Forskaren: “Därför är det lönlöst att banta” Image

Forskaren: "Derfor er det lönlöst at banta"

Med färska nyårslöften i minnet är det många som påbörjar året som bantare, men enligt överviktsforskaren Erik Hemmingsson kan du skrota allt som har med bantning att göra.

Scenariot är bekant för de flesta: Du bestemmer dig for at gå ned et par kilo, spiser nyttigt, træner meget og mindsker kaloriintaget drastisk. Først går du ned i vægt og føler dig som en succes, men nogle måneder senere har du likförbannat gått upp varenda kilo. Det her er anledningen til, at bantning er dømt til at mislykkes, mener idrottsforskaren Erik Hemmingsson. Det holder ikke på lang sigt.

- Den eneste vægtminskningen, som er värd något, er ju den som är bestående. Annars findes ingen sundhedsmæssig pointe med at gå ned i vægt. De ohälsofaktorer som förbättrasras när vi går ned i vikt kommer ändå bara tillbaka. Sedan är det den här frustrationen och känslan av misslyckande som många upplever när vikten kommer tillbaka, det är där skon klämmer, säger Erik Hemmingsson som har över tjugo års erfarenhet av forskning på övervikt.

Erik HemmingssonErik Hemmingsson er overvægtsforsker på GIH, Gymnastik og idrottshögskolan. Han vil tage kål på myten om, at overvægt handler om dårlig karakter. Foto: Stefan Tell.

Ifølge Erik Hemmingsson er det ikke dit fel at kilona kommer krypande tillbaka. Kruxet med dieter er, at kroppen vil lagra och bibehålla fett eftersom det ger oss en fördel rent överlevnadsmässigt. Kroppen strækker sig hele tiden efter at gå tilbage til sin ursprungsvikt. Vissa har dessutom ungefär dubbelt så många fettceller som andra har och om du bantar riskerar du att få fler och fler fettceller när vikten kommer tillbaka, samtidigt som du kan bli av med muskulatur varje gång du går på diet. Det hele bliver en gigantisk uppförsbacke.

- Nogle har et normalt antal fedtceller. De kanske gick upp i vikt först i fyrtio- femtioårsåldern när de lade om sin livsstil. De kanske bytte jobb, skiljde sig eller gjorde något annat som ledde till en viktuppgång. De har goda möjligheter att bli av med övervikten. Men de som har en meget mere kompliceret overvægt som beror på helt andre faktorer, som en stærkere genetisk läggning för att lagra energi och en debut i tidig barndom, har betydligt svårare.

Er det ikke meget overraskende, at vi har forskellige mange fedtceller?

- Det er orättvist. Og det sker formentlig allerede i fosterperioden. Det er framför allt de första fem åren i livet som de extra fettcellerna bildas men pågår tills du fyller 20-25 år. Men for den, der holder på og bantar sig gennem livet, kan kroppen lægge på sig ekstra mange fedtceller.

Så det gælder om at acceptere sin kropsform?

- Ja, men lidt så er det. Hvordan kommer det sig, at visse er 120 cm lange, andre 220 cm? Vi har en sådan utseendefixerad kultur. Hold ikke på at fokusere på vikten.

Men hvorfor fortsætter folk med at tro, at det ikke fungerer?

- Mange drives af det her smala ideal, som vi har i dag. Det sociale forsøg gør, at de bliver misfornøjede med deres udseende. De får hele tiden at høre, at det bare er at "tage tag i det og skære sig lidt, så kommer du til at gå ned i vægt". Men sådan er det virkelig ikke.

Hvad er en smartere måde at gå ned i vægt på end at regne kalorier?

- Det lyder måske paradoksalt, men fokuser ikke på vægten. Fokusera på hälsan. Hvad behøver du for at være modig? Hvis du har et stillesiddende job, skal du måske røre ved dig mere, hvis du spiser meget skräpmat, kan du reducere det. Sover du dårligt eller röker? Hvad det nu kan være. Når du ændrer tingene, ser du, hvad der sker med vægten. Hvis du begynder at spise rigtig mad, slipper kroppen ofte en del af overvægten, men det kan du se mere som en bonus.

Hvilken er den største bantingsmyten, som du vil tage kål på med din bog?

- At vi tillskriver overvægt som någonting som orsakas av att man är en person med svag karaktär. Den myten vil jeg forpassa til historiens skräptunna en gång för alla! Det, vi fortæller, er så meget mere komplekst end det, vi har haft for livsstil. Klart at livsstilen spiller roll, men det har intet med karakter at gøre. Vad vi väger styrs av väldigt starka biologiska och miljömässiga faktorer, där de flesta av dem är sådana som vi själva inte styr över.

Slutbantat bokI Slutbantat går Erik Hemmingsson gennem anledningerne til, hvorfor bantning er dømt til at mislykkes, hjælper dig med at forstå dit misbrug og går gennem hvilken mat du skal satse på for en vægt som holder i det lange loppet.

LÄS MER: Det skal du spise før og efter træning

LÄS MER: Är det värt att ta en vit månad?