Find den rigtige rygsæk!

Hold dig ikke tilbage - gå på jagt efter den rette rygsæk. Vi guider dig!

Du skal ud at vandre. Nu mangler du "bare" at finde den rette rygsæk. Det vigtigste er naturligvis pasformen og komforten, da et rygsæk med forkert længde eller malplacerede remme aldrig bliver din bedste ven.

Næste spørgsmål er, hvad du skal anvende den til.

- En rygsæk på 50-60 liter kan fyldes med adskillige kilo. Jo tungere din rygsæk plejer at være, desto større er kravet til et fungerende hoftebælte. En tung rygsæk stiller også større krav til rygstøtte, eksempelvis ved hjælp af en plade eller aluminiumsprofiler. Det samme gælder skulderstropperne. Disse detaljer gør selve rygsækken tung, og pakningens acceptable vægt hænger sammen med rygsækkens totale vægt, fortæller Kalle Grahn fra Bergans, som er ekspert på området.

En anden sag, du bør overveje, er, hvornår du skal bruge rygsækken. Hvis du også vil anvende den om vinteren, bør du kigge efter en model med snelås og store spænder, som du kan håndtere med handsker på. Samtidig skal du være varsom over for ventilerende netdetaljer på ryggen og i siderne, da sneen samler sig der.

- Rygsækkens egenskaber skal generelt være mangfoldige i stedet for specialiserede - i hvert fald hvis du vil have en rygsæk, som kan anvendes til det meste. Se derfor en ekstra gang på spændet og kompressionsremmene, så du er sikker på, at de kan bruges med vandringsstave og teltbue, såvel som med ski.

En sidste ting at have i baghovedet er, at visse rygsække fungerer dårligt med hjelm, hvilket er vigtigt at tænke på ved aktiviteter som cykling og klatring.

- Tillader budgettet og garderobepladsen flere forskellige rygsække, er det selvfølgelig en god ide at anskaffe en let model og en med et tungere og mere avanceret bæresystem.

God måde at justere rygsækken på

  1. Start med at løse alle remme op
  2. Pak og komprimer rygsækken, som du ønsker.
  3. Tag rygsækken på og juster hoftebæltet så det sidder godt.
  4. Juster herefter skulderstroppen.
  5. Finjuster med topspænderne og brystremmen.

rygga
At være ude at vandre giver virkelig livskvalitet!

Tænk på det her, når du vælger rygsæk

Ryglængde

Den rette ryglængde er afgørende. En rygsæk med for lang ryg gør det umuligt at anvende skulderstropperne og hoftebæltet samtidig. I værste fald påvirkes rørligheden. Hvis ryggen er for kort, er det umuligt at anvende hoftebæltet, for så ender det over maven i stedet for på hoften.

Hoftebælte

Hoftebæltet skal hvile på hofterne og overføre vægten til skelettet. Tjek at bæltet kan spændes tilstrækkeligt - gælder især, hvis du er høj og tynd.

Skulderremme

Sørg for at remmene ikke ligger mod din nakke og trykker. Skulderremmene må heller ikke være for bredt placerede.

Topspænder

Topspænder er en rigtig vigtig detalje, som gør det muligt at fordele vægten over skuldrene.

Brystrem

Brystremmen sørger for at justere afstanden mellem skulderremmene. Remmen skal kunne justeres op og ned og bør ikke sidde stramt. Mange vælger ikke at anvende brystremmen, da den ofte påvirker ventilationsmulighederne.

Topstykke

Topstykket kan generelt justeres og må ikke påvirke dine muligheder for at se op.

Kompressionsremme

Kompressionsremme strammer rygsækken op, hvis den ikke er fuldpakket. Her kan man endvidere hænge anden udrustning fast.

Detaljer

Kig en ekstra gang på rygsækkens detaljer som sømme, lynlåse og spænder. Sømmene skal være gode, lynlåsene smidige og robuste, og spændet skal kunne tåle at blive trådt på.

Tip! Gå direkte til vores rygsække fra Bergans, Haglöfs eller Lundhags.