Test: Forårets mest behagelige yogatights 2019
Yogatights kan meget vel være noget af det mest behagelige tøj som findes, men ofte stiller vi flere krav til dem, udover at de bare skal være skønne.
Hvilke modeller er gennemsigtige? Hvilke transporterer ikke fugt væk som de skal? Når ugerne suster forbi, stiller den lunende sommer høje krav til træningstøjets materiale og ventilationsevne. Vores testpanel har prøvet hele 8 par forskellige yogatights. Her er deres mening!
FilippaK, 2 tone Seamless Leggings
Vejledende pris: 469 kroner.
Størrelse: Filippa Ks model kommer i størrelserne XS og M/L, hvor testdeltagerne ikke synes at de få valgmuligheder er noget problem. Tightsen sidder som de skal, uanset om du ligger i under- eller overkanten af størrelses-spektret.
Pasform: Løsere end med tights til løb eller normal gymtræning, men ikke løsere end hvad yogatights typisk er.
Talje: Taljen ved de her tights er høj og sidder godt til kroppen, uden at gabe nogen steder.
Tykkelse: Stoffet er tykt, men man skal stadig være lidt opmærksom på farvevalget af ens undertøj, da der er risiko for at man kan se det igennem stoffet.
Temperatur: Materialet med den her model er lidt varmere end normale løbetights, men stadig tilstrækkelig kølige nok til at du kan mærke vinden igennem dem, hvis du fx er udenfor.
Kompression: Lige yogatights er ikke kendte for at have særlig meget kompression, hvilket heller ikke er tilfældet her i modellen fra Filippa K.
Fleksibilitet: Når det gælder elasticiteten her, får disse tights fulde point! De følger alle kroppens bevægelser, uanset hvor nuancerede de måtte være.
Fugttransport: Generelt er yogatights ikke så gode til fugttransport som andre tightsmodeller, men Filippa Ks version gør det godt og holder dig tør under passet.
Ventilationsevne: Selvom de her tights har et tykt stof, så er de luftige og ventilerer godt. Hvis du skal deltage i et varm, sommerigt yogapas udenfor vil du blive taknemmelig for, hvordan vinden sniger sig ind gennem stoffet.
Komfort: Der findes faktisk ikke særlig meget mere at sige om de her tights, udover at de er superskønne!
Design: Samtlige testdeltagere var vældig godt tilfredse med designet på disse Filippa K tights - dels når det gælder farven, men frem for alt når det kommer til formen. De sidder som smurt!
Passer til: Yoga, gåture og hyggelige hjemmeaftner.
Opsummering: Det absolut bedste ved de her tights er, at de er super fede, sidder godt og giver kroppen en fin figur. Testdeltagerne oplever, at de føler sig nedkølet og tilfredse under hele yogapasset samt at de ikke glider op/ned og du behøver derfor ikke at skulle rette på dem hele tiden. Det eneste minus er at man desværre ikke kan lave benbøjninger i dem, da stoffet så bliver noget gennemsigtigt. Udover det, så er testpanelet generelt meget tilfredse med Filippa K tightsene, som er så fine at du nemt kommer til at have dem på selv til hverdag.
Nike, Dri-Fit Power Studio Tights
Størrelse: Dri-Fit Power Studio Tights er virkelig små i størrelsen - så små, at du måske faktisk behøver at gå en størrelse op.
Pasform: Tightsen har en kropsnær pasform som smyger sig om hele kroppen, uden undtagelse.
Talje: Taljen i Nike modellen er høj og giver en let kompression.
Tykkelse: De her tights er lavet i et relativt tykt stof, netop som yogatights bør.
Temperatur: Materialets tykkelse bettyder at de er ganske varme. Måske er de ikke helt passende til yogapas udenfor i sommervarmen. I en kølig og ventilerende gymsal er de derimod noget bedre.
Kompression: For at være et par yogatights har det her par en overraskende høj kompression, meget takket være den tight pasform.
Fleksibilitet: Trods den høje kompression er Dri-Fit Power Studio super elastiske og medgørlige hvilket muliggør alle typer af bevægelser.
Fugttransport: Frugttransporten er mere end godkendt og er konkurrenceværdig.
