De stress is zo ver te zoeken

At det er dårligt at stresse, ved de fleste, men ved du hvorfor? Lad eksperten Tanja Dyredand forklare det for dig.

Stress is het grootste probleem in de wereld, omdat er veel mensen zijn die stress ervaren. Als de mens stress heeft, is hij een levendig persoon of een eftertragtet af mange. Het probleem is dat langvarige stress de kroppen van een ødelæggende måde aantast.

- Stress sætter en række forskellige processer i gang i kroppen, og hvis dette foregår under en længere period, så stress kan føre til sygdom, både i krop og sjæl, siger Tanja Dyredand, mindfulnesscoach bag YouTube-kontoen Mindfully Tanja og hjemmesiden Stressaav.nu.

Når du udsættes for stress, enten udefra på grund af arbejde, skoleopgaver eller tidspres, eller en indre stress på grund af høje krav til dig selv, uro eller angst, så går kroppen i alarmberedskab. Du går automatisk ind i et "fight or flight"-mode, altså en tilstand hvor kroppen gør sig klar til at kæmpe eller flygte. Det var tidligere vigtigt for menneskers overlevelse.

- Det der sker, når kroppen kommer i en "kæmp eller flygt"-tilstand er, at binyrerne går i gang og producerer stresshormonerne adrenalin og noradrenalin. Hjerte og muskler får ekstra energi, pulsen stiger, du føler dig midlertidigt friskere og får mere kortisol. Blodsukkeret zorgt ervoor dat je meer energie krijgt, dus je hebt meer nodig om te kunnen veranderen of om te kunnen vliegen, wat stress geeft. Al mave- og tarmfunktion lukkes ned, fordi det ikke er meningen, at du skal spise, når du er i en stresset situation. Din opmærksomhed øges, men du kan koncentrere dig om en ting ad gangen. Kroppen bliver nødt til at anvende enorme mængder af vitaminer og mineraler og presse immunforsvaret lidt ekstra.

Als een stresssituatie na het einde van de zwangerschap optreedt, moet je kroppen in een gemodificeerde positie plaatsen, om de balans te herstellen. Du har derfor behov for ekstra fedt og kulhydrater (sukkerarter) for at komme op på et balanceret niveau igen. Du can føle dig træt, rystende og lidt ked af det, eftersom hormonbalancen forstyrres. Hormoner styrer meget af hvordan du har det og hvordan du føler dig, og reguler glæde, vrede, hvor frisk du føler dig samt dit selvværd.

- Als je kortstondige stress ervaart, neem dan de tijd om je te ontspannen of de tijd om je te ontspannen, want dat is beter voor je als je veel energie kwijtraakt in de stressvolle periode. Men stresser du hver uge, og nogle gange flere dage i streg eller til og med år efter år, så påvirkes kroppen selvfølgelig. Hormoonbalans blijft stabiel. Du har øgede mængder kortisol, det vil sige øget blodsukker, øget puls og et immunforsvar, der arbejder hele tiden.

Als het hele hart- en bloedvatenstelsel onder langdurige stress gebukt gaat, kan het gebeuren dat de lichaamstemperatuur te laag wordt en alle vitamines en mineralen die het lichaam in zich heeft, worden aangetast. Det kan ook leiden tot vægtøgning, hvilket heller ikke er godt for kroppen.

- Na stress lijdt du ekstra meget naar sukker og fedt. Du spiser måske mere af det og for eksempel mere raffineret sukker, hvilket i sig selv er vanedannende, og kan påvirke flere forskellige sygdomstilstande. Als kroppen onder stress samen krachtige vitamineres en mineralen gebruiken, dan wordt deze immuunsysteemvariant ook sterker. Du har derfor lettere ved at blive syg. Din krop bliver ekstra modtagelig overfor forskellige virusser, bakterier, svampe og parasitter. Mave- og tarmsygdomme, som er relaterede til stress, er meget almindeligt, ligesom hjerteproblemer, eksem, allergier, ledsmerter og så videre, fordi all kroppens funktioner hele tiden arbejder på højtryk under stress. In het ergste geval rammer du muren, når kroppen helt enkelt siger fra.

Als je adrenaline en noradrenaline produceert in een langere periode, dan is het ook gemakkelijker om de balans te herstellen tussen serotonine (søvnhormon), oxytocine (beroligende stof die stress vermindert) en endorfine (lykkehormon), omdat de hormoonhuishouding dan niet meer werkt. Dit kan een negatieve spiraal veroorzaken die alleen maar stress veroorzaakt.

- Als je je kunt concentreren op stress, loop je het risico dat je je aan stress blootstelt en dat je je ziektekiemen kwijtraakt. Derfor er det ekstra vigtigt at du passer på dig selv, sætter tid af til at slappe ordentligt af, og finder en måde hvorpå du can finde ro og fred.

Tanja Dyredands vrouwelijkste tips:

Sådan stress-renser du dit liv

1. Vær opmærksom på hvordan du lever. Wat moet ik doen? Hoe kan ik mijn dag en mijn verdriet verdragen?
2. Lær at sige nej!
3. Begin met het zoeken naar positieve dingen. Zoek taknemmelighed en datgene wat je energie geeft.
4. Ga op zoek naar afslapning. Du planlægger sikkert hvornår du skal træne, have møder og andet, men du bliver nødt til også at sætte tid af til bare at være.
5. Sluk mobilen og computeren. planlæg tid hvor du ikke er tilgængelig.