Sådan træner Sportamore-modellen Johan
Måske kan du genkende Johan Lindqvist som model her på Sportamore? Når han ikke står foran kameraet, finder du ham normalvis i en CrossFitbox. Sådan her ser hans træningsoplæg ud for efteråret.
Johan Lindqvist er ikke bare model, han er også personlig træner, stuntman og crossfitatlet. Overfor Sportamore magazines læsere afslører han alle sine træningshemmeligheder.Hvor meget træner du om ugen?
- Jeg træner som regel ti pas hver uge. Det lyder måske af meget, men jeg har to hviledage og visse af mine pas er restitueringspas, hvor jeg sidder på airbiken i 45 minutter og træder i et stille og roligt tempo. Så langsomt at jeg kan se en serie samtidigt. I øjeblikket lægger jeg mit træningsfokus på CrossFit, så der er mange olympiske løft, gymnastik og woder, fortæller Johan Lindqvist, som har en inspirerende Instagram-konto.
Hvad er dine træningsmål for efteråret?
- Et af mine mål med efteråret nåede jeg allerede i weekenden, da jeg konkurrerede i CrossFit på Solid Fitness Challenge på Stockholm Stadion. Næste mål er konkurrence Roslagen Open i begyndelsen af november og her satser jeg på en top 15 placering.

Sådan her er vi vant til at se ham!
Hvordan træner du for at undgå skader i dit job som stuntman?
- Jeg kan for det meste takke min baggrund som gymnast for, at jeg har lært faldteknik og kropskendskab. Efter gymnastikken stod træningen mere på parkour, freerunning og tricking, som jeg også træner i dag. Jeg siger kun ja til de job, som jeg føler at jeg kan beherske. Jeg har kun sagt nej til et job, da det gik ud på nogle stunts med biler.
Det virker som om,at du træner mere for funktionens skyld. Findes der nogle øvelser som du laver for udseendets skyld?
- Det meste jeg laver i øjeblikket er for min Crossfit og jeg har et program som jeg følger. Det er lavet af en person som hedder Blaine McConnell. Meg jeg vil indrømme, at jeg laver lidt ekstra bicep curls og mavetræning.
Hvad er dit bedste træningstips til Sportamore magazines læsere?
- Raskite en sjov træningsform! Uanset om du kan lide at løbe, klatre eller bokse er det vigtigt at finde en træningsform, som er så sjov at du fortsætter med at lave det. Desuden er det vigtigt at have mål med sin træning. Store som små.
Hvad var det sidste som du købte på Sportamore?
- Et par rigtigt fede Nike Metcon 2 og en undertrøje fra Wyte.
Psst! Vil du se Johan Lindqvists stunts? Her er hans show reel og her er hans tricking reel.
LÆS MERE: Nye træningssko efteråret 2016