Ventilationsevne: Det tykke stof og den store sløjfe i taljen gør, at disse tights bliver noget varmere end de øvrige modeller.
Komfort: Når det gælder komforten, så er testpanelet næsten euforiske. Det kan faktisk ikke blive bedre end det her!
Design: En vældig fin og smigrende model, også selvom visse af testdeltagerne mener, at sløjfen i midten kan hive den overordende karakter ned, da den kan opfattes som en smule klodset.
Passer til: Yoga, pilates, gåture og andre mindre, intensive træningsformer.
Opsummering: Udover at de her tights imponerer meget med både pasform og komfort, så er testpanelet også meget tilfredse med selve designet. Den søde sløjfe, som bindes i taljen, er i starten lidt svært at finde ud af, men når du har luret den, kan du begynde at værdsætte detaljen for det den faktisk er - en lækker og behagelig måde at holde alting på plads med. I øvrigt er disse tights materiale faktisk fantastisk blødt, noget som gør Nikes Dri-Fit Power Studio Tights til hver en eneste krone værd.
Blacc, Pose Yoga Tights
Vejledende pris: 359 kroner.
Størrelse: Der findes ikke så meget at sige, når det kommer til størrelsen, udover at de er true to size.
Pasform: Pose Yoga Tights sidder strammere i taljen end andre steder hvilket sørger for, at de holdes på plads.
Talje: I sammenligning med de andre tights i samme genre, så er taljen høj i denne model, men ellers stikker den ikke sådan ud på hverken den ene eller anden måde.
Tykkelse: Materialet her er virkelig tyndt, men de formår stadig med en god marginal at undgå at føles gennemsigtige.
Temperatur: Da materialet er tyndt, så er tightsene det samme. Testpaneler bemærker, at hvis sommervarmen finder sin vej ind i gymmet, så vil du nok ende med at være virkelig taknemmelig for det tynde stof.
Kompression: Til forskellen fra Nikes model, så har Blaccs version slet ingen kompression, hverken i taljen eller andre steder.
Fleksibilitet: Præcis som et par gode yogatights skal gøre, så har den her model din ryg i selv de mest avancerede bevægelser og poseringer, som du kan tænkes at kaste dig ud i. Disse tights begrænser dig ikke på nogen måde!
Fugttransport: Fugttransporten er mere end godkendt, især i den her genre af tights.
Ventilationsevne: Her findes der bestemt ikke nogen problemer med ventilationen! Tightsen har mestpaneler langs siderne, som sikrer en virkelig god friskhedsfølelse.
Komfort: Komforten er næsten helt perfekt i denne model. Det bløde, tynde stof gør tightsen superskønne og er hyggelige at have på, selv udenfor yogasalen.
Design: Også designet falder i testpanelet smag, selvom de noterer at tightens farve ikke er helt så blå, som de ser ud til at være på produktbilledet, selvom det nu ikke gør noget.
Passer til: Yoga, pilates, gåture og andre lavintensive træningspas.
Opsummering: Det bedste med Pose Yoga Tights er hvor utroligt bløde og skønne de er! Stoffet er tyndt og taljen er lige tilpas høj, i følge testpanelets mening. Tightens får også et ekstra plus for at de kan hive ned i benene, så de også omfavner hælen. Supersmart til de tilfælde, hvor du skal gøre et avanceret stretch og gerne kræver, at de sidder perfekt! I øvrigt bør det også nævnes, at tightsen rent udseendemæssigt er meget tiltalende, både når det gælder den bløde, blå farve og de fancy meshpaneler på siderne.
Casall, Open Structure Tights
Vejledende pris: 699 kroner.
Størrelse: Open Structure Tights fra Casall er en anelse store i størrelsen. Er du mellem to størrelser, bør du hellere gå en op.
Pasform: Lige den her model er måske ikke det absolut bedste match for dem med mange kurver. Selvom den sidder kropsnært ved lårene, så opdager dele af testpanelet, at den risikerer at gabe en del i taljen.
Talje: Du som elsker tights med en høj talje, vil elske den her model! Taljen går et godt stykke op over navlen samt er blød og fleksibel. Foretrækker du i stedet en lav talje, så kan man folde tightens ned efter behov.
