Stor test: Vinterens bedste goggles
Et par gode skibriller er yderst vigtige, når du drager ud på pisten, men det kan være svært at finde den rigtige model. Vi hjælper dig til det perfekte valg!
Skibriller/goggles beskytter dine øjne mod sol, vind og sne og sørger for, at du ser smart ud på pisterne. Når du køber nye goggles, er det vigtigt, at du først kontrollerer, at de har UV-beskyttelse og er behandlet, så de ikke dugger. Herefter skal du teste dem.
– Det vigtigste ved køb af goggles er, at pasformen er korrekt. De skal sidde tæt på hoved og hjelm og må ikke glide ned, siger en ekspert, Hannes Kling fra brandet Oakley.
En anden ting at overveje, er hvilket type glas, du har brug for. De fleste briller leveres med allround glas, der fungerer i næsten al slags vejr. I dyrere modeller kan man ofte til at skifte glas, alt efter vejrforholdene.
– Vurdér hovedformålet med brillerne. Er glassene beregnet til dårlige eller gode vejrforhold? Hvis du står på ski under mange forskellige vejrforhold, anbefaler jeg at supplere med ekstra glas, siger Hannes Kling.
Vær forsigtig med dine skibriller. Rør ikke ind ved glassenes indvendige sider, så antidug-behandlingen bliver ødelagt, og brug altid den klud eller pose, der følger med.
– En almindelig fejl er at gnide med jakken på indersiden af brillerne, men så risikerer du at skade antidug-behandlingen og glassene bliver ubrugelig. Generelt er det materialevalg og kvalitet, der udgør prisforskellen mellem billigere og dyrere briller. En dyrere model har normalt et bedre stel, der i højere grad tåler temperaturforskelle. Desuden er glassene bedre, du får et bedre udsyn og større synsfelt, så det føles mere behageligt for dine øjne, hvad enten du står på ski eller snowboard.
En retro-trend lige nu er at bruge almindelige solbriller, men de beskytter ikke mod lys i siderne, de dugger og kan give hovedpine. Almindelige solbriller kan være gode på vej op ad bjerget, men skift til goggles på vej ned.
– De mest trendy skibriller om vinteren er modeller uden stel. Glas med spejleffekt, der kan bruges allround, vil også være et hit i vinter!, siger Hannes Kling.
5 smarte tips!
- Undgå de bredeste modeller af goggles, hvis du kører med en hjelm.
- Synes du, at snebriller normalt er ubehagelige, skal
du vælge en model med mange lag skum på indersiden, hvilket giver en blød og
behagelig pasform.Synes du, at snebriller normalt er ubehagelige, skal
du vælge en model med mange lag skum på indersiden, hvilket giver en blød og
behagelig pasform.
- Lyse glas (som regel orange, gule eller lyserøde) passer godt til vintermånederne i Skandinavien. Mørkere glas er gode om foråret i Skandinavien, og når solen er på sit højeste i Alperne. Hvis du køre på pister med aftenbelysning, anbefales lyse glas.
- Hvis dine briller dugger, så prøv at ”ventilere” dem i luften eller put dem i en tør, varm lomme. Gnid dem ikke med jakken eller handskerne.
- Hvis du bruger briller, skal du se efter beskrivelsen OTG på emballagen, hvilket betyder "over brillerne". Så kan du kan sætte dine goggles uden på dine normale briller.
Luksusdyrets oplagte valg
Test af: Oakley, Flight Deck XM
Vejledende pris: 1 825 kroner
Testpanelet siger:
Bekvemmelighed:
Oakley Flight Deck XM er yderst smart på alle typer ansigter. Lige denne model er til små og mellemstore ansigter, men passede til alle kvinder i testpanelet uanset ansigtsbredde.
Ventilation:
Hverken sne eller fugt kommer ind, hvilket betyder, at de ikke dugger på pisten. Fungerer godt med både hjelm og hue.
