Hold koll på din driftpuls
Hvis du skal ligge i en vis pulszone, når du springer, er det vigtigt, at din puls ikke klistrer iväg. Her reder vi ud begrebet driftpuls.
Det engelske begreb "cardiovascular drift" kaldes driftpuls på svensk. Det går ud på, at din puls kommer til at stiga successivt under en löprunda trots att du håller samma tempo. Driftpuls kan være værd at holde koll på, om du følger et løparprogram, hvor du skal udføre pass, hvor du ligger i en vis pulszone. Trods at du ikke hæver tempoet, vil pulsen stige omtrent et minut, og så behøver du sænke tempoet, hvis pulsen eller anstrængningen bliver for høj.
- Hvis du har bestemt dig for at springe hver kilometer på fem minutter, kan det føles som et komfortabelt tempo i starten. Men i slutningen af et løb får du måske lov til at kæmpe hårdt for at holde tempoet. Eftersom du er træt, går det til mere energi, det bliver tyngre at andas, hjärtat och lungorna får jobba mer och pulsen stiger, siger löpcoachen Tommy Bäckström, som har over 20 års erfaring som tränare.
Driftpuls er altså en helt naturlig proces i kroppen. Det er dog ikke bare anstrængelsen, der påvirker pulsen. Forskning har vist, at udtorkning, varme, højde, tid på dagen, dagsformen og forskellige personlige forudsætninger kan påvirke pulsen op til 20 procent.
- Nogle bliver forvånade över att pulsen stiger trots att tempot inte gör det, men det är helt normalt. Titta på maratonlöpare, de kan inte stå upp när de kommer in i mål trots att de till och med sprungit saktare på slutet än de gjorde i början.