Tykkelse: Stoffet udstråler premium! Materialet er tykt og giver en ordentlig følelse af luksus, som minimerer risikoen for at undertøjet kan anes igennem stoffet.
Temperatur: Selvom stoffet er så tykt, så føles det aldrig for varmt eller indetrængt, hvilket virkelig imponerer.
Kompression: Ligesom de fleste andre af modellerne i testen, så er kompressionen lav, som den sædvanligvis er i yogatights.
Fleksibilitet: Heller ikke den her model har noget problem med fleksibiliteten. Stoffets tykkelse gør ikke, at stoffet bliver mindre fleksibelt, nærmere tværtimod!
Fugttransport: Materialet bliver heller ikke noget problem, når det gælder frugttransporten. Open Structure Tights holder dig frisk gennem hele yogapasset.
Ventilationsevne: Tightsen kommer med meshdetaljer på lægmusklerne og de ventilerer netop derfor præcist som de skal. Ellers findes der ingen negative bemærkninger.
Komfort: Helhedsindtrykket af disse tights er, at de er superskønne, da stoffet både er blødt og fleksibelt - testpanelet noterer dog, at der kommer lige lovligt meget med plads ved taljen.
Design: Når det kommer til designet, så hiver Casalls Open Structure Tights fulde point hjem, trods sin ydmyge fremtoning. Meshdetaljerne på lægmusklerne er et værdsat indslag ligesom den høje talje og smigrende pasform er det.
Passer til: Yoga, pilates, gåture og da de slet ikke er gennemsigtige, passer de også godt til et normalt gympas!
Opsummering: Premiumfølelse hele vejen igennem! Casals tights er lavet i et tykt materiale, som på ingen måde risikerer at blive gennemsigtige. Med den her model på kan du give dig i kast med de mest avancerede bevægelser og poseringer, uden at bekymre dig om at man kan se dit undertøj igennem stoffet. Da stoffet er så tykt som det, troede testpanelet først at de her tights ville blive for varme, men det er ikke tilfældet. Open Structure Tights afleder fugt og varme på en udmærket måde, trods det kraftige materiale. Pasformen er det eneste som skærer testdeltagerne i øjnene, da de mener at modellen er true to size i alle hensendelser, undtagen i taljen, hvor syningerne risikerer at gabe en del. Bortset fra det, så får Casalls model stor set intet andet end gode karakterer med på vejen og et ekstra plus deles ud for designet!
BetterBodies, Rockaway Tights
Vejledende pris: 369 kroner
Størrelse: Tightsen fra Better Bodies er noget små i størrelsen, og du som er mellem to størrelser bør teste den mindste.
Pasform: Pasformen er næsten perfekt og tightsen sidder som de skal, uanset hvad du sætter dig for at gøre.
Taljen: Ligesom med tightsen fra Casall så er taljen meget høj, men til forskel fra konkurrenten, så har taljen på Rockaway Tights en super tights og behagelig pasform.
Tykkelse: Materialet er tykkere end i mange andre tights, men tyndere end hvad det er i Casalls model. Desværre er de på grænsen til at være gennemsigtige og er derfor ikke oplagte til benpres på det sædvanlige gympas.
Temperatur: Når det kommer til temperaturen, så er Rockaway Tights hverken mere eller mindre end hvad man kan forvente af yogatights.
Kompression: I den her model findes der en vis kompression, men lad dig ikke narre. Da det stadig er yogatights vi taler om, så er kompression faktisk ikke nævneværdig høj.
Fleksibilitet: Visse i testpanelet oplevede i starten, at stoffet var en smule stift, men det forsvandt hurtigt. Fakta er også at Rockaway Tights er rigtig fleksibel og behagelig.
Fugttransport: Der er intet at klage over, når det gælder frugttransport. Tightsen fra Better Bodies gør præcis dét, som de skal og som man kan kræve af et par yogatights.
Ventilationsevne: Selv efter et langt pas, føles den her model kølig mod huden og ventilerer godt. Her er heller ikke noget problem med friskhedsfølelsen!
Komfort: Også det her par tights er super skønne, men da stoffet er en smule gennemsigtig oplevede flere af testdeltagerne, at det føltes mere som strømpebukser end som tights, hvilket ikke helt er værdsat.
