Opskrift: Perfekt laks med enkel citronsauce

Ovnbagt laks med enkel citronsauce er en sikker satsning, når du vil lave et måltid som er velsmagende, nærende og let at lave!

På bloggen Ottos matblogg deler Jonathan Ottosson fra Göteborg sunde opskrifter til "Altædere som vil spise sundt uden at det bliver tørt og kedeligt".

- Opskrifterne er for det meste beregnet til hverdagen, og derfor er de hurtige og lette at lave. Jeg leder altid efter den gyldne middelvej mellem smagsoplevelse og et stabilt næringsindhold, siger Jonathan Ottosson.

jonathan ottossonJonathan Ottosson vil inspirere andre til at spise sundt og lækkert. Foto: Privat

Hvorfor har mange et indtryk af, at det er kompliceret at spise sundt, tror du?

- Jeg tror, det handler meget om en "alt eller intet"-attitude. Du tror, at du skal lave en radikal forandring i kosten, hvilket kan være sandt, men at ændre alt på en gang er sjældent en opskrift på succes. Så ender det med, at du står i supermarkedet og ser alt det, som du ikke længere "må" købe, og du har ikke fundet nogle gode alternativer endnu, hvilket gør at du tænker "åh, det her går jo ikke" og falder tilbage til din gamle, usunde kost. Jeg ser den samme attitude, når det kommer til motion. Mange køber et medlemskab i fitnesscentret og træner hver dag i en måned, og derefter kommer de ikke igen før næste nytår.

Hvordan former jeg at ændre min kost, så at den bliver mere sund?

- Så er du nødt til at tænke langsomt og langsigtet. At fjerne de dårlige ting fra din kost er første skridt. Spiser du for eksempel slik hver dag kan du starte med at stoppe med det. Når det føles naturligt og godt ikke at spise sådan, kan du stoppe med at spise hvidt brød. Når det føles godt kan du stoppe med alt hvidt sukker. Derefter fortsætter du, indtil du har nået det niveau af "sundhed", som du er ude efter.

Hvad har du altid køleskabet eller dine skabe?

- Jeg har altid økologisk koldpresset kokosolie i skabet. Jeg bruger den til alt. At stege i, putte i kaffen, bagning, smøre huden ind i, håret, alt. Udover kokosolien står der også et lager med konserves: Kikærter, blandede bønner, kikærter, linser, tun, hakkede tomater og kokosmælk. Har jeg mindre end to pakker med tolv økologiske æg, bliver jeg bekymret. I køleskabet har jeg altid rødkål, jalapeños, søde kartofler og forskellige friske grønsager.

lax receptTil retten kan du spise ris (gerne fuldkorn eller vilde ris), hirse eller quinoa. På billedet har Jonathan Ottosson puttet rødkål, rødløg, broccoli og hirse i sin wok. Det blev noget af en succes! Foto: Privat

Perfekt laks med enkel citronsauce lavet på kokosmælk

Du skal bruge:

(4 portioner):

  • 4 laksestykker (filet)
  • 1 dåse kokosmælk eller kokosfløde
  • 1 citron
  • laksekrydderi med appelsin og safran (valgfrit)
  • broccoli (valgfrit)
  • 2-3 dl ris/hirse/quinoa
  • salt
  • peber

Sådan gør du:

  1. Sæt ovnen på 175 grader.
  2. Tag en bradepande frem og læg laksestykkerne i (samt broccoli hvis du har det med).
  3. Riv citronskal fra en hel citron over bradepanden og pres derefter saften over.
  4. Put derefter krydderi, salt og peber på. Husk at være gavmild!
  5. Vend laksestykkerne i krydderierne.
  6. Hæl kokosmæk/kokosfløde over.
  7. Bag i ovnen til indertemperaturen i det største stykke er 56 grader. Brug et stegetermometer. Det tager cirka 18 til 25 minutter.
  8. Kog ris/hirse/quinoa ifølge emballagen.
  9. Hak grønsager og lav dem i en wok eller som en salat.
  10. Server og spis!

LÆS MERE: Fødevareapotek: Her er maden som holder dig rask