Ultraløbernes hjerne krympede under konkurrence

Har du funderat på varför din långlöpande kompis knappt kan knyta skorna eller säga sitt personnummer efter ett lopp? Forskare kan ha hittat svaret.

Innan du tror någonting annat, det är bra att springa. Det skal du virkelig fortsætte med. Resultaterne, som forskerne er kommet frem til, er, når de følger ultraløb under ekstreme former for anstrængning, men det gør ikke undersøgelsen mindre interessant.

Uwe Shütz har taget ansvar for en gruppe forskere ved Universitetssjukhuset i tyske Ulm, som i over seks år har fulgt løbere, der deltog i Trans Europe Foot Race, et løb som går fra det sydlige Italien til Norge under 64 dage, uden vila. Det bliver i runda slängar en distans på 450 mil, alltså 100 maraton.

Forskarna undersökte löparna var 90:e mil och fann två särskilt intressanta resultat. Under de første 250 mio. faldt brosket i leder og ben på deltagerne, for at siden øge under den anden halvdel af det lange loppet.

- Tidligere forskning har vist, at brosk kun kan genskabes under vila, men vores resultat viser, at det også kan ske under löpning, siger Uwe Shütz til New Scientist.

Det andet resultat handler om at løse hjernen. Mätningar visar att löparnas hjärnor krympte upp till sex procent under loppet. Det har antagits vara en följd av trötthet och brist på näring, men Shütz lanserar ytterligare en teori. Han tror, at det kan handle om understimulering. Den del af hjernen, som skaber billeder, har vist sig at være ekstra nedsat under ultraloppet, og det mener Shütz kan bero på, at næsten det eneste, som fladdrat forbi i 64 dage, har været vej og asfalt.

Annans forskning har peget på, at hjernens krympende kapacitet har at gøre med en "omorganisering" af energi til områder, der skaber motivation.

- Det er svært at vide præcis, hvad der foregår, men hjernen er helt återhämtat efter sex månader, poängeterar Shütz.

Og det er værd at påpege igen: de her resultater er knap nok noget en motionær behøver at tage hensyn til.