Forårets store test af træningssko til hende 2019
Fitnesscenteret er aldrig så populært som de første måneder af året. Match din nye træningsrutine med nye sko på fødderne - her er forårets nyheder!
TEST AF TRÆNINGSSKO TIL HENDE
Test af: Flex Trainer 8, Nike
Mærke: NikeModel: Flex Trainer 8
Ordinær pris: 579 kroner.
Kommer i farverne: grå, hvid, beige og sort.
Størrelse: Vælg en halv eller en hel størrelse større for at få perfekt pasform.
Pasform: Sko med normal bredde og en overdel som former sig efter fødderne. Har du lidt bredere fødder kan du også træne i denne model uden at få ondt.
Komfort: En meget fleksibel og let træningssko som sidder blødt og behageligt på foden. Du kan stramme snørebåndene så den sidder stramt på foden. Takket være være overdelen i mesh slipper skoen overskudsvarmen ud og du føler dig dermed aldrig varm og indelukket.
Design: Et enkelt design. Et plus er, at du kan vælge mellem forskellige farver, afhængigt af om du foretrækker lyse eller mørke sko, når du træner.
Passer til: Træning med mange humle og bevægelser til siden. Passer også til indendørs sport som floorball.
Kommentar: Denne lette, komfortable sko er klassificeret som en X-fitsko hos Nike og fungerer godt på X-fit som øger pulsen, på grund af sin bløde dæmpning og normalstabile grund. Den er også et suverænt valg til indendørssport med mere løb. Du føler dig både hurtig og smidig, hvilket er et stort plus. Stabiliteten er ikke i niveau med Nike Metcon 4 eller Reebok Nano 8.0, men et super valg hvis du undgår tunge løft. En prisværd allroundsko som sidder godt på foden, er meget blød og passer alle. Hvis du kun skal investere i et par sko, så er det Flex trainer 8, du skal vælge!
Test af: Alphabounce Trainer, Adidas
Mærke: Adidas
Model: Alphabounce Trainer
Ordinær pris: 799 kroner.
Kommer i farverne: grå, sort, rød og hvid.
Størrelse: Perfekt i størrelsen, vælg den du plejer!
Pasform: Passer primært dig med normalbrede til lidt bredere fødder.
Komfort: Skoen har en slank pasform rundt om anklen og er bredere ved fremfoden, det giver god plads til tæerne. Visse testpersoner synes, at elastikken under snørebåndene sidder lidt for stramt i starten, men den udvider sig efter ca. to træningspas.
Design: Den grå nuance ser næsten guldgrå ud og skoen er meget iøjnefaldende med den bastante sål. En cool sko at kigge på.
Passer til: Alle slags styrketræning og HIIT-pas.
Kommentar: Denne opsigtsvækkende sko er ikke noget for en minimalist. Skoens look er det første du ser og den vækker opsigt så snart du træder ind i fitnesscenteret. Med en bred sål og en stram, strømpelignende pasform omkring anklen får du masser af støtte, når du træner. Perfekt til øvelser som udfordrer balancen, så som lunges og knæbøjning på et ben. Det er en model, der virkelig sidder perfekt på foden. Det kan dog være en lille udfordring at få skoen på, på grund af den stramme pasform. Når den vel er på sidder den perfekt. En behagelig og pålidelig model, som gør din træning meget lettere!
Test af: Mode XT TZ, Puma
Mærke: PumaModel: Mode XT TZ
Ordinær pris: 749 kroner.
Kommer i farven: turkis.
Størrelse: Passer til størrelsen!
Pasform: En sko som passer bedst til dig med bredere fødder eller en højere læst. Har du smalle fødder skal du snøre skoen så stramt, at skoens pløs ikke længere kan ses.
Komfort: Komfortmæssigt så hyldes sålen. Den bløde dæmpning gør skoen virkelig skøn at gå på, hvert skridt er en fryd for fødderne. Overdelens pasform mindsker desværre komforten lidt, eftersom du ikke får den bløde omsluttende følelse du ønsker!
Design: Et fedt design som får dit træningsoutfit til at lyse op. Turkis og sølv giver herlige forårsfornemmelser.
