OUR BLACK WEEK IS LIVE! FIND DISCOUNTS UP TO 70% HERE!

SEE BLACK WEEK

Så godt er fashionabelt træningstøj

Fashion i al sin herlighed, men hvor squatvenlige er modemærkernes træningstøj egentlig? Træningsprofilen Sara Wiss har testet 3 seje outfits for at se, hvor svedvenlige de faktisk er.

Smarte trænings-outfits er ikke en selvfølgelighed og det er heller ikke altid lige nemt at finde de der perfekte sko og funktionelt træningstøj, som opfylder alle de stilkrav du har. Det har J. Lindeberg, Filippa K og Tommy Sport godt opdaget og har derfor skabt kollektioner med rigtig fedt træningstøj. Deres fokus er at gøre dig til en fashionista både i gymmet og på løbebåndet.

Træningsprofilen Sara Wiss arbejder som personlig træner og har konkurreret i både gymnastik, atletik, og Crossfit. I den her test har hun prøvet tre sæt samt været vores ekspert for at se om mode og træning kan kombineres.

– Jeg bor i træningstøj, så at mine outfits føles moderigtige er næsten den eneste årsag til, at jeg føler mig smart og stilet. Der findes ofte en smart stil blandt de forskellige modegurus derude og man kan nemt mikse mode med træning, når det kommer til både farve og stil. Jeg elsker at kunne løbe mellem PT-jobs, have frokost i byen, træne i de samme tights og stadig føle mig fashionabel siger Sara Wiss.

Hvad er vigtigt for dig, når du vælger træningstøj?

– Det vigtigste er, at det sidder behageligt på kroppen. Har jeg tights på, så skal de sidde godt uden at klemme eller falde ned. Udover det skal de selvfølgelig være smarte og holde pasformen, selvom de vaskes igen og igen. Lige nu er jeg glad for træningstøj, som også passer perfekt med normalt tøj.

Hvilke funktioner skal dit træningstøj opfylde?

– Jeg bruger gerne specifikke træningoutfits til en specifik aktivitet. Eksempelvis når jeg løber, vil jeg gerne have en lille lomme til nøgler samt god ventilation i tøjet, især ved knæene og armhulerne. At man har taget i betragtning at outfittet til sommer ikke skal gnave nogen steder, dét er vigtigt. I gymmet vil jeg have noget andet og der er det vigtigt, at der fx ikke er lommer i vejen, når jeg ligger på ryggen. Her skal stoffet også være så tykt, at det ikke bliver gennemsigtigt når man fx laver knæbøjninger. Ens træningsoplevelse føles vigtigere og sjovere i gymmet end på landevejen, synes jeg.

Hvem og hvad inspireres du af, når det kommer til træningsmode?

– Via Instagram får jeg dagligt så meget inspiration til både træning og mode. Privatpersoner på Instagram som jeg inspireres af er fx Alexander Bring og Hanna Modig. De har begge stilrene og modige træning-outfits, som fungerer både i og udenfor gymmet, alt efter hvordan man matcher tøjet. Hos dem ser du ofte matchende sæt!

TEST AF: Filippa K

Filippa K

Model: Filippa K 2-tone seamless legging og 2-tone bra top

Vejledende pris: Hhv. 599 og 429 kroner.

Material: Med både top og tights er det 74% polyester og resten er polyamid og elastan.

Pasform:

– Skabt med formålet om at være det ultimative yogasæt er de her tights, med tilhørende top fra Filippa K, et sæt som gør, at du føler dig pakket ind i bløde og skønne materialer. Fungerer derfor allerbedst for lavintensive træningsformer, såsom gåture, yoga, dans eller barre.

Modegaranti:

– Det her er et sæt for dig, som gerne vil føle dig rigtig stilsikker og samtidig vil have et clean design med nogle få sublime linjer på siderne som de eneste detaljer. Det her luksussæt er noget mere diskret og klassisk, men det er et typisk sæt fra Filippa K. Modegarantien er høj og det føles yderst smart, med den høje talje på tights og toppen som emmer af sport med elegante detaljer. Synes om kombinationen af top og høje tights. De to enkle bånd som binder sport-toppen sammen på ryggen gør, at den virker åben og fin!

Funktionalitet:

– Den her sport-top duer til medium support og er derfor ikke skabt til det højintensive sportpas eller for de som behøver mere støtte. I og med at materialet er meget elastisk og bøjeligt, så hygger jeg også gerne i sættet derhjemme.

Konklusion:

– Det her er et super fint sæt, som virkelig er skønt og blødt! Det er et perfekt outfit for den smidige aktivitet (yoga, barre, dans), men i gymmet anbefaler jeg noget med mere støtte og stabilitet. Derimod kommer jeg til at tulle rundt i det derhjemme og matche det med andet tøj også.