Glas:
Kæmpe synsfelt, der ikke begrænser synet. Glassene er meget kontrastforstærkende, hvilket gør, at du ser ujævnheder og spor i sneen på en fremragende måde. Perfekt ud fra et sikkerhedssynspunkt.
Design:
Stellets design er rigtig flot og Flight Deck XM fås i mange forskellige farver, så du nemt kan finde en model, der passer dig. Når det er sagt, er dette dog er et par briller, du køber på grund af den avancerede teknologi og ikke for et smart udseende.
Tegnebogen siger:
Stil og kvalitet koster. Disse briller er pengene værd, hvis du er en avanceret skiløber, der ønsker et par Rolls-Royce-goggles. På den anden side: hvis du kun står på ski en uge om året, bør du måske overveje en enklere model.
Kommentar:
Oakley er virkelig sagen. Brillerne er komfortable, avancerede og gode. De lukker tæt og tilpasser sig hjelmen uden at glide ned. Du får gode allround-glas, men hvis du vil købe nye glas til f.eks. aftenski, koster de næsten lige så meget som et par nye goggles. Ønsker du det bedste, er dette den rigtige model, men spørgsmålet er, om du har brug for den – og råd til at købe den?
Spøjs goggle til snowboarderen
Test af: Appertiff, Bruce Goggle
Vejledende pris: 675 kroner
Testpanelet siger:
Bekvemmelighed:
Meget stor i modellen, hvilket giver et køligt udseende og problemer for dig med et lille ansigt. Rigtig tynd ”polstring” gør dem ikke ligefrem superpraktiske.
Ventilation:
Stellet er blødt, mens glassene er hårde og store, og brillerne kan glide lidt ned. Hvis de ikke placeres korrekt, kan fugt trænge ind ved vanskelige forhold. Så prøv brillerne grundigt.
Glas:
Du får et bredt og højt synsfelt og desuden medfølger ekstra glas, hvilket er et stort plus. Du kan vælg mellem allround glas til dagslys og glas til aftenski og mørke, grå dage. Brillerne viser pistens konturer på en god måde.
Design:
Det er umuligt ikke at falde for designet af disse skibriller, der er ”galakse-inspireret”, store og trendy. Du vil garanteret have dem i panden under afterski!
Tegnebogen siger:
Funktionen er ikke den bedste, men du får meget for dine penge, fordi ekstra glas er inkluderet. Brillerne har to-lags kvalitetsglas i brudsikkert materiale med antidug-behandling.
Kommentar:
Hvis du ikke er kræsen med det funktionelle, men vil have noget, der føles cool og stilfuldt, er dette noget for dig. Designet giver en fornemmelse af at gå med et visir, hvilket føles moderne og sjovt! Det slanke udseende gør dem velegnet til en afslappet snowboarder snarere end til en udstyrsfikseret skiløber. Det er let at skifte glas og rem. En fin rejsetaske, der beskytter brillerne, følger med.
En rigtig favorit!
Test af: Bliz, Flow
Vejledende pris: 750 kroner
Testpanelet siger:
Bekvemmelighed:
Sidder som en drøm! Føles fleksibel og behagelig og pasformen er perfekt. Blødt trelags skum gør det ekstra behageligt at have brillerne på.
Ventilation:
De sidder tæt i hele ansigtet, så der ikke trænger fugt og kold luft ind, mens du trækker vejret gennem ventilationskanalerne. Super!
Glas:
Synsfeltet er så bredt, at du kan se ”hele verden”. Brillerne har såkaldte dobbeltglas i høj optisk kvalitet, og de har den bedste antidug-behandling, der er tilgængelig på markedet. Derudover er der ekstra glas til aftener og mørke dage inkluderet. De slipper mere lys ind.
Design:
Flotmode og stilfuld model. Men en lidt kedelig rem kunne have været lidt sjovere eller smartere. Nu føles den meget ”basic”.
