Pust rigtigt for at få en stærk mage
Hvis du stresser meget eller spiser usunt, kan magetreningen påvirke negativt. Et enkelt pustetriks kan være løsningen på problemet, ifølge naprapaten.
Når du tænker på en stærk kjernemuskulatur er det nok ikke pustingen eller fordøjelsen du tænker på først. Men det burde du gøre! Det finnes to ting som naprapaten William Loikas har lagt merke til at få personer vet om angående kjernemuskulaturen, som har som formål å stabilisere kroppen.
- Det første er at pustingen er en grunnleggende forutsetning for at kjernemuskulaturen skal fungere, og nummer to er at fordøyelsen må fungere på en god måte for at kjernemuskulaturen skal fungere optimalt, sier William Loikas, som jobber på Naprapatlandslaget i Vasastan i Stockholm.
Kan du forklare det på en enkel måde?
- Jeg bruger å si at pustingen er som vinden i seilet. For at du skal få kraft i seilet kreves det at det blåser. Seilet er i dette tilfælde kjernemuskulaturen. Derfor er det bra å ha en god aktivering i diafragmaen og tenke på at pustingen skal starte med en diafragmabevegelse og ikke gjennom den overfladiske muskulaturen som hever brystkassen.
Puste med magen altså, got it! Men hvordan hænger fordøjelsen sammen med kjernemuskulaturen da?
- Har du problemer med tarmene kommer de dype magemuskler til aktiveres i mindre grad. Har du spist dårligt eller været stresset sådan at maven reagerer, kommer de dype musklene hemmes. Går du med konstante problemer i maven og tarmen, kommer magemusklerne generelt være vanskelige at aktivere.
Finnes det noen viktig kjernemuskel som fortjener mer omtanke enn den får?
- I så fald skulle jeg si diafragmaen på førsteplass og bekkenbunnen på andre. Det er få som tænker på at bekkenbunnen er en del af kjernemuskulaturen, mange tænker bare på magemuskler når de tænker på kjernemuskler ettersom det er vanlig å se kjernemuskulaturen som synonym med magen.
Hvilken kjedereaksjon får kroppen når kjernemuskulaturen styrkes?
- Har du en stærkere kerne kommer det være lettere at utføre i prinsipp alle bevegelser, under forutsetning at du trener kjernen i flere bevegelser. Tidligere har det funnes en forståelse at holdning er noe statisk, men den forståelsen vi går mot er at den er dynamisk. Et menneske kan have en fin holdning i stående og sittende position, men om vi sætter den person i et visst bevegelsemønster blir holdningen helt forandret. Derfor er det vigtigt og ikke bare træne kjernen statisk, men også i dynamiske bevægelser.
