Sådan skal du træne, hvis du har en knæskade
Mange der træner har problemer med knæene. Der findes næsten lige så mange knæskader som der findes mennesker, men der findes nogle generelle tips og råd til dig som har en knæskade. Vi har snakket med fysioterapeuten Maja Pernefeldt.
Alle er forskellige, det samme er knæskader. Du kan komme til skade på forskellige måder, og den ene knæskade er måske ikke det samme som den anden. Mange med knæskader funderer dog over den samme ting: Hvad må jeg gøre og hvad må jeg ikke gøre rent træningsmæssigt, når jeg har en knæskade? Maja Pernefeldt, fysioterapeut, PT og massør, har svarene.
Hvis jeg har en gammel knæskade, men har haft held med at træne igen og det gør ondt, når jeg træner - hvad gør jeg så?
- Det kommer lidt an på hvad det er for en skade jo. Mit generelle råd er, at du skal tænke over, hvad du har gjort med din træning den seneste tid, og om du har ændret på noget. Er du måske begyndt at træne mere intensivt, smidt en højere belastning på eller noget andet? Får du så ondt, at du ikke kan gå eller stå skal du tage kontakt til en fysioterapeut, siger Maja Pernefeldt og fortsætter:
- Har du kraftige smerter i knæet som kommer tilbage igen og igen, så ville jeg få tjekket det hos nogen, så du kan finde ud af hvad der forårsager dine smerter i knæet og dermed kan få de rette øvelser.
Hvad så hvis det gør ondt efter et træningspas?
- Det kommer også an på hvilken skade du har. Det vigtigste at tænke på er, at hvis det gør ondt og ikke går over, når du begynder at træne eller gør begynder at gøre mere ondt, så skal du afbryde træningen. Har du en skade i musklen plejer det at gøre ondt at bruge den muskel, men hvis du har en overanstrengt eller udmattet muskel som ikke er kommet sig nok, så kan smerten komme frem, når du anvender den og bliver varm.
Hvis jeg har et dårligt knæ, er der så nogen form for konditionstræning der fungerer?
- Cykling plejer at være virkelig godt, det samme med træning i vand. Svømning passer måske ikke til alle dårlige knæ, men vand kan give en god stabilitet og balancetræning. En fysioterapeut kan lave et vand-rehabiliteringsprogram til dig, hvis du er meget plaget i knæet, men ikke helt ved hvad det skyldes.
Hjælper knæbeskyttelse, når man har en knæskade?
- Ja, fordi det giver ekstra varme og bedre cirkulation i de trætte muskler. Ellers kan det også virke som et ekstra beskyttende lag og dermed som stimuli for hjerne, så den opfatter det sådan, at du skal være mere skånsom mod knæet.

Maja Pernefeldt er PT, fysioterapeut og har mange tips til, hvordan du kan træne med en knæskade.
Spiller valget af træningssko nogen rolle?
- Generelt når det gælder løb og du træner i gymmet, så plejer det at passe godt med en sko som har en tykkere sål med støddæmpning i. Det opfanger stødene som går op i knæet. Men træner du meget løft eller gør mange tunge ting, så er det vigtigere at have en stabil sko med en flad sål, som står godt fast i gulvet.
Hvilken muskelgruppe er vigtigst at træne, når jeg har en knæskade?
- Frem for alt bagsiden og forsiden af lårene, sørg for at de arbejder sammen. Men også lægmusklerne. De arbejder med at bøje, strække og stabilisere knæleddene. Forsiden af lårene bremser bevægelser med benene, så hvis du eksempelvis er svag på forsiden af lårene, så skaber det meget belastning på knæskalsenen og forsiden af knæskallen, siger Maja Pernefeldt og fortsætter:
- Det er vigtigt ikke kun at fokusere på området, hvor du har ondt. Der findes dem, som har ondt i knæene, fordi de eksempelvis har virkelig ustabile fodled. Da kan det ske at du opslider kroppen og får ondt af det. Du kan også være svag i hoften som gør, at du måske falder indad med knæene ved knæbøjning og så på den måde belaster og nedslider knæene. I så fald kan det være en god ide at gå til en som har styr på bevægelsesmønstre og som kan se, hvor svagheden helt nøjagtigt sidder.
Vil du på træningsrejse til Spanien med Maja Pernefeldt i september? Send en mail til info@majapernefeldt.se for mere info.
LÆS MERE: Derfor får du problemer med lægmusklerne, når du løber
SHOP HER: Vores nyeste løbesko