Tegnebogen siger:
Du får meget for pengene! Funktionen er i top uden at gå på kompromis med designet. Brillerne er indpakket på en fin måde.
Kommentar:
Perfekt til dem, der ofte er på pisterne og kræver godt udstyr. Disse briller er så gode, at de bl.a. bliver brugt af det svenske alpine landshold, og vi forstår hvorfor. Du får et godt udsyn og kan bruge dem under alle vejrforhold. Udskiftning af glas er let, og så er brillerne også holdbare. Med glassene til aftenløb er du virkeligt godt stillet. Et rigtig godt køb!
Fede goggles til en god pris!
Test af: Anon, Insight
Vejledende pris: 699 kroner
Testpanelet siger:
Bekvemmelighed:
Tolags skum og fleece tættest på ansigtet gør dem behagelige. Fordi remmen er udstyret med silikone, passer de primært dig, som bruger hjelm, da brillerne kan være vanskelige at placere på en hue. Sørg for, at de passer til din hjelm. Der må ikke være en revne mellem hjelm og brille.
Ventilation:
Fantastisk ventilation! Men går du ud fra et varmt sted, kan der dannes is på toppen af brillerne - sørg for at skrabe den af, så du ikke risikerer dug, fordi ventilationen er blokeret.
Glas:
De gode glas har selvfølgelig 100 procents UV-beskyttelse og antidug-behandling på indersiden. Kan bruges i al slags vejr undtagen snestorm og meget mørke aftener.
Design:
Herligt med briller, der ikke er unisex, men specielt designet til damer. Designet er slagkraftigt, men findes også mere stilerent med sort ramme.
Tegnebogen siger:
Du behøver ikke at betale en formue for dine goggles. Anon viser, at det er muligt at lave rigtigt gode skibriller til en rimelig pris. Langt de fleste vil være tilfredse med disse briller.
Kommentar:
Det er hovedsageligt folk, der beskæftiger sig med vintersport, der kender Anon - er et hardcore mærke inden for snowboarding. Insight er en perfekt model til dig, der er snowboarder og vil have et par beskyttelsesbriller med attitude uden at bruge for mange penge. Vi kan godt lide det flotte design, og at brillernes funktionalitet også er ok. Du ser godt med disse skibriller, men vi savner det lille ”ekstra”.
En diskret klassiker
Test af: Salomon, Sense
Vejledende pris: 600 kroner
Testpanelet siger:
Bekvemmelighed:
Sense er for både mænd og kvinder, og den model, vi har testet, er specielt udviklet til kvinder og derfor mindre i størrelse. Den får et ekstra plus, fordi den har hypoallergen skum, perfekt til dig med følsom hud.
Ventilation:
Sense har et godt ventilationssystem, som normalt hindrer, at brillerne dugger. De lukker tæt om de fleste hjelme. Tager du dem ofte af og på, kan de dugge en smule.
Glas:
Glassene giver godt udsyn og god skarphed, så du ser detaljerne i sneen. De er behandlet med et produkt, så sneen og solen ikke blænder dig, hvilket er godt for øjnene. Ekstra plus, fordi glassene passer til alle vejrtyper og giver et bredt synsfelt.
Design:
Et diskret design, der passer til alt, men det mangler wauw-faktor. Et lidt mere smartere design havde ikke skadet.
Tegnebogen siger:
Brillerne er ikke dyrest, men du kan få stærkere modeller til samme pris. Hvis du betaler et par hundrede kroner mere, kan du få en rigtig topmodel.
Kommentar:
Salomon er et velkendt alpinmærke på højt niveau, og Sense er en klassiker, der opdateres og forbedres hvert år. Dette er et par goggles, der gør hvad de skal, men de føles lidt kedelige. Der er en række mærker, der gør det bedre. Lidt groft kan man sige, at disse ligner et par, du købte billigt, da du glemte dine andre goggles hjemme. Vi ønsker en smule bedre finish, men funktionen er for så vidt i orden. Et godt valg primært til dem, der har en Salomon-hjelm og vil være sikre på at have et par briller, der sidder som støbt.