Design: Better Bodies byder på et vældig stilrent og enkelt design, men der findes fordele ved det også. Rockaway Tights kan man matche med i princippet alt.
Passer til: Yoga, gåture og hyggelige hjemmeaftner.
Opsummering: Testpanelet er enige i, at Rockaway Tights kommer til at blive et fast indslag i vores hverdag. Tightsen er perfekte til at chille hjemme i sofaen, da de er så superskønne og hyggelige. Materialet derimod er en anelse for tynd efter visse af testdeltagernes mening, som ikke mener at disse tights kan klare de mere avancerede yogaøvelser, da man kan risikere at ens undertøj kan ses igennem stoffet. Alligevel er helhedsindtrygget relativt højt, da den høje talje og det tidløse design virkelig er værdsat.
Röhnisch, To Hatha Tights
Vejledende pris: 699 kroner
Størrelse: Lidt små i størrelsen og du kan derfor med fordel vælge en større model, hvis du er mellem to størrelser, specielt hvis du har mange kurver.
Pasform: To Hatha Tights fra Röhnisch har en super tæt pasform som kan føles en smule for stramme over hofterne. I taljen er det derimod påskønnet med en kropsnær model, som sidder hvor den skal.
Talje: Til forskel fra stort set alle de andre tights i testen, så er taljen i denne model ganske lav.
Tykkelse: Stoffet er tykt og meget værdsat når det kommer til gennemsigtigheden. Hverken undertøjets kanter, konturer eller farver kan skinne igennem stoffet.
Temperatur: Selvom materialet er tykt, så føles det stadig meget køligt og fungerer ligeså godt i sommervarmen som i kølige yogasale.
Kompression: Nej, heller ikke er der er særlig stor kompression. Er det dét, du er ude efter, så skal du måske kigge efter en anden genre af tights.
Fleksibilitet: Også denne model trækker fulde point hjem takket været dens fleksibilitet. To Hatha Tights føles vildt herlige og bløde.
Fugttransport: Da stoffet er relativt tykt, så er de måske ikke helt passende til højintensive pas hvor du sveder meget, men til et normalt yogapass er de mere end godkendte!
Ventilationsevne: Selv med den lidt lavere karakter, så imponerer disse tights med dets ventilationsevne. Som helhed føles de kølige og skønne, da de er åbne ved lægmusklerne og ventilationen bliver derfor endnu bedre.
Komfort: Testdeltagerne er ikke helt lige så imponerede af komforten i disse tights som med de andre par, men det siger jo egentlig ikke særlig meget. I et ellers super godt testfelt, så står de her stadig godt i konkurrencen.
Design: Ligesom med modellen fra Better Bodies, så er de her tights meget enkle i designet, men det åbne parti på bagsiden af skinnebenene giver modellen en værdsat, ekstra dimension.
Passer til: Yoga, gåture og lettere gympas.
Opsummering: Trods de lidt lavere point for bekvemmeligheden end de andre tights i testen, så konstaterer testpanelet at To Hatha Tights er så tilpas skønne, at du sagtens kan bruge dem hjemme i sofaen også. Da de har en god ventilation, så er de også virkelig gode til yogapasset og da de samtidig heller ikke er alt for varme, kan de bruges til lettere gympas. Udover det, så er testpanelet både imponererede over tightsenes materiale, som slet ikke er i nærheden af at være gennemsigtige samt designet som stikker ud, uden at det bliver for meget.
Wyte, Juliet Tights
Vejledende pris: 359 kroner.
Størrelse: True to size, køb den størrelse som du plejer at bruge.
Pasform: Tightsene her fra mærket Wyte sidder tight og i princippet perfekt fra øjeblik, men de mister lidt sin elasticitet efter et par ture i vaskemaskinen.
Talje: For den som kan lide en høj talje, så er den her model drømmen! For dig som foretrækker en længere pasform, så er det måske derimod ikke helt det helt rette.
Tykkelse: Stoffet er relativt tykt, men siden det ånder så godt, er det ikke noget som testpanelet tænker særligt meget over under passet.
Temperatur: Juliet Tights er hverken køligere eller varmere end hvad yogatights plejer at være.
Kompression: Du bør ikke købe den her model for dets kompressionsevne, men udover det giver disse tights stadig en god støtte sammenlignet med de andre modeller.
