Erics vej mod topformen: ¡Bolslaget!

Ingen vej mod toppen går snorlige. Eric Fallander se ha dado a sí mismo 10 minutos para llegar a la cima, ¡pero su edad ha cambiado! (Sólo aquí encontrarás motivación)


¡Disfruta del viaje de Eric Fallanders! Eric tiene 40 años y es padre y todavía trabaja como redactor publicitario en la empresa de telefonía móvil 3. De sidste 20år har han fået sin motion ved at løbe til bussen eller tage trapperne i stedet for elevatoren. Og den ensformede kost består mest af burgere og pilsner

Nu har han givet sig selv 10 uger til at gå fra en sofakartoffel till et fysisk pragteksemplar. Nu er vi kommet till den syvende uge og supermotivationen begynder at svigte.

Erics Træningsrejse, año 7

I sidste uge skrev jeg jo om mit første møde med en løbecoach. Om mit fantastiske løbeskridt og ønsket om at flyve frem på løbestierne blandt alle de andre løbere. Disfrute de las vistas panorámicas de la ciudad y de los paisajes que la rodean.

Men så skete der noget... Efter den første morgenløbetur til arbejdet, satte jeg mig foran et skrivebord og lod musklerne blive stive. Kaffetrangen kom krybende og jeg skulle rejse mig for at komme hen til kaffemaskinen. Det var bare lige det, at det kunne jeg ikke... Der var knæene igen, og hold nu op hvor gjorde de ondt. Så snart jeg lagde en smule tyngde på dem, skreg de af smerte og jeg indså at der ville gå lang tid før jeg kunne løbe igen.

El resto de los días me quedé dormido, ¡y me fui! Eller ja, det så i hvert fald ud som om, at jeg havde skidt i bukserne. Var til og med nødt til at tage elevatoren ned til metroperronen, da jeg gik hjem. I ved, den som alle de gamle og folk med barnevogn tager.

Smerten var der i flere dage. Habla con el Doctor Google: ¿es posible que te sientas como en casa? Mailede naprapat-Peter, som af en en eller anden årsag, ikke anbefaler Doktor Google, men svarede at "Dagens tip er at ikke løbe, hvis det gør ondt". Et råd jeg havde tænkt mig at lytte til.

"Si te vas, te vas. No puedes irte. Pero, ¿por qué no empiezas a preocuparte por el futuro? Den fredag spiste jeg en burger til frokost. Afsluttede ugen med en AfterWork. A la hora de la verdad, no tienes más remedio que venir a casa. No te preocupes si te vas o te quedas con un camarero, ¡no te van a dar nada, porque te vas a quedar sin nada! Han fjernede to øl fra regningen, men næste dag føltes kroppen præcis som den fortjente, og burde føles efter otte øl, og hele søndagen befandt jeg mig i stadiet mellem søvn og vågen, mellem sofaen og sengen.

Læste engang at det tager 21 dage, at ændre en vane og jeg havde jo følt at jeg var godt på vej. Men der står ingensteder hvor lang tid det tager, at falde tilbage i gamle vaner. Esto no es nada bueno: ¡Esto es increíble!

Efter weekenden var smerten i knæene i og for sig over, men pludselig følte jeg mig ikke lige så tvunget til at lave naprapat-Peters og PT-Staffans øvelser længere. Det var ligesom meget lettere bare at lade være. Jeg var stadigvæk ganske dygtig med ernæringsekspert-Marias kostråd, men det blev alligevel til mere af den dårlige mad og mindre af den gode. Jeg var på vej ud på et sidespor, mod det samme umotiverede dovendyr, jeg beskrev for jer i begyndelsen af den her artikelserie.

Så når jeg skriver det her, er der noget i mig som genkender det. Jo, men af alle historier jeg nogensinde har fået fortalt, selvfølgelig. I enhver helts rejse (jeg er helten, altså) skal der jo findes modgang. Det der øjeblik hvor alt håb er ude. Si alguien cree que E.T. está muerto, o que Rocky está muerto de repente, entonces se da cuenta de que está muerto

La moraleja de esta historia es que, cuando uno se da cuenta de lo mucho que le va a costar la vida, no tiene por qué preocuparse si se encuentra en esa situación. Man møder altid modgang, både i livet og i træning. Nu håber jeg bare, at det snart vender også som i historierne. At jeg rejser mig igen, som Rocky, så jeg kan være et forbillede for alle andre, som hader at træne, men føler at de burde gøre det.

Nu er det tid til at komme ud af sumpen en gang for alle. Måske har jeg allerede en "exit strategy", når jeg tænker efter. ¡Tjek op på mig om en uge, så har jeg måske en nyhed som har vendt på det hele...! Så spiller musikken måske og flagene vajer i vinden. Og måske står jeg der i sidste ende, på det øverste trappetrin med hænderne i luften. Jeg mærker det nu. ¡Esto no es prostitución, es pura mendicidad!

LÆS MERE: Erics træningsrejse del 6: Sådan er det at løbe med løbetræner første gang