Sådan behandler du læg-smerter

Er du mand, over 40 år og har ondt i læggene? Så er du nok ramt af det, som i nogle lande kaldes “gammelmandsben". Her er kiropraktorens bedste råd.

Har du ondt i læggene, når du løber eller dyrker idræt kan skyldes flere ting, men en meget almindelig diagnose er "gammelmandsben". Kiropraktor Karna Wibergh, fortæller her, hvad det er.

– "Gammelmandsben" har fået sit navn, fordi det normalt er mænd mellem 35 og 40 år - eller ældre - som bliver ramt. Et klassisk tilfælde er typisk en mand, som tidligere har været meget aktiv inden for sport eller løb og derefter genoptager sporten efter 20 år - og uden forberedelse spiller tennis, badminton, bowling eller går i gang med løb, siger Karna Wibergh, der udover sit arbejde som kiropraktor også er PT og mentaltræner. "Gammelmandsben" er en samlet betegnelse for en akut smerte i læggene. Det, mange mennesker referer til, når de siger, at de er blevet ramt af "gammelmandsben" er typisk en forstrækning eller mikroruptur, det vil sige at nogle af muskelfibrene i læggene er i læggen er ødelagte.

– Det sker, fordi musklerne i læggene ikke er så eftergivende, som de engang var - eller ikke er trænet til den slags belastning, du udsætte dem for.

SHOP HER: Knæbeskyttelse fra Rehband

En muskel består af mange små tråde - også kaldet muskelfibre - og de danner tilsammen, det der kaldes en muskelbug. Hvis hele musklen bliver ødelagt, så slipper den sit tag, men det kan også være, at det kun er nogle af trådene, der er ødelagte - og så vil de langsomt hele. Problemet er, at de ofte heler på en måde, der forårsager arvæv, som igen reducerer musklens elasticitet.

– Derfor er det ret almindeligt at få det som en del kalder for "gammelmandben", hvis du tidligere har haft problemer med dine lægge og har små ar fra tidligere.

Den mest almindelige årsag til "gammelmandsben" er derfor en direkte, høj belastning, og smerten kommer som et lyn fra en klar himmel. Men der er også varianter, hvor du overbelaster lægmusklen over en længere periode, hvilket i sidste ende fører til en skade.

– Overbelastning mærkes ofte som en smerte i læggene, når du f.eks. løber. Hvis du ignorerer smerten og irritationen i musklen og alligevel løber, kan det føre til en akut skade - det føles som om, at nogen sætter en kniv i dine lægge.

Karna kiropraktorKiropraktor Karna Wibergh har mange kunder, der søger hjælp til, hvad de selv tror er en fibersprængning. Det er hendes job at finde ud af, hvad der faktisk er sket.

Hvis du er usikker på, hvad du skal gøre, så mener Karna Wibergh, at du skal søge hjælp. Ofte handler det om at lindre smerten de første par dage, men bagefter kan man starte med forskellige behandlinger og genoptræning.

– Som kiropraktor ser jeg på helheden efter en skade. Behandling af ryg og bækken handler om at skabe gode betingelser for nervesignalerne og immunsystemet. Jeg giver også råd om, hvordan personen kan komme igennem sin skade. Jeg vil primært anbefale dig at opsøge en kiropraktor eller naprapat, der kan hjælpe dig med at se på hele"bevægelseskæden". Selv fysioterapeuter med en OMT-uddannelse kan behandle ryggen og bækkenet, og dygtige personlige trænere kan selvfølgelig også hjælpe dig.

Sådan gør du, hvis du får en forstrækning i læggen

1. skridt: Den akutte fase

Hvordan føles det?

Smerten er normal akut og kan føles som en skarp smerte i lægmusklen eller som om den bliver stukket med en skarp kniv. I den forbindelse er det ofte svært at støtte på benet.

Hvad skal jeg gøre?

Afbryd det, du er i gang med, og bind din læg hårdt ind i et elastisk bind for at reducere hævelsen. Hævelse opstår typisk et sted mellem 30 sekunder op til to minutter efter en skade, så det er vigtigt at være hurtig for at minimere hævelsen efter skaden. Hvis hævelsen ikke bliver så stor, er det ofte noget nemmere at vende tilbage til træning.

Hvordan lindrer jeg smerten?

Stram elastikbindet så hårdt, at du næsten stopper blodet (80 procent af elasticiteten). Sæt dig ned og hold benet højt. Det skal være stramt, men hvis du ikke kan mærke tæerne, skal du lette elastikbindet. Efter 15-20 minutter skal du løsne elastikbindet, før du gentager processen, og binder det ind igen. Efter 20 minutter løsner du igen elastikbindet til ca. 50 procent af elasticiteten og beholder det på resten af aftenen.

2. skridt: Bevægelighed og fleksibilitet

Hold benet i høj position, så ofte som muligt for at mindske hævelsen. Sov med en pude under foden og sid med benet på en skammel. Da du aflaster dit ben efter en bristning, så reducerer du også funktionen og mobiliteten, fordi du ikke bevæger læggen på samme måde. Så er det er derfor vigtigt at fortsætte med at bevæge dig, mens du sidder i en afslappet stilling.

#1. Massere læggen | 2-3 minutter

Start med at massere læggen. Undgå at ramme knoglen på forsiden af læggen.

#2. Roter foden | et par gange/dag

Sæt dig med benet højt placeret. Stræk foden frem og tilbage i en rolig bevægelse. Bevæg herefter foden i cirkler.

#3. Roter foden med et gummibånd | 1-2 gange/dag

Efter et par dage kan du køre bevægelser med et gummibånd, så du har lidt mere modstand, så du med succes øger belastningen på musklen. Sæt gummibåndet under foden og hold enderne i hænderne. Lav samme øvelse som før.

#4. Tåhævninger på et eller to ben | 12-15 gentagelser x3

Når du kan belaste læggen, så er det et godt at få gang i tåhævninger. Stil dig på en bænk med hælene uden for kanten. Gå op på tæerne med begge fødder og sænk hælene ned igen, så dybt du kan. Presset skal ligge på storetå og langetå - ligger trykket på din lilletå, så belaster du foden på den forkerte måde. Det betyder, at kroppen kompenserer for din skade.

Du juster selv hvor højt eller dybt, du vil lave dine tåhævninger. Et råd er at starte med lette, korte tåhævninger. Du strækker læggen, så det er vigtigt, at du er forsigtig.

Når du kan lave disse øvelser med begge ben, kan du lave en tåhævning med hvert ben. Løft det friske ben og hold det oppe, mens du går ned i en tåhævning på et ben.

#5. Tåhævning med bøjet knæ | 12-15 gentagelser x3

Lav en tåhævning præcis som før, men denne gang bøjer du i knæleddet igennem hele øvelsen.

LÆS MERE: Så taper du dit knæ efter en skade

LÆS MERE: Sådan behandler du en forstrækning

SHOP HER: Se hele vores udvalg af løbesko