Fleksibilitet: Heller ikke her kan det næsten blive bedre når det kommer til fleksibiliteten. Wyte modellen sidder som et ekstra lag hud!
Fugttransport: I testfasen er disse tights blevet testet med alt fra normal yoga til intensiv styrketræning. Trods det, så kan man ikke se en eneste svedplet efter træningspasset er slut og testpanelet konstaterer derfor, at fugttransporten knapt kan blive bedre end det her.
Ventilationsevne: De her tights kommer til at være perfekte under sommermånederne. Selvom materialet ikke er super tyndt, så er du stadig nedkølet i den her model.
Komfort: Fulde point, atter igen! "Tights som jeg gerne boede i" er bare ét af de mange lovord som deles ud under testens testperiode.
Design: Designet er det enkleste, men det opfattes ikke som noget kedeligt. Der findes klare fordele med tøj som kan anvendes i flere sæsoner i træk, uden du bliver træt af det!
Passer til: Yoga, pilates, barre, gåture og styrketræning.
Opsummering: Wytes Juliet Tights er en sømløs model som føles som et ekstra lag hud. De er enkle at tage på, men sværere at tage af simpelthen fordi de er så skønne! Stoffet er af optimal tykkelse og fungerer udmærket til selv de allermest avancerede yogapositioner, samtidig med at det afleder fugt og ventilerer godt. Hvis du kan lide en høj talje, så vil du elske Juliet Tights som sidder højt og holdes på plads med et bredt taljebånd. Rent designmæssigt blev de også en favorit for dem i testpanelet som er til det enkle og stilrene - for hvorfor brokke sig over det?
UnderArmour, HG Armour Ankle Crop Print
Vejledende pris: 499 kroner.
Størrelse: HG Armour Ankle Crop Print er true to size, men anbefales ikke til dig som er over 175 centimeter, da de så risikerer at blive en smule for korte, uanset størrelsen.
Pasform: Rundt om benene sidder den her model som smurt, men som præcist med Casalls tights så risikerer de at gabe ved taljen, hvis du har mange former.
Talje: Ellers er de her taljen i de her tights fra Under Armour høj og meget behagelig, trods gabet som opstår i visse tilfælde - hellere det end at noget sidder og gnaver!
Tykkelse: Tightsens material er tykt og bekvemt, men man kunne måske ønske lidt mere af stoffet, som i visse tilfælde risikerer at blive en smule gennemsigtig i mere avancerede stretchøvelser.
Temperatur: Hverken varmere eller koldere end hvad yogatights bør være.
Kompression: Heller ikke i den her model findes der meget kompression, men de giver stadig en tilpas og behagelig støtte.
Fleksibilitet: Ligesom med de fleste tights i testen, så er det her par også superstretchy og fleksibelt. Tightsens eneste minus i den her forbindelse er, at i vissepositioner kan de risikere at gnave lidt langs benene.
Fugttransport: HG Armour Ankle Crop Print har ingen problemer med friskheden og holder dig tør hele passet igennem.
Ventilationsevne: Udover en god fugttransport, så ventilerer de også som de skal og testpanelet har derfor ikke noget ekstra at bemærke, hverken positivt eller negativt.
Komfort: Ligesom resten af testens tights, så er det her par også virkelig behagelig og stoffet føles virkelig blødt og rart mod huden.
Design: Ved knæene findes fine meshpaneler som er et værdsat indslag, da de bryder med tightsenes øvrige udseende og mønster. Eneste minus er netop disse meshpaneler som i visse tilfælde kan risikere at gnave.
Passer til: Yoga, pilates, gåture og lavintensive træningspas.
Opsummering: Heller ikke den her model ser helt ud i virkeligheden som den gør på billederne, men hvad betyder det? Testpanelet er til og med mere positiv overfor tightsens faktiske farve end hvordan de fremstod før testens udførelse. HG Armour Ankle Crop Print er syet i et mediumtykt stof som på alle måder er meget behageligt, men testpanelet vil stadig gerne dele ud et lille minus for at tightsene er noget gennemsigtige.
LÆS MERE: Video: Tre effektive maveøvelser
SHOP HER: Alle vores tights