Träningen som ska ta Johan Wissman till OS
Efter flere års skadeproblematik er Sveriges førende sprinter Johan Wissman tilbage. Nu har han sigtet inställt på OS i Rio.
Johan Wissman er ingen nykomling på løparbanen. Han har svensk rekord på både 200 og 400 meter - og har til og med sprunget OS-finalen på 400 meter. Nu håber han på at få samme sag i Rio, hurtigt på den kortere distance. For Sportamore magazine fortæller han om vejen dertil.
Johan Wissman flyger fram mot nya mål. Foto: IBL
Stammer det, at du er i bedre form end nogensinde?
- Det føles som om det stemmer. Om du hører det så stemmer det endnu, rykten stemmer altid, siger Johan Wissman, 33 år gammel.
Du har gået all in for at komme til OS i Rio. Hvorfor er det så vigtigt for dig?
- Som friidrottare er OS det største, du kan være med om. Jeg har været med i to OS tidligere, men efter det havde jeg det motigt med skader hit og dit og fik aldrig gøre mig selv retfærdige. Nu hvor jeg vidste, at det begyndte at gå godt igen under det seneste år, er jeg blevet ekstra glad for at gøre alt, hvad jeg kan for at nå til OS, så nu er det fuld satsning. Men jeg har også andet i baghovedet, som EM i sommer.
For et år siden flyttade du till Sundsvall för att träna. Berätta lite om det?
- Jeg havde haft samme træning i hele min karriere, men de sidste år boede han i Helsingborg og jeg i Stockholm og trænede meget selv. Jeg indså, at det ikke skulle tage mig hele vejen, og at jeg behövde träna med den bästa i hela Sverige. Min nye træner Håkan Andersson bor i Sundsvall og derfor fik jeg flyttet dit trods at det ikke var den bekvämaste lösningen eftersom min flickvän och hund bor i Stockholm. Men det var hvad der krævedes for at kunne satsa fullt ut. Lige nu er jeg i en intensiv træningsperiode og er i USA for at træne i lidt varmere vejr, før tävlingssäsongen drar igång.
Hvordan er det gået i Sundsvall da?
- Bra, det er en stor træningsgruppe, der er oppe blandt andre Stefan Tärnhuvud og Tom Kling Baptiste, som også er i sprinttoppen i Sverige, så det er bra konkurrens. At det er en smuk gruppe er sådan noget, der skubber lidt ekstra til de dage, det føles tungt, for det er ikke altid en dans på roser. Min træner er i mit tycke den bedste på 200 meter og har hållit på länge och det är bra att alla har samma höga målsättningar.
Hvad er det, der gør, at du er blevet Sveriges bedste sprinter?
- At jeg altid har været meget træt af at træne. Der er mange talanger, som er ekstremt begavede, men alle løber ikke så ekstremt meget, som de skal. Forut sprang jeg mest 400 meter, og træningen der kan være brutal emellanåt. Jeg har været i en ramme, da det gjaldt om at træne hårdt og træne til forbannelse i 15 års tid.
Jeg har været i en ramme, når det gælder om at træne hårdt og træne til forbannelse i 15 års tid.
Hvad glider du på lige nu?
- At få ut maximalt i ett lopp. For at gøre det må jeg forbedre nogle tekniksaker, som jeg skal være afslappnad når jeg springer. Det er lettere sagt end gjort. Når man har været skadet, trækker man på sig felaktiga rörelsemönster, men nu börjar jag hitta tillbaka till en bra balans i kroppen och kan vara mer naturligt avslappnad. Det er sjovt at glide på de sidste små detaljer, som gør, at jeg kan få alt ud, som faktisk findes der. Kunna samla ihop allt och generera den kraften jag har i mig under ett enda lopp. Bare vetskapen om att det kan gå hela vägen till OS gör att det känns väldigt bra och jag är på god väg dit.
Hvordan ser du på de jobmæssige kvalifikationsgrænser til OS? Sveriges olympiska kommitté (SOK) har sat den til 20,35, mens den internationale grænse egentlig er 20,50.
- De er ekstremt hårda, for alle idrotter. Du skal næsten være topp tio i världen som svensk bara för att få åka, så det är enorma krav på idrottarna. Men samtidig er det ekstra stimulerende, at det er så hårdt, hvis du kan se, at du er en af de bedste i verden.
