Har du koll på din löpekonomi? Image

Har du koll på din løbeøkonomi?

Det er meget, der påvirker din løbeøkonomi, alt efter dit løbesteg til din kropshållning. Med bare små ændringer kan du forbedre din effektivitet, så du orker mere i løparsporet.

Din fotisättning, hur mycket du rör dig upp och ner och i sidled när du springer, och hur du jobbar med armarna är exempel på saker som påverkar hur mycket energi det går åt när du springer. Jo mere effektiv du er, desto bedre er løbeøkonomien. Fredrik Zillén har arbejdet med løbeøkonomi i flere år og ved, hvilke de største bovar er.

Hvor vigtigt er løbeøkonomi?

- Man kan sammenligne løbeøkonomi med, hvor meget bensin din bil drar. Jeg møder dagligt personer, der er som en amerikansk monstertruck, men kæmper efter at blive energisnåla som en tyst Prius. Man kan måle i joule per kropsvægt og meter, altså hvor meget energi det koster at forflytte din krop en meter, siger Fredrik Zillén på Spring snabbare.

Hvordan måler du løbeøkonomi?

- På lidt forskellige måder. Jeg har brugt mest tid på at finde ud af, hvad der er bedst for et halvt år siden. Desuden pulserer og prutter jeg på mine klienter. Hvis jeg havde kørt en uge senere, havde jeg kørt 20 sekunder hurtigere pr. kilometer med præcis samme puls som ugen før, og så havde jeg fået bedre løbeøkonomi, for så meget bedre kondition kan du ikke få på bare nogle dage. Nu for tiden bruger jeg et 3D-kamera. Folk får springa på ett löpband och så mäter kamerorna exakt hur du rör dig och då räknar man på det rent mekaniskt.

Hvordan ved jeg, at jeg har dårlig løbeøkonomi?

- Tydligaste tecknet är om du inte tycker om löpning. Ganska många människor som inte gillar löpning ochillar det för att det går tungt. De får ont, känner sig som flodhästar och trots att de försöker springa ett par gånger i veckan så blir de inte så mycket bättre. Det er fortsat tungt og arbejdskrævende.

Kan folk for lidt om löpekonomi?

- Folk kan i princippet ingenting. I og med den løparboom som findes nu så dyker det op mange forum med tips, men problemet er at det er jättesvårt at lære sig en effektiv löpteknik efter en skriftlig instruktion. En klassisk sag, der plejer at stå, er "fram med höften", og jeg kan sige, at det er ekstremt få mennesker, som jeg har truffet, der ved, hvad der menes med fram med höften, hvordan det skal påvirke løbestilen og præcis, hvordan man gør.

Er det så svært også?

- Hvis du ikke har orden på brystkorg og akslar, uden at hænge fram og er framåtroterad, kan du aldrig sætte höften i en optimal position. Det her gør, at i princippet alle, der arbejder på kontor, får det svært, de prøver at ramme højere, men det er akslerne, der er problemet, og så kommer det troligtvis ikke til at blive så bra. Har du derimod fixat axlarna, blir det lättare att hitta rätt position för höften.

Hvem bør se over sin løbeøkonomi?

- Mange kommer til mig på grund af at de får ont af at springa. De kan også have et ganske godt løbesteg, men jeg har hidtil aldrig truffet nogen, som ikke har kunnet gøre det endnu bedre. Om du derimod ikke tænker springa någonting, utan bara traska runt Vårruset en gång per år så kanske det inte är värt det. Er du en glad motionär som mår bra när du springer, kör på. Har du det godt? Vil du blive hurtigere? Ved du, at det gik lettere? Så kan det absolut være værd at kigge på.

Går det hurtigt at forbedre sin løbeøkonomi?

- Ja, knep som ger dig en bättre löpteknik som är energieffektivare går fort att lära sig. Kunder, som jeg afsluttede, før jeg begyndte at tale med dig, reducerede deres energiforbrug med 17 procent efter et møde med mig, og det er jo ret smart. Han kom for at bli av med olika skadebekymmer egentligen men när du kan ta ned belastningen på knän och höfter och göra så att du inte behöver ta i så mycket, så går det lättare framåt och du får mindre skador.

Hvad slösar de flesta energi på?

- Hvad skal jeg begynde med? Det vigtigste er, at de fleste sætter gang i markedet for længe før kroppen. En anden ting, jeg plejer at tænke på, er, at mange tager lidt for få skridt pr. minut, så de har lidt for lav frekvens, når de springer. En anden sag, du kan have koll på, er dine våben. Hvis de bevæger sig foran kroppen, kan du være sikker på, at benene også bevæger sig foran kroppen, hvilket bremser.

Hvorfor er det dårligt at springe med lav frekvens?

- Det, der sker, når du har lav frekvens, er, at du ikke kan bruge den inbyggda elasticitet, som findes i muskler og senor. Kroppen har et fint system, der oplades med energi og trækker sig sammen, når du sætter fødderne i marken, hvilket skaber en fjedring. Det er som om kroppen ikke vil have en sträckningseffekt, og därför drar musklerna kvickt ihop sig liksom av sig självt, utan att du behöver tänka på vad du gör. Du kan tænke dig til, at du skjuts iväg med ett "pjong!". Tar du i stället långa, långsamma steg får du inte den gummisnoddseffekten utan måste jobba mer aktivt med musklerna och göra ett val att skjuta ifrån, vilket även kan ge upphov till skador.

Har du nogen idé om, hvorfor vi er så dårlige til löpteknik?

- Jeg tror, at det især beror på to ting. De, som er friidrottare eller varit med i löparklubbar försöker ofta forcera fram rörelser på olika sätt. Det kan være alt lige fra at prøve at få knoerne op og frem, løfte højderne op, køre med armene eller slå dem af i akslerne. Problemet er bare, at ingen kan slå akslerne i stykker på en god måde. Så springer man runt som en säck potatis och hänger fram ännu mer och skjuter bak rumpan.

Og den anden årsag?

- Majoriteten af motionærerne bruger ikke skinkorna i sit fraskjut. Rumpan är byggd av stora muskler som ska vara en kraftfull motor, men på grund av att vi sitter ner hela tiden kan folk inte använda sätesmusklerna över huvud taget, inte ens spänna skinkorna ordentligt. Du gør din krop en enorm otjänst om du sitter när du äter frukost, sitter ned på väg till jobbet, sitter framför datorn hela dagen, sitter ned på spinningpasset efter jobbet och resten av tiden sitter fälld som en ostbåge över telefonen. Da sabbas kroppens naturlige bevægelighed og funktion.

En riktig tankeställare!

- Det er et problem, at vi ikke løfter så meget, når vi bygger for at røre os. At springe skal komme naturligt, men nu springer folk på samme måde som de går. Men at gå og springa ska inte vara samma rörelsemönster. Har du et gånglöpsteg får du jättestor belastning på knän och höfter och jobbar inte med rumpan. Ländryggen tar också stryk. Vill du springa på ett bra sätt behöver du få ihop helheten och inte bara fokusera på separata saker.

LÄS MER: Löparproffsets bedste tips inför maraton