Har du det sundest?

Hvis du har et overdrevet fokus på din egen sundhed, kan du få det bedste helbred. Her er ekspertens tips til, hvordan du får hjælp med dine problemer.

At prioritere sin sundhed, træne og spise bra er noget positivt. Men ibland går önskan om en frisk kropp över till en osund besatthet, så kallad hälsoångest. I voresden findes det flere diagnoser, som man kan få, hvis man har helseproblemer. Et almindeligt eksempel er hypokondri, fortæller Erland Axelsson som er leg. psykolog og medicine doktor med fokus på hälsoångest. Han forklarer, at en vis bekymring for den egne sundhed er helt naturlig, til og med bra!

- Ud fra et evolutionært perspektiv er det jo ikke vigtigere, end at vi er sikre på, at vores krop er stærk, så vi kan fortsætte med at eksistere og styrke os. Også i dagens samfund er oron for hälsan en bra sak så länge det förekommer i en lagom dos. Det er det, der får os til at søge vård, når vi behøver og uppmärksammar de symptom vi bör uppmärksamma, säger han och fortsätter:

- Problemet er, når oron bliver for stærk eller tätt återkommande. At den bliver stærk for visse personer beror på både erftliga faktorer og ens livserfarenheter. Man kan sige, at de gener, man føder med, gør, at det bliver mere eller mindre sandsynligt, at man bliver orolig for ting i almindelighed.

Når skulle du sige, at en sund oro for hälsan blir ett problem?

- Problemer opstår, når optagelsen med helse er så stor, at den i sig selv giver et lidende eller en funktionsnedsættelse i vardagen. Det kan handle om, at du er så optagen med at have koll på din kost eller træning, at du har svært ved at engagere dig i dine nære relationer, blir så orolig för hälsan att du inte kan engagera dig i ditt arbete så mycket du vill, eller kanske till och med är så rädd för att något ska vara fel med kroppen att du gång på gång känner ett behov av att söka vård.

Har folk mere helse i dag end tidligere?

- Jeg har mærket, at det er almindeligt at spekulere i det, men det findes intet forskningsstöd for at bekymre sig om, at sundhed er vanligere i dag end for 10, 20 eller 30 år siden. Mange påstår, at det er sådan i medier, tv og tidsskrifter. Men det er meget svært at sige med videnskabeligt pålidelige metoder.

Det går at træna bort din ångest

Hälsoångest kan se ud på mange forskellige måder. Du kan lægge et overdrevet fokus på at træne og spise ret, være bange for at få kræft eller gå med en konstant bekymring over, at noget er alvorligt galt. Erland Axelsson forklarer, at der findes ting, du kan gøre på egen hånd for at få hjælp med din ælste.

- Træna på att inte ta till strategier för att minska oron i stunden. Det har vist sig, at når det gælder oro och ångest i allmänhet så är det ofta de saker du tar till för att minska besvären som ökar den över tid. Gällande hälsoångest så är det vanligt att du oroar dig för symptom i kroppen och vill ha koll genom att kontrollera blodtryck, undersöka huden, kolla vikten eller vad det kan vara. Det er naturligt at ville gøre det for at holde din uro i skak på kort sigt. Men hvis du ofte tager til de her strategier, får du på lang sigt ikke erfarenheden af at leve med osäkerheten og icke-utredda symptom.

At ringe til sygeplejeforsyningen eller spørge pårørende om noget, som du tror, kan være forkert i kroppen, er helt naturligt og mange gange bra, pointerer Erland Axelsson. Men når du kommer til det, bliver du i det lange løb dårligere til at håndtere nye symptomer.

- Det her er meget belagt i forskning. Når du mindsker din helbredstilstand, gælder det om at træne på sikkerheden omkring sundhed og ikke udelukke risikoen for sygdom.

Hvis det er så svært, at du ikke kan håndtere dig selv, er det vigtigt, at du søger hjælp fra voresden til dit helbred.

Psst! Erland Axelsson er en af forfatterne til bogen Tänk om jag är sjuk: fri från hälsoångest med kognitiv beteendeterapi. Kolla in den HÄR.

LÄS MER: 5 hälsotrender 2019

LÄS MER: Så skal du træne for at sova bedre