TEST AF: J. Lindeberg

J. Lindeberg

Model: J. Lindebergs Elaina Compression Poly och Alyssa Poly Jersey.

Vejledende pris: Hhv. 859 kroner og 499 kroner.

Material: 62% polyamid og 38% elastan i tightsen. 87 % polyester og 13% spandex i t-shirten.

Pasform:

– Det her er et sæt for dig, som gerne vil have lidt mere stabilitet og kompression. Ved løb og styrketræning er det her et sæt, som kan hjælpe med at holde styr på formerne, takket været den stramme pasform. Da du føler dig godt tilpas og stilet, så får det dig også til at give den en tand ekstra til træningen.

Funktionalitet:

– Til de træningsformer, hvor du sveder lidt mere end ellers, er det her sæt perfekt, eftersom det ikke afslører nogle svedpletter. Jeg bliver altid svedig i armhulerne, når jeg træner og har t-shirt på, men til trods for at jeg reelt sveder, da jeg prøver den på, ja så føles det ikke vådt. Med andre ord, så tørrer materialet virkelig hurtigt! Med den seneste teknik af kompressionsmateriale er det her et sæt, som fungerer perfekt til løbeturen eller i gymmet. Tightens høje talje gør også, at det ikke glider ned som mange andre tights gør, når man ikke kan snøre bukserne ind. Jeg vil sige, at det her sæt klarer alle typer af bevægelser.

Modegaranti:

– J. Lindeberg er lykkedes med at fange den klassiske sportmode-ånd! Virkelig stilrent og lækkert med sin blå farve mod de rød/hvide striber på siden af benene, hvilket giver en cool uniformsfornemmelse. Elsker også at trøjens bagside er lidt længere end forsiden, som ellers er lige. Det giver et meget flot fald i stoffet. Det her er tøj, som jeg gerne vil bruge både i og udenfor hjemmet. Jeg føler desuden, at jeg stikker lidt ud fra mængden - på en god, stadig klassisk måde. Jeg fik desuden mange komplimenter, da jeg testede det.

Konklusion:

– Jeg elsker at have hele sættet på! Giver den fulde karakter for de her tights, da de passer perfekt til et gympas. Cool og stilrent!


TEST AF: Tommy Sport

Tommy Sport

Modell: Highwaist Legging Logo och T-shirt with colourblock.

Vejledende pris: Hhv. 499 kroner og 579.

Material: 75% polyester og 25% elastan i tightsen. 92% polyester og 8% elastan i t-shirten.

Pasform:

– Tightsen er lavet i et lidt tykkere kvalitet, da tanken bag er at de kan bruges ved både gymtræning samt konditionstræning, hvor bevægelse er nødvendigt. T-shirten er også lavet til træning med stor bevægelse, hvor den fungerer bedre til den type af træning, hvor du holder dig lidt mere opret, da den sidder ret løs.

Funktionalitet:

– Materialet og kvaliteten gør, at du kan bruge det her sæt ved forskellige typer af aktiviteter, men jeg har mest testet det på styrketræning og løb. Jeg synes, at sættet sidder godt og at tightsen strammer på den rette måde og dermed holder dem oppe ved den høje talje, selvom det ikke er en snøremulighed. Plus at man sagtens kan bøje sig i dem, uden at de bliver gennemsigtige. T-shirten som er lidt stor i størrelsen har derimod ingen stretch i den nedre del, hvilket gør den lidt stiv lige dér. Det er dog ikke noget som forstyrrer oplevelsen, da den er tiltænkt at være lidt større i modellen.

Modegaranti:

– Sættet her giver mig et lækkert, sporty look og jeg vil sige, at det her passer perfekt til brug udenfor gymmet, fx med et par hvide sneakers. I og med at t-shirten også er hvid skaber det et mere neutralt look, som jeg vil køre henover foråret og sommeren. Den er næsten lidt for fin til intensiv træning. Farveblokken længst nede forkæler t-shirten med en enkel, men lækker detalje. Finishen på tightsen er, at de glimtrer lidt på den fede måde, hvilket kaster glans over hele sættet og dermed skaber en følelse af, at jeg er lidt mere velklædt. Herligt at man kan mixe og matche det med meget andet tøj fra Tommy Sport!

Konklusion:

– Jeg synes, at det er et fint materiale og er i det store og hele et rigtigt funktionelt sæt. I og med at jeg faktisk gerne vil bruge sættet udover til træning, så synes jeg, at de er lykkedes med at skabe en høj modegaranti på det.

Vil du følge Sara Wiss på Instagram så finder du hende på @sara.wiss.

SHOP HER: Se alle vores træningstights

LÆS MERE: Lykkeøvelser: Cirkeltræning som gør dig glad