Världmästarens tips: Sådan kommer du i gang med ultralöpning

Er du også interesseret i at begynde at springe rigtigt langt? Jonas Buud er verdensmester i ultradistanslöpning og ved, hvordan du skal gøre for at orka springa många mil i sträck. Er det et maraton for kort, eller er du bare låst af tanken for at kunne springe rigtigt, rigtigt langt? Jonas Buud er en af Sveriges mest kendte ultraløbere med flere prestigefyldte priser bag sig. Han har vundet det 78 kilometer lange løb Swiss Alpine Marathon otte (!) år i rad, vundet den svenske Ultravasan på 90 kilometer to gange og sidste år blev han verdensmester på 100 kilometer. Han ved, hvordan du skal gøre for at maksimere distancerne og blive en ultraløber, uden at tage dig helt på vejen!Kan hvem vil helst være ultralet?- Du må tænke på at være udendørs og bevæge dig langt i skov og mark. Det er meget utav et äventyr. Jeg tror, at mange, der provar på ultralöpning upptäcker tjusningen med det. Og du behøver ikke springe hurtigt! På Ultravasan har du 15 timer på dig til at klare af den ni mil lange strækning, det betyder at gå meget og alligevel tage dig i mål. Bedriften ligger i at klare af sträckan, tiden er ikke så interessant. Och du genomför loppet tillsammans med de du springer med och det gäller även oss i eliten, vi ser om varandra i backarna och ser till att alla ha det bra, säger Jonas Buud. Hvad skal der til for at blive ultralækker?- Ganska mycket pannben, men framför allt att du vågar prova! Testa något av de längre loppen men sikta inte för högt, till exempel kan du prova att springa Ultravasans distans på 45 kilometer, det är ett jättebra prova-på-lopp. Og spring smart i begyndelsen af loppet, så du ikke tager dig helt uden at få njuta lite. Har du tips til, hvordan jeg går fra at være en almindelig motionär til at blive ultralöpare?- Det er godt at øge afstanden, du springer med ti procent hver gang. Når du begynder at tænke på, at du springer væk på 25 kilometer, er det godt at vide, at du er i gang, eller at du er i gang med en tredje uge på tre til fire timer. Hvordan gør jeg for at kroppen skal orke?- At du har lavet dit træningspas og bygget kroppen langsomt op steg for steg. Jeg har intet træningsskema, som jeg følger uden at træne hver dag, men når kroppen føles træt og seg så vilar jag någon dag. Gør det ikke noget i kroppen at springe så langt?- Nej, det behøver det ikke gøre. Når jeg springer ultralopp brukar jag mer bli trött i kroppen, eftersom den blir tömd på energi. Jeg kan have mere energi i benen end i armarna och axlarna om jag sprungit med ryggsäck och det känts lite ovant. Personligen är jag skönare trött efter ett ultralopp än en mara, när jag springer maraton brukar mina vader ta stryk. Har du tips til, hvordan jeg skal tænke for at orka springa så langt?- Jeg plejer at forsøge at dele op loppen i mindre dele. Når jeg springer 100 kilometer deler jeg op distansen i fem kilometer åt gången. For mig tager det omkring 20 minutter at springa den sträckan och när jag har gjort det har jag nått ett delmål. Jeg vil ikke begynde at regne ned og tænke, at "nu har jeg 97 kilometer kvar", uden når jeg springer har jeg altid max fem kilometer kvar, haha. På Ultravasan er det kontroller ud efter banan, og så er mit delmål næste kontrol. Den her tanketekniken er något som vuxit fram eftersom jag vill ha något sätt att kunna räkna ner distansen på som känns greppbart. Anbefaler du andre at begynde med ultraløb?- Ja, det er noget ud over løb. Du får noget mere end at bare jaga tider. Når du har sprunget Stockholm maraton, er "hvilken tid sprang du på?" det første spørgsmål, du får efteråt. Men at springe et ultraløb kan ikke mennesker relatere til lige let. Når du siger, at du sprang Ultravasan siger folk "vad häftigt!" men tiden du sprang på er ikke så interessant. Det er lidt mere attraktivt at springe et ultraløb. Under Ultravasan förra året slog Jonas Buud banrekordet i Ultravasan 90 från Sälen till Mora. Foto: PressbildLÄS MER: Löpcoachens ti bedste tipsLÄSMER: Ultraløberen Frida Södermark: "Derfor elsker jeg at springa tiomilslopp"