Sådan er det at lægge om sine kostholdsvaner

Eric er en helt almindelig mand, med uvanlig dårlige matvaner. Nå har han testet at bytte ut hamburger og øl med avokado og smoothies. Sådan føles det.

Heng med på Eric Fallanders treningsreise! Han er 40 år og har samboer, to børn og et stillesiddende job som tekstforfatter på mobiloperatøren 3. De sidste 20 år har han fået sin mosjon ved at løpe til holdeplassen eller ta trappene i stedet for heisen. Den ensformige pris består mest af hamburger og pils.

Nå har han gitt seg selv ti uker å gå fra sofagris til fysisk prakteksempel. Dette er den femte uge, halvveis, og denne gangen har han fått en kostholdsrådgiver. Ikke hvilken som helst, men den fargeglade ernæringsfysiolog Maria Michael, som driver Nutrilogi.se.

Hvorfor så ked af det? Vi skulle let takket ja til denne frokosten, Eric!

Jeg har forstått at dette med å leve sunt ikke bare har med trening å gjøre, men at kosten også er en viktig del. Jeg kan tydeligvis brænde meget på PT-Staffans økt, men trykker jeg så i meg en burger og et par øl hver dag, så kommer vaskebrettet uansett til å være usynlig til sommeren. Det er synd for jeg liker hamburger og øl. Jeg synes ikke specielt meget om Staffans dødsharde øgning... (Sorry, Staffan!) Så for at få lidt hjælp på vejen har Sportamore sat mig i kontakt med ernæringsfysiologen Maria Michael.

Jeg møder Maria på det nyåbnede rawfoodstedet Food Monster nær jobbet - tænker at det kan gi meg noen ekstra poeng. Førsteinntrykk og slikt. Vi bestiller hver vores Acai bowl (frokost til lunsj, tenker jeg) som tydligvis inneholder noen "superfrukt", men Maria har allerede gjennomskuet meg.
-Jeg har lest dine tekster og tror at jeg har en ganske god oppfatning om deg.
Jeg er allerede et dokument i hendes data. "Stillesittende jobb, lite aktivitet" står det. Hun har ret.

Men hun ved ikke hvad jeg spiser. Så jeg siger som det er. Jeg kan godt lide hamburgere og øl. En uge spiste jeg faktisk burger til lunsj hver dag...Det er ingenting Maria anbefaler.
Videre avstår hun fra at anbefale brus, kaker, sukker og snacks. Ja, dere vet. Alt det der forældrene sa man ikke fikk spise. Jeg som syntes den største fordelen med at være voksen er at man får spise godis når man vil. At man kan ta pannekaker uten å spise ertesuppen. Maria har til og med synspunkter på voksengodisen - charcuterie.

Hvad skal man spise da? Hamburger som er så godt. Jeg kan nok ofre lidt af greiene på hendes "don't-liste", til og med burgerne, men ølen?
- Alkoholfri øl da? foreslår jeg.
- Det er som at drikke brus, svarer hun uden at blunke.

Hun er ikke som mamma og pappa, hun er ganske tilgivende. Det er ikke nei-nei, mer et nja.
- Du kan måske spise lidt mindre af de dårlige sager, og mer av det bra? foreslår hun.
De bra sakene er i og for seg også slikt mamma og pappa forsøkte å få i meg - grønnsaker og fisk og sånt. Så lærte jeg meg et nytt ord: Probiotika. Bra for immunforsvaret og what not. Finnes i yoghurt, Proviva, surkål med mer. Men forskjellen, innser jeg, er at som voksen synes jeg de fleste av de bra greiene også er ganske okei.

Hva som ikke er okei er prisen. Det er dyrt at spise sunt! Den dag fylte jeg kjøleskapet og skapene med mine sunne matvarer. Kjøpte egg, kimchi, rugbrød, vegetabilsk smør, soyamelk med mer. Ruinerte meg selv, så det er best at dette fungerer!

Nå spiser jeg havregrynsgrøt, glutenfrit knekkebrød med avokado, kokt egg og sunn smoothie til frokost. Og! Jeg har begyndt at spise middag! Hittil har jeg liksom ikke klart det der med middag når man har jobbet og kommer sent hjem. Tenkte at det var bra - å spise mindre og miste de ekstra kiloene. Logisk. Men nei, på en helt ulogisk måde funker det tydligvis omvendt. Når jeg ikke får mat regelmessig stiller kroppen seg i sulte-modus, og lagrer i stedet hvert eneste fett den får tak i. Takk for det. Så nå skal jeg foruten en masse naprapatøvelser og fysiske øvelser også legge til matlagingen på kvelden - begynner å bli et presset skjema. Blir jeg ikke fit av dette kan jeg jo i det minste bli utbrent, alltid noe...

Den kvelden hadde jeg iallefall min første "hvite dag" på sikkert flere år! Neste dag var jeg derimot med på AW på jobben, men jeg tok bare en øl og drakk ikke mer hjemme. Så var det jo en sånn herlig høstdag som kanskje var siste sjansen til en øl i solen før uteserveringene stenger, men i leiligheten på kvelden klarte jeg å holde igjen. Jeg gør som Maria sa - jeg drikker mindre! Jeg håber virkelig det har givet resultat næste gang PT-Staffan går løs med sine målbånd. Men før det skal jeg ud med en løpecoach! Så hvis jeg ikke får et hjerteinfarkt i sporet, snakkes vi næste uge!

LES MER: Erics treningsreise del 4, slik er det å trene med PT for første gang