Giv kroppen en udfordring! Prøv disse tre movement-øvelser

Bevæg dig som du aldrig har prøvet før! Lotta og Marcel Henriksen fra Movement Stockholm viser tre alsidige øvelser, som udfordrer kroppen på en ny måde.

Udstrækning, mobilitet og bevægelighedstræning er hottere end nogensinde. Hvis du udover det tilføjer balancetræning, styrke, gymnastik, boldkontrol, rytme og alt andet du kan forestille dig, som udvikler kroppens bevægelighed, så får du en idé om, hvad movement handler om.

Movement er en træningsmetode, som går ud på at udvikle bevægeligheden og udfordre det daglige bevægelsesmønster, da vi normalt ikke bevæger os i det omfang, som vores krop er i stand til. En af frontfigurerne for movement er den verdenskendte Ido Portal, som har udviklet et bevægelsesmønster, som han kalder locomotion.

Vil du få en smagsprøve på, hvad movement er? Marcel og Lotta Henriksen fra Movement Stockholm viser tre øvelser, som de plejer at lave på sine træningspas.

Se hele træningsvideoen her:

1. Balanceleg

Sådan gør I: Begge står på et ben og udfordrer hinanden ved at skubbe let til hinanden. Det er et samarbejde mellem jer to, hvor I stræber efter at udfordre hinandens reaktionstid. Det handler ikke om at vinde.

I træner: Balance og reaktionstid.

2. Twister

Sådan gør I: En person udfordrer den andens kreativitet, mobilitet og styrke ved at pege på forskellige punkter på jorden, hvor han/hun skal placere sine hænder. Kun hænder og fødder må røre jorden. Skulderen placeres lige over håndleddet i hver skridt for at fordele vægten på en god måde.

I træner: Mobilitet, styrke og kreativitet.

3. Locomotion

Sådan gør I: Prøv at lave en integration af forskellige isolerede, lave og ikke linære bevægelser, som for eksempel Ido Portals kendte lizard walk. Sørg for at bruge armene i alle bevægelser samt at tage det roligt. Lav alle bevægelser rigtigt istedet for hurtigt. Bevægelserne kan kombineres og varieres uendeligt.

I træner: Kondition, koordination og bevægelighed. Du får robuste og sunde ankler, knæ og hofte.

LÆS MERE: Movement handler om frihed