En budgetfavorit!
Test af: Scott, Faze II
Vejledende pris: 525 kroner.
Testpanelet siger:
Bekvemmelighed:
Tolags skum gør dem behagelige mod ansigtet. Men de får ikke toppoints, fordi de er lidt problematiske i foringen.
Ventilation:
Modellen passer dig med middelstort eller bredt ansigt. En af testpersonerne oplevede en lille sprække ved næsen, men resten af testerne var meget tilfredse. Hvis du vil sikre dig, at pasformen er perfekt, er det en god ide at købe det samme mærke skibriller og hjelm. Med andre ord, hvis du har en Scott-hjelm derhjemme, er disse goggles et perfekt valg.
Glas:
Optisk korrekte dobbeltglas giver dig mulighed for at se tydeligt. Glassene er meget alsidige og passer til sne, tåge, overskyet og solrigt vejr. Virkelig godt!
Design:
Supersmarte briller, der også fås i en række andre farver. Den brede model er trendy og stilfuld. Flotte og moderne briller med spejllignende glas.
Tegnebogen siger:
Her får du meget for pengene. Brillerne har et bredt synsfelt og klare kontraster - og de ser dyre og avancerede ud.
Kommentar:
Dette er en unisex-model, og der er risiko for, at din partner vil snuppe dine briller. Faze II er en rigtig favorit. Scott har fjernet en del af rammen omkring glassene, så synsfeltet ikke forstyrres. Glassene er gode, men trods alt ikke optimale i al slags vejr, selv om kontrasterne kommer tydeligt frem. Brillerne er for sportselskere, som søger kvalitet til en rimelig pris.
Perfekt til hardcore-løberen!
Test af: Giro, Semi
Vejledende pris: 675 kroner
Testpanelet siger:
Bekvemmelighed:
Der er tre lag skum og mikrofleece på indersiden, så komforten er i top. Selvom du er ude i timevis, føler du ikke, at du har behov for at tage skibrillerne af. Så behagelige er de. Super!
Ventilation:
Et par beskyttelsesbriller, der har god ventilation og ikke dugger, fordi de dobbeltglassene er antidug-behandlede. Det negative er, pasformen er smal, så de bedst passer til dig, der har et smalt eller mellemstort ansigt. Hvis du har for stort ansigt, er de ikke perfekte, og giver dårligere ventilation.
Glas:
Du ser virkelig krystalklart! En stor fordel ved disse skibriller er, at du får ekstra glas, der er perfekte til mørkt vejr, altså aftenskiløb eller gråvejr. I solrigt vejr bruger du de almindelige glas.
Design:
Der er ikke noget direkte "forkert" ved designet, og brillerne fås i flere forskellige farver, men alle varianter er designet af mænd til mænd. Går du ind for et feminint look, er dette næppe sagen.
Tegnebogen siger:
Pluspoints for den ekstraordinære komfort og det faktum at du får to typer glas, som du nemt kan skifte. På den anden side er det selvfølgelig ingen god idé at bruge relativt mange penge på et par skibriller, hvis du kun bruger dem en uge om året. Så skal du vælge en billigere variant.
Kommentar:
Giro er et hardcore mærke, som kun snesports- og cykelentusiaster kender. Disse skibriller er særligt velegnede til snowboardere, der er entusiastiske og vil have ”noget cool” - eller dem, der har en Giro-hjelm i forvejen. Et godt valg for dem, der ikke ønsker et kæmpe stel, men noget mere håndterbart samt et frit synsfelt. Tag en tur uden risiko for at brillerne dugger. De sidder stramt og fint mod ansigtet. Ekstra plus for dobbeltlglassene!