Fritidsbukserne som er bedst i test

For at få det meste ud af din vandring kræves et par gode bukser. Vores kvindelige testpanel har studeret vores 5 mest populære fritidsbukser og ved præcis hvor og hvornår, du kan anvende de forskellige modeller.

Uanset om du skal plukke bær, begive dig ud på en uges vandring eller behøver et par fikse bukser til forårets havearbejde, har vi modellen til netop dig. Vores kvindelige testpanel vurderer fem par fritidsbukser i forskellige prisklasser.

Test af: Dobsom, Molde Pants

DAM-DOBSOM.jpgVejledende pris: 599 kroner.

Findes i farverne: Rød, sort og gul.

Pasform: True to size med en rummelig pasform. Elastikken i taljen sørger for at modellen sidder tight og holder bukserne oppe, uanset hvor langt du går.

Materiale: 100% polyamid med stretch-paneler på knæ, inderlår og bagdel.

+ Du får fuld bevægelsesfrihed i de her bukser, hvor intet gnaver eller strammer. Stretch-panelerne over knæene, bagdel og lysken sørger for, at du kan sidde på hug uden problemer.

+ De smarte funktioner hvor du fx kan forvandle bukserne til shorts og snævre buksebenet ind samt de fem lommer sikrer, at du er klar til både varmere klima og mellemlange vandreture.

+ Ydermaterialet giver en normal vindtæthed, ikke ligeså meget modstand som modellen fra Haglöfs, men helt klart godkendt. Det bedste ved materialet er derimod, at modellen er vældig slidstærkt. Du kan både plante blomster, vandre og snitte i træ med de her på bukser på.

– Modellen har ikke den mest smigrende pasform, da den er så løs og rummelig. Det her er ikke valget for den modebevidste.

Opsummering: En etableret model for de nye friluftsmennesker.

Test af: Lundhags, Lockne Pant

DAM-LUNDHAGS.jpgVejledende pris: 1 295 kroner.

Findes i farverne: Grøn og sort.

Pasform: En anelse lille i størrelsen med en slim pasform.

Materiale: 65% genanvendt polyester og 35% bomuld. Stretch-paneler på knæ, bagdel og inderlår.

+ Klarer alle af vejrets mange udfordringer. Det ekstremt holdbare materiale føles yderst robust og står imod både vind, vand og grene.

+ En model som vokser på dig, jo længere tid du har bukserne på. I starten føles det robuste materiale noget stift, men efter et par minutter er bukserne gået til, og de sidder perfekt på kroppen.

+ Designet får en høj karakter. Også selvom modellen ser ud som et par klassiske arbejdsbukser, så føles den moderne og helt up-to-date. Desuden tilpas smart til hverdagsbrug.

– Taljen er ret lav hvilket gør, at bukserne kan efterlade ekstra plads ved lænden, når du bøjer dig ned. Tænk derfor på at have en lang undertrøje eller længere trøje på, når du anvender bukserne.

Opsummering: En slidstærk snedker-buks med lidt army-feeling over designet.

Test af: Haglöfs, Rugged Flex Pant

DAM-HAGLÖFS.jpgVejledende pris: 1 145 kroner.

Findes i farverne: Sort og beige/sort.

Pasform: Normal i størrelsen med en lige pasform og en noget højere talje end majoriteten af bukserne i denne test. Visse af testdeltagerne synes at bukserne sidder noget mere tight omkring låret og giver lidt mere plads i taljen.

Materiale: 90% polyamid og 5% elastan med større strech-paneler ved knæ, skinneben og bagdel.

+ Slidstærkt materiale som samtidig er supertyndt sammenlignet med Lundhags model. Men bliv ikke narret af tyndheden, det ydre materiale står imod vinden på en super effektiv måde og har desuden en fluorkarbonfri DWR-behandling som giver ekstra beskyttelse.

+ Meget mere stretch i tøjets stretch-paneler end hvad Lundhags modellen har, hvilket giver dig en større frihedsfølelse, da du kan bøje dig og tage store skridt, uden at bukserne kommer i vejen.

+ Bukserne sidder godt og føles lette på kroppen. Du vil slet ikke mærke, at du har de her bukser på.

– Buksebenene er noget korte og passer til dig som er max 179 cm høj. Er du højere end det, så bliver de noget kortere.

Opsummering: Tynd, men slidstærk buks som er skabt til længere vandreture.

Test af: Wyte, Pernille Pants

DAM-WYTE.jpgVejledende pris: 539 kroner.

Findes i farverne: Blå og sort.

Pasform: Vældig stor i størrelsen, hvor majoriteten af testpanelet gik en hel størrelse ned. Pasformen er tight uden at det føles for tight og buksernes høje talje holder dem oppe.

Materiale: 90% polyamid og 10% elastan. Materiale på knæ og bagside: 94% polyamid og 6% elastan.

+ Den høje talje er ekstrem skøn. Til forskel for de andre modeller i den her test, har Wyte givet Pernille Pants en ret høj talje, som både er bekvem og sørger for at holde bukserne oppe. På bagsiden af taljen er der desuden en lynlås som sidder tæt til, når du bøjer dig ned.

+ Plus gives for de smarte detaljer i form af lynlåse ved buksebenets afslutning samt flere lommer med lynlås.

+ Testens mest komfortable par. De sidder virkelig godt på kroppen! Materialet er tyndt og let, hvilket gør at du føler dig både smidig når du vandrer forskellige dagsetaper og bekvem, når du giver dig i kast med havearbejdet.

– Materialet er ikke det mest robuste hvilket gør, at vindtætheden og slidstyrken ikke får fulde point. Bukserne er yderst funktionelle på kortere vandrestrækninger. Skal du være afsted i et par uger, bør du kigge efter en model med et mere robust materiale.

Opsummering: Letvægtsbukser til dig som gerne bruger samme model til både den årlige vandretur som til gør-det-selv haveprojekter.

Test af: Peak Performance, Light Sortshell Pant

DAM-PEAK.jpgVejledende pris: 1 695 kroner.

Findes i farverne: Turkis, sort og rød.

Pasform: Normal i størrelsen med en meget tight pasform. Modellen har en lav talje og smalle bukseben.

Materiale: 88% polyamid og 12% elastan.

+ At det her er testens modestjerne, dét er der ingen tvivl om. Peak Performance leverer altid et trendy og innovativ design, hvor vi her har en turkis model (som er grønnere i virkeligheden end den ser ud til på billedet) med cool detaljer i form af prikker på benene.

+ Ventilationen er topklasse takket være de to ventilationslynlåse på lårenes yderside og det tynde materiale. Modellen passer derfor til alle typer af udendørsaktivitet så som klatring og vandring.

+ Modellen er let og tynd uden at gå ned på vindtæthed og slidstyrke. En funktionel buks som står imod det meste af det, vejrguderne kan byde os på.

– Den lave talje får et par af testdeltagerne til at give en advarende løftet pegefinger. De så gerne, at taljen havde nået op til navlen for optimal komfort.

Opsummering: Vandringledernes version af et par trendy, vide bukser. Her får det aktive outdoor-glade folk et par stretchy letvægtsbukser, som passer til både bjergklatring og vandring i Norge.

SHOP HER: Alle vores fritidsbukser

LÆS MERE: Softshell eller skaljakke - hvad er forskellen?