere og mindske skaderisikoen.Gå på opdagelse i det store udbud af sko på markedet og find mindst to par sko. Det vil gøre dine løbeture bedre og sjovere.

4. Det rette par sko gør dig hurtigere

En meget sejlivet myte! Du behøver ikke et bestemt par sko for at slå din personlige rekord og stå på et podie. Det et par gode løbesko til gengæld kan gøre for dig er, at få dig til at føle dig hurtigere, gøre din løbetur sjovere og få den til at føles bedre. Det er stærke ben, lunger og hjerte som gør dig hurtig.

5. Løbesko har en kort levetid

Dine sko er ofte den dyreste investering, som du laver i forbindelse med at løbe. Sørg for at få valuta for pengene og pas godt på dine sko. Er du en gennemsnitlig løber vil de holde i mange kilometer. Sørg for at tørre skoene, tage sålen ud og løsne snørebåndene. Rengør dem med en fugtig klud ved behov og opbevar dem tørt og mørkt. Velholdte sko holder længere og kan spare dig fra nye køb, skader og lægebesøg.