Har du helseangst?
Hvis du har et overdrevent fokus på din egen helse eller en konstant redsel for at blive alvorligt syg, kan du være udsat for helseangst. Her er ekspertens tips til hvordan du kan få hjælp med problemet dit.
Det er positivt at prioritere helsen sin, trene og spise bra. Noen ganger går derimot ønsket om en frisk kropp over til en usunn besatthet, såkalt helseangst. I verden findes det flere diagnoser som man kan få om man har helseangst. Et almindeligt eksempel er hypokondri, fortæller Erland Axelsson, som er leg. psykolog og medicinsk doktor med fokus på helseangst. Han forklarer at en viss uro for sin egen helse er helt naturlig, til og med bra!
- Fra et evolusjonært perspektiv er jo ingenting vigtigere end at vi er sikre på at kroppen vår har det bra, slik at vi kan fortsette å eksistere og forplante oss. Også i dagens samfund er bekymringen for helsen en bra ting, så lenge det forekommer i en liten grad. Det er det som får os til at oppsøke hjelp når vi behøver det og fanger opp de symptomene vi bør fange opp, sier han og fortsetter:
- Problemet er, når bekymringen bliver for stærk eller hyppig vender tilbage. At den blir sterk for noen personer kommer av både arvelige faktorer og egne livserfaringer. Man kan si at de genene man blir født med fører til at det blir mer eller mindre sannsynlig at man blir urolig for ting generelt.
Når ville du sagt at en sunn uro for helsen blir et problem?
- Problemet opstår, når man bliver så optaget af helsen, at det bliver en funktionsnedsættelse i hverdagen. Det kan handle om, at du er så optaget af at have overblik over kostholdet eller treningen, at du har vansker med at engagere dig i dine nære relationer, bliver så bekymret for helsen at du ikke kan engasjere deg så mye i jobben som du vil, eller kanskje til og med er så redd for at noe skal være feil med kroppen at du gang på gang føler et behov for å oppsøke hjelp.
Har folk mer helseangst i dag enn tidligere?
- Jeg har mærket at det er almindeligt at spekulere i det, men det findes ingen forskningsstøtte for at bekymring for helsen er vanligere i dag end for 10, 20 eller 30 år siden. Mange påstår, at det er sådan i medier, tv og aviser. Det er derimot veldig vanskelig å si med vitenskapelige pålitelige metoder.
Det går an at træne bort angsten
Helseangst kan forekomme på mange forskellige måder. Du kan have et overdrevent fokus på træning og riktig kosthold, være redd for å få kreft eller gå med en konstant bekymring for at noe er alvorlig galt. Erland Axelsson forklarer, at det findes ting, du kan gøre på egen hånd for at få hjælp med angsten din.
- Tren på at du ikke skal bruke strategier for å minske bekymringen der og da. Det har vist sig, at når det gælder uro og angst generelt, så er det ofte de ting, du gør for at minske problemet som øger det over tid. Når det gælder helseangst er det almindeligt at du bekymrer dig for symptomer i kroppen og vil ha oversikt ved å kontrollere blodtrykk, undersøke huden, sjekke vekten eller hva det nå enn kan være. Det er naturligt at ville gøre det for at holde uroen din i sjakk på kort sigt. Hvis du bruger sådanne strategier får du derimot ikke erfaring med å leve med usikkerhet og ikke-utredede symptomer på lengre sikt.
Det er helt naturligt og mange gange bra å ringe legevakten eller spørre slektninger om noe du tror kan være galt med kroppen, poengterer Erland Axelsson. Hvis du derimot gjør det veldig ofte blir du i det lengre løp dårligere til å håndtere nye symptomer.
- Dette er meget godt dokumenteret i forskning. Hvis du vil minske helseangst gjelder det å trene på usikkerhet rundt helsen og ikke umiddelbart utelukke risiko for sykdom.
Om bekymringen er så stærk at du ikke engang kan håndtere den selv, er det vigtigt at du oppsøker hjelp for helseangsten din.
Psst! Erland Axelsson er en af forfatterne til den svenske bog Tänk om jag är sjuk!: fri fra hälsoångest med kognitiv beteendeterapi. Tjek den ud HER.
LES MER: 5 helsetrender i 2019
LES MER: Sådan bør du træne for at sove bedre
