Vegetarisk pad thai

Vores allerbedste opskrift til en kødfri weekend? Vegetarisk pad thai fra den nye kogebog "Nyfiken Grön".

Skal du til Thailand til vinter? Denne ret giver en forsmag på ferien. I kogebogen "Nyfiken grön, mere vego - mindre regler", som udgives af forlaget Norstedts og er skrevet af Cecilia Blankers og Kristin Johansson, finder du denne opskrift på en himmelsk god vegetarisk pad thai, som smager næsten som når den serveres i hjemlandet.

meat free monday"Det vegetariske liv når det er bedst" lover forfatterne i bogen. Foto: Susanne Kindt

Til fire portioner skal du bruge:
  • 250 g risnudler
  • 1-2 cm frisk ingefær
  • 4 hvidløgsfed
  • 3 spsk flydende honning
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1⁄2 dl soja
  • 1 lime, skal og saft
  • 1 dl saltede jordnødder
  • 1-2 gulerødder
  • 1 løg
  • 200 g pak choi
  • 4 æg
  • 200 g bønnespirer
  • 1 bundt koriander
  • olie til stegning
  • evt. 1 rød chili

Sådan gør du:


  1. Læg risnudlerne i varmt vand i ca. 30 minutter eller få minutter i kogende vand.
  2. Skræl og riv ingefæren og 2 hidløgsfed. Put dem i en blender og hæld honningen, hvidvinseddiken, soja og skal og saft fra limen over. Tilsæt halvdelen af jordnødderne og blend det hele
  3. Skræl og hak gulerødder, løg, chili (hvis du vil have en hot pad thai), pak choi og det resterende hvidløg. Varm en stor stegepande eller wokgryde godt op med et skvat olie. Vend derefter gulerødder, løg, chili, hvidløg og nudler på panden/wokgryden. Steg i nogle minutter.
  4. Tag panden af kogepladen og rør ægene i, sådan så de blandes godt med grøntsagerne. Tilsæt pak choi, bønnespirer og jordnøddesovsen. Bland godt og varm det hele hurtigt op igen.
  5. Grovhak resten af jordnødderne, hak koriander og strø over som topping.
nyfiken grönNyfiken Grön findes ude i butikkerne nu!