Men hvor mange svenske sprintere kommer til at tage sig tid (dit?) tror du?
- Det er vel egentlig bare mig, der har chancer på det lige nu, og muligvis vores stafetlag på 4x100m. De seneste år er det ikke så mange svenske sprintere, der har været med i OS ud over mig, fordi sprint er en så tuff gren konkurrensmässigt. Overalt i hele verden springer mennesker. Vi svenskar har inte så bra tradition i sprint och har inte legat i toppen, utan de flesta svenska sprinters siktar främst mot EM.
Om vi slipper eliten for en stund og vänder oss mot läsarna. Hvilken tid synes du er rimelig, at en motionist skal have på 200 meter?
- Jeg vil ikke sænke folk gennem at sige, at man skal nå en vis tid. Hvilken tid, der er et godt mål, er helt afhængig af, hvilket niveau du er på, når du begynder at sigte mod målet. Det vigtige er, at man vågar utmana sig själv ... men tar de mitt svenska rekord på 20,30 så är väl det okej.
Haha, kom igen nu!
- Springer du under runt 23 sekunder kan du vara med på SM, så det får väl räknas som bra.
Hvordan træner du?
- At springe er förstås det viktigaste delen och den filosofin min tränare har är att vi ska springa väldigt många snabba lopp. Inte springa så mycket i långsam fart. En anden stor del er styrketræning, specielt eksplosiv styrke. Det er et godt våben, hvis du vil være hurtig som sprinter.
Hvad gør du på gymmet?
- Jeg bruger skivstången til meget, som forskellige typer af knäböj til eksempel. Olympiska lyft, som frivändningar till exempel, är det som jag tycker är den mest effektiva formen av styrketräning. Desuden gør jeg en del hopp af forskellige slag. Sedan försöker jag hålla kroppen dynamisk och rörlig med olika gymnastikinslag, för den blir rätt stel som sprinter. Men det er det tråkigste af alt, det gør jeg bare for at jeg vet at jeg må.
Jobbar du med din psyke på noget tidspunkt?
- Under hele min karriere har jeg arbejdet meget med afslappning og fundet selvfortroende i det, jeg gør. Jeg arbejder meget med visualiseringer, så jeg til eksempel skal have lettere ved at finde ret følelse under et lopp og kunne gøre det på mit vis og fokusere på mig selv også om jeg møder syv stykker andre som springer samtidigt.
Du har leget lidt i nogle år på grund af en skade. Hvad hænger egentlig?
- Jeg havde trænet ekstremt hårdt i flere år, men også smart, hvilket gjorde, at jeg var hel under princip hele min karriere. Sedan började jag få en diffus skada i sätet, så fort jag maxade gjorde det ont och så var det i flera år utan att jag lyckades få ordning på det. Det var som en håndbromse, der hæmmede mig i fire år. Det går ikke at have en håndbørste i når du skal springa mot världseliten.
Det går ikke at have en håndbroms i når du skal springa mot världseliten.
Hvad hænger siden?
- Når jeg fik at vide, at det antagligen havde at gøre med dårlige diskar i ryggen så begyndte jeg at arbejde og styrke op kroppen utifrån det. Da jeg havde været hos en masse terapeuter og læger i Sverige uden at blive ordentligt behandlet, tog jeg til Tyskland og fik sprutor i kotorna, og det er muligt, at det var det, der hjalp, men det trak næsten et år ud, efter at jeg havde været der, før det blev bra. Nu arbejder jeg med en kille i Uppsala, som har et eget system til at behandle forskellige stel og smärtor i kroppen med akupunkturnålar. Det har faktisk været en nøgle til, at min krop er så god, som den er i dag.
Hvordan påvirkede det dig?
- Udover felaktiga rörelsemönster har det såklart varit motigt och då har jag nog varit en pain in the ass mot min omgivning, men det har nog de flesta haft förståelse för. Som idrottare är det lätt att man blir ganska egofokuserad. Det er ikke en så smickrende egenskab, men det er en fælles faktor for alle idrottare, eftersom det kræver stenhårt fokus og at man tænker på sig selv. Trods alt så har jeg ikke fået op. Jeg er en kæmper, og nu er jeg tilbage!
Følg Johan Wissman på Instagram @Johanwissman.
