Vil du købe en softshell jakke?
Synes du det blæser for meget udenfor? Så er det måske tid til at skaffe en jakke i softshell. Kombiner med en skaljakke, så holder du dig både varm og tør - uanset vejret.
Du har sikkert hørt tale om det... Men hvad kan en softshell jakke egentlig? Det mest enkle svar på spørgsmålet er, at det er din bedste ven, når vejret er blæsende og fugtigt. En softshell jakke holder dig nemlig både varm og tør.
- En softshell jakke kan anvendes både som mellemlag eller yderlag. Det som karakteriserer en god softshell jakke er god pasform, bevægelsesfrihed og god åndeevne, siger Kristina Henriksson, ansvarlig for konfektion på Salomon.
Softshell jakker er teknisk avancerede og kan derfor både ånde godt og er samtidig vind- og vandafvisende. Jakkerne har mange detaljer, såsom inder- og yderlommer, en aftagbar hætte, meshpartier, et blødere inderstof, reflekstråde, flade flatlocksømme og er altid elastiske.
En softshell jakke er derfor perfekt til konditionstræning udendørs, såsom klatring, cykling, vandring, skiløb og løb. Hvis det regner meget, kan det dog være en god idé med en mere traditionel skaljakke, fordi softshell jakkerne har et blødere ydermateriale og ikke er lige så tætte.
– Den største forskel på en skaljakke og en softshell jakke er, at en softshell er i to- eller firevejsstretch, som ikke larmer når man bevæger sig, og ånder fantastisk godt. En skaljakke har ofte en membran eller coating som gør jakken vandtæt og vintæt.
Det store spørgsmål, når du skal købe noget nyt til eventyrsgarderoben, er derfor, om en softshell jakke kan erstatte en normal skaljakke?
Det kommer an på, hvad du som kunde skal anvende jakken til. Hvis det er en vandtæt jakke du er ude efter, så er mit svar nej. Men hvis ikke vandtætheden er det vigtigste, så absolut! Det bedste ville være, at have en af hver. Så kan du have skaljakken på udenpå softshell jakken, når det bliver koldt og regner.