Squattips fra verdensmesteren i knæbøjninger

Styrkeløfteren Isabella von Weissenberg er den bedste i verden til knæbøj. Her er hendes tips til hvordan du tager din Squatrutine til næste niveau.

Hvis det er nogen, der kan lave knæbøj, så er det Isabella von Weissenberg. Hun er faktisk den bedste i hele verden, siden hun slog en verdensrekord i knæbøj i VM i styrkeløft sidste sommer. Derfor kan hun give dig verdens bedste tips, værsgo!

Okay, hvordan laver jeg et rigtig godt knæbøj?

- Alle har så utroligt forskellige forudsætninger for at lave knæbøj, men det som er gældende for alle er, at du skal være hård i kroppen. Tænk at kroppen er en kæde. Hvis du er afslappet i ryggen vil det påvirke benene. Er det et udmattende løft har du også brug for en form for fokus eller agressivitet, siger Isabella von Weissenberg.

Handler at spænde kroppen om at spænde mellemgulvet?

- Ja, netop. Det er ikke det samme som at spænde alle muskler i kroppen på samme tid. Det handler om timing. Hvornår spænder jeg med hvad? I et knæbøj ligger stangen på ryggen, så selvfølgelig skal du være hård i ryggen, men du skal ikke spænde alt hvad du kan i hele kroppen. Vær så tilpas hård i ryggen, at du kan beholde en god position gennem hele løftet.

Isabella von WeissenbergIsabella von Weissenberg har også enVM-sølvmedalje i styrkeløft. Foto: 9for9 Media

For at maksimere effekten af dit squat gælder det om at tænke på dit åndedrag. Ifølge Isabella von Weissenberg kan du ikke lave et tungt løft uden godt med luft i lungerne.

- Træk meget luft ind inden du løfter. Det hjælper dig med at holde trykket i bugen. Desuden skal du tænke, at du godt kan klare det.

Selvtilliden er vigtig for at du ikke skal behøve reflektere over, om du gør det rigtigt eller forkert, men lægge al fokus på styrken. Bild dig selv ind at løftet er let! Bed om hjælp til at få den rette teknik, hvis du er usikker.

- Det bedste er hvis du har en styrkeløftklub i den by, hvor du bor, hvor du kan tage hen. Der finder du den bedste hjælp til din teknik og ofte gratis. Kommer der nogen til vores klub og beder om hjælp, så giver vi gerne tips.

squatSelvtillid, et spændt mellemgulv og godt med luft i lungerne er tre vigtige ting, når du laver squat.

Selv om du helst vil arbejde på din bootylicious-bagdel, synes Isabella von Weissenberg, at du også skal fokusere på overkropstræningen og variere den med både skubbe- og trækøvelser. Arbejd ikke bare med ben og bagdel. Stimuler også bryst, ryg og skuldrer. .

- Piger på gruppeniveau har ofte mindre muskelmasse på overkroppen, og der kan være en fordel at træne visse områder lidt mere specifikt. Savner du muskelmasse nogle steder, så skal du træne det område. Dødløft er en anden helkropsøvelse som komplimenterer knæbøj. Flyes og militærpres er eksempler på komplimenteringsøvelser, som du kan lave for at øge massen på overkroppen.

LÆS MERE: Isabella er Sveriges stærkeste pige