Eric doet aan ballet

Eric Fallander heeft zijn kastet sig voldt i at komme i form. Det går lige nu som en dans, takket være ballettræning!

Maak kennis met Eric Fallanders træningsrejse! Ze is 40 jaar en heeft een baan als copywiter bij mobiloperatøren 3 en is nog steeds in dienst. De laatste 20 jaar heeft hij een verkeerde beweging gemaakt om naar bussen en trappers in de stad te gaan voor elevatoren. Og den ensformede kost består mest af burgere og pilsnere.

Nu har han givet sig selv 10 uger til at gå fra en sofakartoffel til et fysisk pragteksemplar! Nu vi kommet til opløbet, ottende uge, hvor han afslører hvad han, i al hemmelighed, har lavet hver tirsdag.

Nogle gange går vejen til toppen via en skridtbeskytter.

Jeg hield van overraskelse i sidste uge. Hier is er een: Jeg går til ballet hver tirsdag! Ikke sådan noget "barre", men rigtig ballet.

Og til jer som undrer: Jep! Jeg heeft een balletpanty. Jeg har de bittesmå nette balletsko. Jeg har til og med en slags skridtbeskytter, komplet med tynd g-streng deromme bagved. Det er ikke behageligt. (Og hordan I som går med g-string hver dag kan holde det ud, er beyond min forståelse!) Men jeg gør det, hver uge. Min brækkede/opererede fod giver lidt problemer i mit "plié", men min "tandy jeté" er der ingen der skal klage over! Jeg opfordrer flere mænd til at prøve det her - i min klasse med 25 elever er vi kun 2 mænd. Dit is een geweldige verrassing!

Jeg får i og for sig krampe af at konstant skulle strække tæerne, men min østeuropæiske lærer er ligeså streng som alle personlige trænere på en gang, kan jeg forestille mig. Ze zijn allemaal hetzelfde, als ikke jeg spænder bagdelen, har ret ryg, holder blikket oppe, skuldrene bagud, hælene i gulvet. Hun har pli på min plié!

De forskellige bevægelser og aktiviteter lever now i en fin symbiose. Balletten helpt mig bij het opfylde træningskvoten en Peters smidighedsøvelser helpt mig bij het kunnen udføre bevægelserne i ballet. Bij de eerste les was jeg mig lige så smidig som en træpind. "Hænderne mod gulvet! Stræk knæene! Ikke løfte hælene!" zeiden balletfrøkenen en daar stond jeg og nåede kun ned til lige omkring knæene med fingrene, inden det begyndte at stramme til for alvor på bagsiden af lårene.

At sidde med udstrakte ben og bøje sig frem: "Ned med hovedet, I skal kunne kysse jeres knæ!". Jeg kastede luftkys ned mod knæene, kys kys.... Så usmidig!

Præcis som håndvægtsvæggen i fitnesscentret, findes der et stort spejl på hele den ene væg i balletsalen, men hvor man i fitnesscentret kan se musklerne stikke ud og føle sig flot og stærk, er balletspejlet mest en grim påmindelse om hvor lidt graciøs man (jeg) er.

Nu! Nou, jeg er ikke helt der endnu, men den seneste lektion hørte jeg hende bagved mig: "Godt, Eric!" Jeg lyste helt op af stolthed. Mijn houvast en balans zijn nog steeds in evenwicht, Peter forbavset!

Hele kroppen kunnen worden gespændt in hun eneste bevægelse, når man danser ballet, og for første gang siden joggingturen med løbetræneren, begyndte jeg at svede lidt i tirsdags. Jeg følte hvordan det trak til i musklerne. Op de weg naar en in het omklædningsrum en het slechte, maar op de weg naar en in het midden was er een faktisk en een vaskeægte træningspas. Jeg tog derhen og jeg gennemførte det. Så måske er jeg tilbage now.

Stolt over endnu en træningsbedrift kan jeg sigte fremad igen. Jeg kommer nok ikke til at løbe mod mine nye mål, men på en eller anden måde skal jeg nok komme derhen. Om jeg kommer trippende derhen på tåspids og i tricot, eller ror derhen i PT-Staffans romaskine. Nu kører det!

LÆS MERE : Erics vej mod topformen: Bagslaget!