Passer til: Dans og træning med mange hop hvor dæmpningen kommer til at stå i fokus.
Kommentar: Er du klar til at tage din træning til næste niveau? Mode XT TZ er skoen, du har ventet på. Sålen, som er delt i tre, giver et super greb ved sideledsbevægelser og en blød dæmpning gør skoen egnet til hop, dans og kortere intervaller. Det eneste minus ved skoen er, at den ikke er tilstrækkeligt stabil til at fungere på et X-fit med tunge løft. Hælpartiet er mere blødt end stabilt, så komforten kommer helt enkelt før støtten. Udover at denne sko er en drøm at glide rundt i, så er det bedste dog det smarte look med inspiration fra 90-erne.
Test af: Metcon 4 XD Metallic, Nike
Mærke: Nike Model: Metcon 4 XD Metallic
Ordinær pris: 1 145 kroner.
Kommer i farverne: blå/sølv, grå/lyserød og grå/blå og hvid/rød.
Størrelse: Vælg din normale størrelse, den sidder perfekt på foden.
Pasform: Til den brede side, men passer både normalbrede til brede fødder.
Komfort: Skoene sidder perfekt på foden. De er lidt hårde i starten, men former sig hurtigt efter fødderne, når de tages i brug.
Design: Hvem kan ikke lide metallic-detaljer? Lyse forårsfarver toppet med sølv. Helt rigtigt Nike!
Passer til: X-fit og kun X-fit.
Kommenter: At Metcon 4 XD er lavet til X-fit er et faktum. Det er en model, der er stabil, når du løfter tungt, takket være den brede sål med forstærkninger på siderne. Sålen er samtidig meget fleksibel og smidig ved hop og burpees. Ventilationen er i top ligesom designet. Der er ikke meget at klage over. Det eneste minus som vores testpersoner skraber frem er, at skoen ikke er helt optimal til dig med knæproblemer. Hvis du har brug for en sko med ekstra meget dæmpning, så skal du lede videre. I øvrigt en populær sko som opfylder alle dine ønsker. Den største forskel fra den klassiske Metcon 4 er den 3D-printede overdel, som endnu mere er slidstærk. Du kan hoppe, gøre wall climb, klatre i reb, ja gøre alt i Metcon 4 XD uden at skoene tager for meget skade. Et hårdt ydre til de hårde atleter!
Test af: Athletics 24/7 TR, Adidas
Mærke: Adidas Model: Athletics 24/7 TR
Ordinær pris: 799 kroner.
Kommer i farverne: grå og mørkegrå.
Størrelse: Normal i størrelsen.
Pasform: Meget bred sko med en delt pløs, hvilket gør at oversidens pasform kan justeres efter dine fødder.
Komfort: Vil du træne i det aller mest skønne for dine fødder? Så bør du prøve Athletics 24/7 TR. Ligesom navnet hentyder så er dette en model, du vil have på døgnet rundt. Den er nemlig blød, fleksibel og holder temperaturen for fødderne når du træner.
Design: Tip top! Testpanelet elsker designet.
Passer til: Træning i fitness og X-fit. Blanke gulve i træningssale kan blive ret glatte, når du laver armbøjninger på tå.
Kommentar: Fleksibilitetens moder er kommet for at blive. Skoen er ekstremt blød og smidig, noget du virkelig mærker ved øvelser som mountain climbers, burpees og armbøjninger. Trods dette giver den brede sål mere støtte end du tror. Du kan med fordel lave clean and jerk på X-fitpasset uden at fødderne svømmer rundt i skoene. Den bløde dæmpning er yderligere en detalje som testpanelet sætter pris på. På trods af humle og hurtige bevægelser får du hverken ondt i fødderne eller gnavesår, når du træner. Det som får mindre ros er fæstet. Testpanelet anbefaler et groft underlag, som du finder i fitness fremfor parketgulv i træningssalen.
Test af: Flexagon, Reebok
Mærke: Reebok Model: Flexagon
Ordinær pris: 699 kroner.
Kommer i farverne: sort/rød, sort og hvid.
Størrelse: Stor! Hvis du ligger i mellem to størrelser så vælg den mindste.
Pasform: Passer normale til lidt bredere fødder. Overdelen er blød og former sig efter foden uden at klemme for hårdt.
