Klæd dig på til efterårs- og vinterløb
Med det rette tøj og de rigtige sko kan du løbe udendørs året rundt. Forny din løbegarderobe så den klarer både regn og sne!
At løbe om efteråret og vinteren kan være en drøm, helt klar himmel, frisk luft og lette skridt på stier dækkede af blade eller sne. Det kan også være en decideret udfordring gennem mørket, kulden og et underlag som er vådt og glat. Men uanset hvilket vejr det er, når du tager skoene på, så bliver løbeturen garanteret herlig, hvis du er klædt ordentligt på.
Malin Andersson, markedskoordinator på Craft, ved, hvad der bør indgå i den ultimative løbegarderobe. Det hun virkelig anbefaler at huske, er de små men livsvigtige reflekser!
- På denne tid af året sker det let, at man begiver sig ud mens det er lyst, og at det så en tid senere er mørkt. Om du vil have en refleksvest, en jakke med reflekser på, eller reflekstilbehør er en smagssag, det vigtige er, at du er synlig i mørket, siger hun.
Når det er efterår, og temperaturen har sneget sig ned under nul grader, så anbefaler hun at løbe i en tynd løbejakke med en t-shirt eller tyndt skiundertøj indenunder samt et par tights i 7/8 længde. Hvis du ikke vil risikere at blive kold af sved, så vær nøje med at vælge det rette undertøj. Nøgleordene du skal gå efter, når du klæder dig på til efterårs- og vinterløb er "funktionsmateriale indefra og ud". Det vil sige underbukser, boxershorts og sports-bh lavet i et hurtigtørrende materiale, som transporterer fugten væk.
På fødderne er det, naturligvis, løbestrømper som gælder. Invester i strømper med forstærkninger ved hælen og under fødderne, så de ikke bliver hurtigt slidte og vælg den rette tykkelse i forhold til temperaturen.
Hvad har jeg brug for at tilføje til min løbegarderobe om vinteren?
- Tilbehør såsom huer og handsker. Køb en hue i et fugttransporterende materiale, gerne med en børstet inderside som varmer skønt. Løbehandsker ser for det meste ikke så varme ud, men de transporterer fugten godt.
Udover det, er der så andet jeg skal investere i?
- Ja, en jakke som har en vind- og vandtæt membran, eller som har lidt for, alt efter hvor meget du fryser samt et par varme tights. Gå efter vintertights med en børstet inderside som varmer mere end almindelige tights eller tights med en membran foran, som beskytter mod vind og vand.
Har jeg brug for skiundertøj, når jeg løber?
- Hvis du har varme tights behøver du ikke at have skiunderbukser under, det kan desuden også give stivhed i knæleddene. Fryser du dine lår og baller, så kan du købe et par skiunderbukser i boxermodel. Under jakken er det skønt at have en skiundertrøje, som er tilpasset fysisk aktivitet i kolde forhold.
Hvor mange par sko har jeg brug for?
- Det afhænger af, hvilken slags løber du er. Løber du kun på asfalt, så har du kun brug for et par klassiske asfaltsko. Men løber du derimod på løbestier, så er det godt med en trailsko med grove såler og gerne en overdel i vandafvisende materiale. Er du vinterløber så er det værd at investere i et par sko med knopper.

En god regel at gå efter, når du klæder dig på til efterårs- og vinterløb er, at du skal være en smule kold de første fem-ti minutter. På den måde får du en god temperatur, når du har fået pulsen op. Foto: Craft
Tjekliste til efterårs- og vinterløb
- Pandelampe til løb i skoven.
- Reflekser.
- Buff som varmer halsen.
- Funktionstights i 7/8 længde.
- Vintertights med varmende inderside eller som beskytter mod vind og vand.
- Tynd løbejakke.
- Vind-og vandtæt løbejakke (eventuelt med for).
- T-shirt eller tynd skiundertrøje.
- Underbukser og sports-bh i funktionsmateriale.
- Løbestrømper i fugtabsorberende materiale.
- løbehue.
- Løbehandsker.
- Korte skiunderbukser.
- Varm skiundertrøje.
- Løbesko til løbestier.
- Løbesko med knopper.