VORES BLACK WEEK ER LIVE! FIND RABATTER PÅ OP TIL 70% HER!

SE BLACK WEEK

Fjern rygsmerten med yoga

Yoga er et perfekt redskab til afslapning samt til at sænke stress-niveauet. Men vidste du, at det også gør underværker for lindring af rygsmerter?

At yoga er godt for kroppen, dét hører vi ofte. Men hvorfor får vi det egentlig bedre af det? Den svenske forfatterinde og yogainstruktør Sara Hoy har kigget på yoga ud fra et videnskabeligt perspektiv.

- Når vi først begynder at kigge på yogaen og dens effekter med videnskabelige briller, så tror jeg også, at vi må begynde at kigge på, hvad og hvordan vi gør indenfor yogaens verden, som faktisk er de nyttige komponenter, siger Sara Hoy og fortsætter:

- Jeg plejer at dele yoga ind i 4 dele. Dels handler yoga om fysisk aktivitet og forskellige former for hvile, men vi har også vejrtræknings- og meditationsdelen. Med hjælp af yoga kan du se, at hjerte-kar-systemet får det bedre ved at blodtrykket sænkes samt at negativ stress i kroppen og sindet reduceres.

Yoga kan desuden give samme positive effekt som konditionstræning, da det både sænker et stress-niveau bygget op over længere tid, men også letter mild og svær depression.

- Ud fra forskning kan man se, at udbredt og kronisk rygsmerte kan blive bedre ved hjælp af yoga.

Sara HoySara Hoy er både yogalærer og forskningsassistent og vil belyse det positive ved at udøve yoga. Foto: Malin Wittig.

Bevægelse kan med andre ord derfor have en positiv effekt, afhængig af grunden til din smerte.

- Smerte er et positivt alarmsystem som vil gøre os opmærksomme på, at vi behøver at gøre noget med kroppen. Det er som sådan ikke farligt at have ondt, når vi bevæger os. Du kan eksempelvis få ondt, hvis du ikke bevæger dig nok hvor så smerten advarer om, at det er på tide at ændre på det.

Din rygrad er skabt til at kunne bevæge sig frem og tilbage samt ud til siderne og tjek derfor dagligt, om rygraden kan fungere tredimensionalt.

- Har du problemer med ryggen og får ondt, når du eksempelvis laver en bevægelse, kan du forsøge at lave samme bevægelse i en anden position. I og med at yoga er så tilpas langsomt, så får du tid til at finde dig til rette i alle positionerne.

SHOP HER: Find dit yoga-outfit

LÆS MERE: Farvel til spændingshovedpinen