Stress er en naturlig del af livet, og selv om stress i sig selv ikke er farligt, så er det ikke bra at hele tiden ligge på et højt stressniveau. Så her kan du sænke den med hjælp af træning.
At træning er godt for kroppen er ingen nyhed. Den påvirker os fysisk såvel som psykisk, og vi mår bedre både på kort og lang sigt, når vi træner. Anders Hansen, læge, psykiater og forfatter til bogen Hjärnstark, forklarer hvorfor træning er bra for den psykiska hälsan och vilken träningsform som gör dig mest tolerant mot stress.
- Stress er en reaktion på noget, der sker her og nu, og som opleves som et hot, for eksempel om nogen skælder ud på dig på jobbet. Ångest er en reaktion på noget, som ikke er et hot lige nu, men som skulle kunne blive det. Eksempelvis om du går og tænker på at du "skulle kunne" blive udskældt på jobbet, siger Anders Hansen og fortsætter:
- Men ved stress og angst trækker samme system i kroppen igång, HPA-axeln, hvilket gør at kroppen udsöndrar kortisol, stresshormoner. Det får hjertet til at slå hurtigere og hårdere.
Forr i tiden, når vi var på savannen og hotades af rovdjur, var vi tvunget til at gøre någonting åt det, som at springa därifrån eller gå in i en fight. Da slog hjärtat fortare och hårdare så att kroppen kunde utsöndra kortisol för att ge blod åt musklerna. Anders Hansen forklarer, at samme system trækker i gang i dag, når vi bliver stressede over en dagishämtning: kroppen forbereder sig på strid.
Er det farligt?
- Nej, stress er ikke farligt. Vi behøver stress i lagom doser for at kunne fungere. For vores forfædre var det nødvendigt at blive stresset for at kunne overleve mod eksempelvis rovdyr.
For vores forfædre var stress derimod mere overgående, mens vi i dag går rundt med høj aktivitet i vores stresssystem under lang tid, måneder og år. Og det synes vissa människor - inte alla - ha en ökad sårbarhet för.
- Nogle personer har en øget følsomhed over for at blive udsat for høj stressaktivitet. Det skyldes sandsynligvis en vis del af genetiske årsager. Det er ingen slump, at depression ofte kommer fra en langvarig stress. En del af den psykiska ohälsan grundar sig troligen i att vi har utsatts för stress som inte är naturlig för oss.
Hvad kan jeg gøre ved det her?
- Et forslag er fysisk aktivitet. Træning og løb er en form for stress, som gør, at kroppen udskiller kortisol under løprundan. Du får et højere stressniveau, når du springer, men niveauer sjunker lavere end udgangspunktet efter løprundan. Hvis du springer mindre, vil niveauet stige under passet, og mere vil det stige, når du er klar. Det har også vist sig, at du ikke reagerer med et lige så højt stressniveau over andre ting, når du træner regelmæssigt.
Hvad gør det her i det lange løb?
- Du vänjer kroppen vid stress så att du inte ska reagera lika starkt på stress. Det handler om at blive mere tolerant. Stress er et stort samfundsproblem, og det er enormt vigtigt at lære sig selv at tage sig ned og bruge sig selv i mindfulness for at forsøge at fjerne stressen. Men jeg tror, at det er umuligt at tage det helt væk, vi må lære os at tåla stress bedre. En måde at gøre det på er fysisk træning.
Hvilken type træningsform er mest effektiv mod stress?
- Konditionstræning er den bedste. Styrketræning har effekt på hjernen og mindsker stress, men er ikke lige så omfattende som konditionstræning. Jeg skulle absolut ikke sige, at det er forkert at træne styrketræning, men ur ett stressperspektiv bör man lägga in konditionsträning lite då och då. Det bliver som at du skaber et "mentalt underhudsfett" mod stress.
Hvordan skal jeg træne for at se effekt?
- Alt er bedre end ingenting, så fem minutters promenad er bedre end ingen promenad alls. Gennem fysisk træning syresätter du hjärnan som får 20 procent mer blod när du rör på dig än när du vilar. Det gør, at den fungerer bedre. Hvis du vil gøre alt, hvad du kan, med et stressperspektiv bør du springe tre gange i ugen i mindst 30 minutter per gang. Du skal blive sund og rask. Mere end så giver ingen ekstra effekt mod stress. Men som sagt, al træning er bedre end ingen.
LÄS MER: 5 strækkere mod stress
LÄS MER: Nej, det er ikke for sent at begynde springa i juni
