Når bliver sunn mat usunn?
Når noget stemples som sunt spiser vi gjerne ekstra mye av de matvarene. Det er jo sundt! Men hvor meget skal vi egentlig spise af den "sunne" mad? Ernæringsfysiologen forklarer.
Hvert år dukker det op ny mat som blir sett på som ekstra trendy og sunt: fra avokado og kokosolje til nøtter og chiafrø. Listen er lang af mat som skal gjøre susen for helsen vår. Følelsen bliver, at det knapt går an at spise for meget af denne supersunne mad. Men er det sunt å spise tre avokadoer om dagen eller grønnkål til hvert måltid?
Ernæringsfysiologen Kristina Andersson har skrevet flere bøger om kost og helse og forklarer, at det ikke helt går an at angi en nøyaktig mengde du bør spise av ulike matvarer. I det mindste ikke for at det kan være farligt.
- Det finnes en øvre grense for linfrø som vi ikke skal overskride fordi det finnes cyanid i det, men det er veldig få matvarer som har en slik grense for at det kan være farlig å konsumere for mye. Det handler snarere om at vi bør spise varieret, at vi ikke skal spise ensformigt uanset om det er sunt eller ei, siger hun.
Ernæringsfysiologen Kristina Andersson er også foreleser og skriver bøger om kost og helse. En af hendes nye bøger hedder Eat Clean og handler om hvordan du får mer næring og mindre søppel i maten. Foto: Bianca Brandon-Cox/Massolit.
Det betyder derimod ikke "jo mere af det sunne desto bedre". Om vi tar avokado som et eksempel, mener faktisk en del kostholdseksperter at en halv per dag holder. Den anbefalningen handler ikke om at det ikke er bra å spise mer - avokado er en veldig bra fettkilde - det handler om at fettinnholdet er ganske høyt. For den som spiser normalt er antallet kalorier i en halv avokado passe.
- Men det går egentlig ikke an at si at en halv avokado om dagen holder heller, fordi dersom det er den eneste fettkilden du får i deg må du spise ganske mange for å få i deg ditt daglige fettbehov, sier Kristina Andersson.
Så det finnes ingen grunn til å begrense inntaket sitt til en halv om dagen?
- Egentlig ikke. Det kommer helt an på hvor mye annet fett du stapper i deg og hvor mye fett du trenger.
De anbefalinger, du har hørt rundt omkring visse fødevarer, for eksempel en neve nøtter om dagen eller nogle matskjeer med chiafrø, handler nok først og fremst om at det er en passe kalorimengde. Men lige som Kristina Andersson siger er alt relativt. Du som ikke får i deg så mye annet fett trenger mer enn en halv avokado om dagen, akkurat som at den som ikke spiser kjøtt trenger mer av andre proteinkilder for å kompensere.
Om du derimot bare skal spise en viss mengde kalorier, kanskje fordi du skal gå ned i vekt, er det lurt å begrense inntaket ditt av noen matprodukter.
- Jeg snakker om at holde en ganske jevn fordelig mellom karbohydrater, fett og proteiner om man vil gå ned i vekt. Vil du gøre det og bruge avokado som fettkilde ville jeg ikke gjort det når jeg har laks som proteinkilde, ettersom laks også har fett i seg. Vil jeg dessuten ha oliven, nøtter og frø som topping og olivenolje, da stikker fettinnholdet bort ganske raskt.
Det meste er bedst i en moderat mængde og det gælder også for solmat. Antall avokado er eller mengde nøtter spiller mindre rolle - det er helheten som er det vesentlige.
LES MER: 3 x granola
