Så når du toppen

Kebnekaise ligger 2097 meter over havet og er Sveriges højeste bjerg. Det kræver en lille kraftanstrængning i nogle timer for at nå toppen, men du skal ikke lade dig afskrække af alle højdemeter. Det aller fleste klarer det. Det her skal du tænke på.

Var: Kebnekaise ligger 19 kilometer västerut fra Nikkaloukta. Til Nikkaloukta kan du åka buss eller bil från Kiruna men sedan slutar vägen. Hvis helikopter ikke er et alternativ, kan du lette færden ved at tage 6 kilometer på Laddjujavri og gå de resterende 13 kilometer. Annars rekommenderas at komma västerifrån längs Kungsleden, som börjar i Abisko cirka 80 kilometer bort.

Når: Sommartid er amatørernes tid. Det går at bestiga toppen också under vintern men det ställer helt andra krav på klättraren. Juni-august er bedst for den øvre del.

Hur: Det finns två leder till toppen som utgår från Kebnekaise Fjällstation. Den østre leder guider af utbildade fjällförare från STF. Den västra leden rekommenderas om du vill bestiga toppen på egen hand. Den er ca 20 km op og ned men indeholder også en total stigning på cirka 1800 højdemeter hvilket gør at den opleves som betydligt längre och tuffare. Räkna med att turen tar mellan 10-15 timmar. Störst chans att nå toppen är i juli/augusti, då är vädret som mest pålitligt.

Utrustning: Du bør have kendskab til fjeldet og dets natur. Vædret er en hovedfaktor og varma plagg, mössa, handskar, matsäck, karta, kompass, kängor och vattenavisande plagg är ett måste. Temperaturen kan skifte fra nogle plusgrader til sommervarme.

Guide/Pris: Guidade turer med personal från STF ges dagligen 6/3-9/9. Åldersgrænse er 18 år, 16 år med målsmans sällskap. Pris for medlem i STF 1350 kroner, icke medlem 1450 kroner.

"En beslutning om at vende tilbage er altid ret"

Peter Mossberg har arbejdet med 4 sangere (to vintrar/ to somrar) som guide på Kebnekasie Fjällstation og känner väl till miljön kring Sveriges högsta berg.

-Jeg tror, jeg var oppe på toppen 22 gange en sommer, samlet har det nok blevet næsten 40 gange. Första gången var för tio år sedan, det var i slutet av april. Känslan att komma upp första gången var rätt speciell, det sägs att man ser en elftedel av Sveriges yta men det vet jag inte om det stämmer. Väl däruppe var det häftigt, det kändes som något unikt, att jag var helt ensam om något.

Hvordan adskiller de to ledere sig?

-Den østre led er rakt på toppen fra fjällstationen og er en finare tur og mer effektiv. Den indeholder klättring både på is og sten, og meget vandring. Det er den, vi guider går med vores grupper. Västra leden är stenig nästan hela vägen. Mer psykiskt påfrestande eftersom den är mer monoton och går i en kringrörelse runt toppen, man börjar uppför, för att sedan vända nedför och uppför igen.

Hvad kræves der for at gå op på Kebnekaise?

-Man skal have god kondition og lidt lyst til at være ude i naturen, synes jeg. Förutom rätt utrustning ska man vara lyhörd på guiden och förstå att vädret är helt avgörande för säkerheten. En beslutning om at vende tilbage er altid rigtig.

Hvem plejer at gå i guidegrupperne?

-Mange er ikke naturmænd per definition, men de er vana at røre på sig og har god kondition. De vil op på Sveriges højeste top og har det som tydeligt mål. Det er næsten altid god stämning i grupperna. Trods at man iblandt tvingas vända på grund av vädret. To gange har jeg været med om at någon friat på toppen (ja alltså inte till Petter reds. anm) då blir det rätt bra stämning i gruppen efteråt. Begge gange har mændene budt mig ind i gruppen og sen har de gået ned på knä når vi stod længere væk og tittat på.

Hvad har du i matsäcken på en topptur?

-Jag brukar ha soppa med en rejäl smörklick i, det ger både smak och kalorier. Nogle smørgåsar og en energibar eller chokoladeboll. Sommartid bør man have mindst to liter vand. Tillgången på vatten på vägen upp är inte alltid bra.

Hvad får man ikke galt i halsen, når man er oppe i Kebnekaiseområdet?

-Rakt østpå fra toppen ligger Tarfalastugan i en af Sveriges mest højalpine miljøer. Her findes en af verdens længst sammenholdte gletsjerkæder. Det er fantastisk fint. Har man tid og mulighed, kan jeg virkelig anbefale, at man også tager sig videre mod Narvik. Det er meget spændende at opleve forandringer i naturen, når man kommer ind i Norge. Bergen bliver højere og naturen mere dramatisk.

Hvornår er det slut med Kebnekasie?

-Jeg må sige i begyndelsen af efteråret, når det er grønt i dalen, guldfärgat uppe på fjällen och topparna är snövita.

Hvad er det, du synes er så meget med naturen deroppe?

-For mig er det friheden. Det er som en gigantisk lekplats utan gränser där man kan klättra, vandra, springa och åka skidor.