Atleten guider: Sådan skal du træne til et maraton

Som så mange andre drømmer Malin Marmbrandt om, på et eller andet tidspunkt, at begive sig ud på den mest legendariske strækning af dem alle - et 42 km langt maraton. Her er hendes tanker om at tackle den udfordring.

Malin Marmbrandt er en af af Sportamores fem Reebok running-ambassadører. Til hverdag konkurrerer hun i længdespring, og den distance hun oftest løber er derfor typisk længdespring. Når hun engang i fremtiden skal lægge længdespringskarrieren på hylden, så mener hun dog, at de lange distancer sikkert bliver endnu mere lokkende for hende, og især en specifik, mytisk strækning.

- Da jeg træner for at blive så hurtig som muligt på 30 metrų, så løber jeg højest 300 metrų løb med min træning, men når jeg slutter med at hoppe længdespring på eliteniveau, så synes jeg at det kunne være superspændende at træne op til og løbe et maraton.

Legenden om verdens første maraton strækker sig så langt tilbage som til år 490 før vores tidsregning. Med et budskab om fred løb en enkelt soldat alene fra den græske by Maraton hele vejen til Athen - en distance som, afhængigt af hvor du tæller fra, kan variere mellem 40 og 43 kilometre.

- I efteråret løb Eliud Kipchoge et maraton på fantastiske 2 timer, 1 minut og 39 sekunder, og verdensrekorden på damesiden holdes af Paula Radcliffe på 2 timer, 15 minutter og 25 sekunder. Helt så hurtigt går det jo ikke når du løber som motionist, men at løbe et maraton på en tid under fire timer er et rimeligt mål for mange, siger Malin Marmbrandt.

Malin Marmbrandt er en af Sportamores fem nye ambassadører for Reebok Running. Under sommeren er hun med til at teste både løbetøj og -sko - gå ikke glip af det!

Da den græske soldag nåede til Athen, faldt han død om på jorden, men ikke helt galt plejer det jo ikke at gå - især ikke for motionister. Trods det, kan det være en go dide at tage imod lidt tips om, hvordan du skal træne for at komme i mål på under fire timer. Hvor ofte skal du eksempelvis løbe, og skal du bare tage den samme strækning?

- Hvis du kan få presset tre til fire pas ind i ugen, så er det godt. Så kan du variere din træning ved at løbe to længere pas i luntende tempo i seks til ti kilometre samt et hurtigere intervalpas - eksempelvis 10 x 200 metrų med kort hvile eller et backpass med cirka 10 x 200 backe. Har du desuden mulighed for at få lidt styrketræning ind én gang om ugen, så er det supergodt, fortæller Malin Marmbrandt og fortsætter:

- Hvis du træner til et maraton, og vil blive hurtigere end hvad du allerede er, så er variationen supervigtig. Den gør at du bliver hurtigere, stærkere og får en højere mælkesyretærskel. At tilføje lidt knæløft-øvelser kan også være en god ide til at styrke muskler og forbedre rørligheden samt koordinationen, som du bruger til at løbe hurtigere. Et anden eksempel på et intervalpas til maratonløbere kan være 6 x 1000 meter med et minuts hvile.

Udover at sørge for at træne mangfoldigt, så er det at tage det lidt langsomt også et godt tip, og faktisk er at rekreationen er mindst lige så vigtig en del af din træning som alle andre dele er det.

- Rekreation og hvile er vigtigt. Du skal altid have mindst en hviledag om ugen. Udover det, så kan du også have et pas med "aktiv hvile", hvor du eksempelvis cykler, bruger romaskinen, crosstrainer, svømmer eller gør noget andet som ikke belaster kroppen så hårdt, i et mere roligt tempo.

LÆS MERE: Eksperten guider: Sådan skal dine løbesko sidde på foden

SHOP HER: Vores udbud af løbesko

SHOP HER:Alle vores løbetights