Hvorfor får du egentlig domæner i tårne, når du kører på skidor, og hvad er egentlig et flexindex? Her fortæller eksperterne på K2 alt om, hvordan din skiudstyr skal sidde!
Det er ikke helt let at have styr på terminologien inden for skidåkning - især hvis du bare åker någon gång om året. Måske er du van at hyra utrusning när du kommer till en skidort, och då har du kanske aldrig stött på begreppet "flexindex" förut. Det du behøver da er et proffs som kan give svar!
Hvad er flexindex, og hvordan finder jeg det?
- Flexindex er noget, der er skrevet på alle pjäxor og vrede over, hvor hård pjäxan er, og om den er til for en nybörjare eller en proffsåkare. En nybörjarpjäxa har en lägre flexindex, vilket innebär att den är mjukare så att du lättare kan komma framåt i pjäxan när du böjer knäna. Hvis du er en avanceret kvinde, som har brug for mere støtte fra en hård pjäxa med et højere flexindeks, forklarer Marcus Pupp fra snösportsmärket K2.
- For kvinder plejer flexindex at ligge nogenstans mellem 70 og 120, hvor 120 er hårdare og 70 er mjukare. For mænd kan det være fra 80 til 140. Var på det spænd du bør lægge dig beror väldigt mycket på hur avancerad åkare du är, men också på längd och vikt, samt hur stark du är.
Så hvis jeg er stærk, lang eller vejer meget, kan jeg have en hård pjäxa, også hvis jeg ikke er van?
- Ja, oftest, men det er højst individuelt. Hvis du for eksempel har en skade på nogen led, så kan det også spille ind.
Når jeg nu har fundet den rigtige flex, hvordan finder jeg så den rigtige størrelse i mine alpinpjäxor?
- Storleken i pjäxor anges efter innermåttet i pjäxan som är samma längd som din fot. Hvis du har en 26 centimeter lang fot, skal du altså passe i en 26 centimeter lang pjäxa, så får du den perfekte pasform.
Hvordan ved jeg, at min pjäxa sidder godt?
- Du skal sidde hurtigt, det er vigtigt, men du skal ikke heller få krämpor, ont eller domningar. Så sidder de for stramt. Passformen skal være sådan, at du kan røre tårna lidt grann, men sen er det delvis en smaksak. Nogle synes om, når der er lidt ekstra plads til tårne, som i løparskor, mens andre vil have sin nøjagtige størrelse, så at foden får kontakt med materialet på alle ledder.
Hvor lange stave skal jeg køre med?
- Det er også meget tungt og smagfuldt - f.eks. kan en parkarbejder bruge lidt kortere stave. Tumregeln är att du ska ha lite mer än 90 grader i armvecket när du står rakt upp och ned med din stav, säger Marcus Pupp och tillägger:
- Om du mäter ut staven när du har vanliga skor på dig kan du tänka att du ska ha precis 90 grader, eftersom du kommer upp en bit från marken när du tar på dig pjäxor. Jeg plejer også at sige, at det er godt at vende op og ned på staven, når du provar ut den og greppa den under trugan. Trugan kan du nemlig regne væk, eftersom den alligevel kommer sjunka ned i snön.
Hvis du synes, at det føles svært at måle ret lang tid på din stav, kan du sætte dig på en, der er stabil. På så vis kan du tilpasse og føle dig i ryggen!
Hvordan skal min hjælp sidde for at beskytte bedst?
- Hjælmen skal sidde på og får ikke klap. Det mærker du hurtigt om den gør. En for lille hjelm får du ikke på. De fleste hjælpere går bare så langt, at pasformen bliver forsinket. Tænk også på, at den ikke skal sidde for langt tilbage på hovedet, som barnet gerne vil have, at den skal sidde iblandt. Den skal ikke hænge fra hovedet i hakbandet!
Spiller det nogen rolle, hvilken type hjælp jeg har?
- Ja, en skidhjälm ska vara c-märkt. Har den ikke en sådan mærkning, er den ikke godkendt til aktivitet. Det er egentlig den eneste regel. I övrigt är passformen viktigast, berättar Marcus Pupp och fortsätter:
- Om du ser ytliga skador på hjälmen är den förbrukad. Repor och bucklor kan innebära att hjälmen tappat en del av sin deformationszon, och då är den inte lika säker.
Hvordan ved jeg, hvilken størrelse jeg skal have på min hjelm?
- Du mäter omkretsen runt huvudet och då får du fram ett mått i centimeter, sedan kollar du på hjälmen. Der findes en siffra som visar omfånget på insidan av hjälmen - oftast i ett spann - och så vet du vilken hjälm du ska ha.
Hvordan skal hjelm og goggles passe sammen?
- Det er superviktigt. Du skal allerhelst købe goggles udefter hvor din hjelm ser ud, eller tvärtom. Forsøg at få det til at se ud, som om der er så lidt spil mellem hjælpens nedre kant og dine brillers øvre kant, at det er muligt, ellers bliver det koldt! Det er vigtigt, at de er i ret stor størrelse for dit ansigt også, så at de ikke glappar eller försämrar sikten.
Når jeg går med rygsæk, er det så noget, jeg skal tænke på?
- Jeg plejer at forsøge at undgå rygsække med masser af løse snore og bånd, så de let havner i vejen. I övrigt är det ju alltid bra att ha både en bröstrem och en höftrem, så att du kan tighta till ryggsäcken mot kroppen. Annars kan den fladdra runt och påverka balansen.
Hvad er et rygskjold, og hvordan skal et rygskjold sidde?
- Ryggskydd är ett skydd som skyddar ryggen mot yttre påverkan. Hvis du for eksempel kører ind i et træ eller bliver påkørt, så spreder beskyttelsen sig ud over kollisionens kraft. Det skal sidde fra svanskotans fäste i bäckenet upp till där halsen börjar, strax ovanför skulderbladen, säger Marcus Pupp och avslutar:
- Ett för litet ryggskydd skyddar inte tillräckligt, men ett för stort skydd kan göra skada helt på egen hand genom att trycka in i nacken. Passformen er a og o.
SHOPPA HÄR: Alt til alpin skidåkning
LÄS MER: 13 varma underställ i ull för herr och dam!
