Derfor er stress så farligt

At det er dårligt at stresse, ved de fleste, men ved du hvorfor? Lad eksperten Tanja Dyredand forklare det for dig.

Stress er et stort sundhedsproblem, selvom der findes mange, som næsten praler med, at de er stressede. At man har travlt forveksles ofte med, at man er en vigtig person eller eftertragtet af mange. Men faktum er, at langvarig stress påvirker kroppen på en ødelæggende måde.

– Stress sætter en række forskellige processer i gang i kroppen, og hvis dette foregår under en længere periode, så kan stress føre til sygdom, både i krop og sjæl, siger Tanja Dyredand, mindfulnesscoach bag YouTube-kontoen Mindfully Tanja og hjemmesiden Stressaav.nu.

Når du udsættes for stress, enten udefra på grund af arbejde, skoleopgaver eller tidspres, eller en indre stress på grund af høje krav til dig selv, uro eller angst, så går kroppen i alarmberedskab. Du går automatisk ind i et ”fight or flight”-mode, altså en tilstand hvor kroppen gør sig klar til at kæmpe eller flygte. Det var tidligere vigtigt for menneskers overlevelse.

– Det der sker, når kroppen kommer i en ”kæmp eller flygt’-tilstand er, at binyrerne går i gang og producerer stresshormonerne adrenalin og noradrenalin. Hjerte og muskler får ekstra energi, pulsen stiger, du føler dig midlertidigt friskere og får mere kortisol. Blodsukkeret stiger for at give dig mere energi, så du har kræfter til at kæmpe mod eller flygte fra det, som stresser dig. Al mave- og tarmfunktion lukkes ned, fordi det ikke er meningen, at du skal spise, når du er i en stresset situation. Din opmærksomhed øges, men du kan kun koncentrere dig om en ting ad gangen. Kroppen bliver nødt til at anvende enorme mængder af vitaminer og mineraler og presse immunforsvaret lidt ekstra.

Når en stresset situation efterfølgende aftager, så kommer kroppen i den modsatte tilstand, for igen at skabe balance. Du har derfor behov for ekstra fedt og kulhydrater (sukkerarter) for at komme op på et balanceret niveau igen. Du kan føle dig træt, rystende og lidt ked af det, eftersom hormonbalancen forstyrres. Hormoner styrer meget af hvordan du har det og hvordan du føler dig, og regulerer glæde, vrede, hvor frisk du føler dig samt dit selvværd.

– Hvis du udsættes for kortvarig stress, måske en time om ugen eller en gang om måneden, så påvirker det ikke kroppen andet end, at du bruger enorme mængder energi i den stressede stund. Men stresser du hver uge, og nogle gange flere dage i streg eller til og med år efter år, så påvirkes kroppen selvfølgelig. Hormonbalancen forstyrres konstant. Du har øgede mængder kortisol, det vil sige øget blodsukker, øget puls og et immunforsvar, der arbejder hele tiden.

Eftersom hele dit mave- og tarmsystem lukkes ned ved langvarig stress, så får tarmene svært ved at nedbryde maden, og du kan heller ikke udnytte alle de sunde vitaminer og mineraler, som maden indeholder. Det kan også lede til vægtøgning, hvilket heller ikke er godt for kroppen.

– Efter stress har du ekstra meget lyst til sukker og fedt. Du spiser måske mere af det og for eksempel mere raffineret sukker, hvilket i sig selv er vanedannende, og kan påvirke flere forskellige sygdomstilstande. Når kroppen samtidig mangler vigtige vitaminer og mineraler under stress, så forringes dit immunforsvar også. Du har derfor lettere ved at blive syg. Din krop bliver ekstra modtagelig overfor forskellige virusser, bakterier, svampe og parasitter. Mave- og tarmsygdomme, som er relaterede til stress, er meget almindeligt, ligesom hjerteproblemer, eksem, allergier, ledsmerter og så videre, fordi alle kroppens funktioner hele tiden arbejder på højtryk under stress. I værste fald rammer du muren, når kroppen helt enkelt siger fra.

Når du har produceret hormonerne adrenalin og noradrenalin under en længere periode, så bliver det også sværere at få balance på serotonin (søvnhormon), oxytocin (beroligende, reducerer stress) og endorfin (lykkehormon), eftersom de er koblet til hormonsystemet. Det kan blive en negativ spiral som kun skaber mere stress.

– Eftersom du kun kan koncentrere dig om at gøre en ting ad gangen, så øges risikoen for, at du bliver uopmærksom ved stress, hvilket dermed kan føre til øget indre stress. Derfor er det ekstra vigtigt at du passer på dig selv, sætter tid af til at slappe ordentligt af, og finder en måde hvorpå du kan finde ro og fred.

Tanja Dyredands fem bedste tips:

Sådan stress-renser du dit liv

1. Vær opmærksom på hvordan du lever. Hvad bruger du din tid på? Hvordan fordeler du dine dage og uger?
2. Lær at sige nej!
3. Begynd at tænke mere positivt. Find taknemmelighed og det som giver dig energi.
4. Lav et skema med plads til afslapning. Du planlægger sikkert hvornår du skal træne, have møder og andet, men du bliver nødt til også at sætte tid af til bare at være.
5. Sluk mobilen og computeren. planlæg tid hvor du ikke er tilgængelig.