Komfort: Meget, meget blød og skøn sko. God ventilation og bløde såler.
Design: Designet er helt klart en af fordelene med Flexagon. Seje, røde detaljer som fungerer godt i kombination med overdelen af nettet.
Passer til: Styrketræning, cirkeltræning, HIIT, spinning og crosstraining.
Kommentar: Med mesh-partier rundt om hele skoen får du fuld ventilation for svedige fødder, når du træner. Her er skoen, som du bør træne i på alle svedige pas til sommer. Flexagon er også, som navnet henviser til, en fleksibel og meget blød sko. Komforten er med andre ord i højsædet og en stor grund til, at du køber denne sko. Hvis du søger efter en behagelig model at glide rundt i på fitness så har du fundet den rette. Eftersom modellen er så blød, så begrænses støtten til fødderne. Hvis du har ladet ved at vrikke om, så er dette ikke den rette model. Du bør heller ikke løfte tungt i denne sko. Derimod egner den sig bedre til rolig styrketræning, spinning og klasser med mange hop og bevægelser. Stort plus til designet!
Test af: Free TR 9 Ultra, Nike
Mærke: Nike Model: Free TR 9 Ultra
Ordinær pris: 799 kroner.
Kommer i farverne: sort, grå og lyserød.
Størrelse: Normal i størrelsen, vælg den du plejer.
Pasform: Pasformen er normal og sidder perfekt på dig med normalbrede fødder.
Komfort: Overdelen omkranser foden på en blød og skøn måde og dæmpningen er i top!
Design: Skoen har et ret specielt design, som alle testpersonerne elsker!
Passer til: Træning med humle og bevægelser. Dog elsker de fleste testpersoner skoens komfort så meget, at de vil anvende den som indesko på arbejdet.
Kommentar: Er du klar til en ny favorit i træningsgarderoben? For det første er Free TR 9 Ultra utroligt komfortabel. Denne sko vil du aldrig tage af, så enkelt er det! Noget som derimod trækker komforten ned, er den høje hælkappe som kan mærkes i starten, eftersom den går så højt op på anklen. En anden stor fordel med skoen er dæmpningen i mellemsålen. Specielt når du laver øvelser som hop, da den får dig til at føle dig let som en fjer. Skoens greb fungerer både til styrketræning på fitness og træningsklasser. Du glider måske lidt når du laver hurtige burpees, men ikke noget som forhindrer din træning. Støtten er god nok til knæbøj og lignende øvelser, men giver ikke en WOW-effekt. Skoen er mest en allround-model, hvor dæmpning og komfort er i fokus.
Test af: PureBoost Trainer, Adidas
Mærke: Adidas
Model: PureBoost Trainer
Ordinær pris: 999 kroner.
Kommer i farverne: beige, blå og sort.
Størrelse: Lidt stor, du kan vælge en halv størrelse mindre.
Pasform: Det her er en af de bredeste modeller vi har testet, som derfor egner sig bedst til brede fødder. Har du smalle fødder eller en for stor størrelse, så får du for meget plads ved fremfoden og kan også føle at skoen slipper når du laver burpees. Vær derfor sikker på, at du vælger den rigtige størrelse.
Komfort: Meget bløde og skønne sko som former sig efter føddernes bevægelser, intet som gnaver.
Design: Neutral farveskala og et simpelt design.
Passer til: Både styrketræning i fitness og træningspas som får pulsen op, såsom step up og crosstraining.
Kommentar: Vil du passe på knæene og samtidig træne box jumps uden at få ondt, så er PureBoost Trainer, med super dæmpning, noget for dig. Som du sikkert har anet så er der Boost i mellemsålen, ligesom Adidas løbesko, hvilket giver skøn dæmpning når du hopper. Den strømpelignende overdel følger fodens bevægelser og giver en blød og fleksibel fornemmelse. I kombination med den brede og stabile sål får du god støtte når du træner. Denne sko er sammen med andre ord perfekt til X-fit, hvor du både hopper og løfter tungt. Et minus er fæstet på skoen, som opleves ret glat på blanke gulv i visse træningssale. Skoen kan også blive lidt varm, når du sveder ekstra meget.