Bliv en bedre golffer med mental træning
Afstand, vindhastighed og svingteknik er ikke det eneste du skal tænke på for at blive en bedre golfer. Eksperten her ved, hvordan du træner dig mentalt op til at kunne håndtere modgang på banen.
Mental træning er noget som mange ved hvad er, men sjældent kobler sammen med fysisk træning. På samme måde som når du træner grundelementerne i din golfteknik, eller anden sport for den sags skyld, så er det vigtigt ikke at glemme dine tricks til, hvordan du håndterer stress og uro på banen. Jenny Hagman har tidligere været golf- og fysiotræner, men fokuserer i dag på den mentale træning, som mange har en tendens til at glemme alt om.
- Dit spændingsniveau stiger ofte på banen på grund af de forskellige forhindringer og menneskerne omkring dig, som du skal forholde dig til. Jeg vil mene, at alle behøver mental træning, det afhænger dog mere eller mindre af dit daglige stressniveau samt hvilken type af personlighed du har, siger Jenny Hagman.
Hvad gør jeg mentalt for at blive en bedre golfer?
- På langt sigt handler det om at sænke din grundspænding ved at stressniveauet sænkes og at du ikke har unødvendige spændinger i kroppen, når du spiller. Et tegn på at din grundspænding er høj kan mærkes både ved at du har svært ved at slappe af, og om du hele tiden går rundt og bekymrer dig for golfen, både på og udenfor banen, siger Jenny Hagman og fortsætter:
- Mit tip er afspændingstræning. Hav en 15 minutters muskulær afslapning hver dag i omkring tre uger. På den måde opløser du en del spændinger og du kommer samtidig til at kunne mærke, at du får en bedre og dybere nattesøvn samt roligere hvilepuls. Du sænker tempoet, så du kan være afspændt og dermed fokusere på det, du gerne vil under spillet.
Hvad er den typiske tankefejl, som jeg gør på banen?
- At du fokuserer på dét du ikke vil have skal ske i stedet for dét som du gerne vil have sker. Hvis du fx står ved et slag og ser en vandforhindring, så fokuserer du på, at du ikke må slå bolden ned i vandet, som du måske har gjort tidligere. Men så fokuserer du på forhindringen, hvilket ikke hjælper dig til at nå målet.
Hvad sker der så?
- Det første som sker er, at du taber fokus, og at dette kan skabe en vis følelse af angst i kroppen. Spændingsniveauet i kroppen øges og du får en højere puls end hvad du ellers har. Det resulterer også i at svingingen bliver hurtigere end du havde tænkt, eller at du bliver skødeløs i dit slag.
Tidligere golf- og fyiotræner Jenny Hagman fokuserer i dag på bl.a. mentaltræning og opfattelsen af dit selvbillede. Foto: Karin Fagerlund Jerrstedt.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg under en golfrunde pludselig føler, at alt går imod mig og intet fungerer?
- Da er det vigtigt at hive fokus tilbage til nuet gennem mindfullnesstræning. Fokuser på vejtrækningen. Hvilken temperatur har luften som du ånder ind og ud gennem næsen? Læg mærke til dufte, hvordan føles det at gå på marken og hvad dine medspillere taler om. Målet er at du skal få en sjov, fantastisk og perfekt golfrunde, hvor du har det sjovt på hele turen.
Har du noget quick fix for at sænke stressniveuaet inden mit næste slag?
- Ved at trække vejret gennem venstre næsebor aktiverer du din afslapnings-system i kroppen. Det er som at sætte en bremseklods på stress-systemet.
Hvad har du af tips til en nybegynder som bliver stresset af andre spillere på banen?
- Jeg ville sørge for at være omhyggelig med grundteknikkerne samt at Jeg har slået en del slag på ranchen, så jeg ved hvordan, jeg skal stille mig inden et slag. Så jeg har en indøvet rutine. Et andet tip er at have styr på golfens know-how og etik, som hvor du skal stille bagdelen og hvor lang tid du har til at slå. Når du har styr på det, så tror Jeg at du helt automatisk bliver mere tryg og tilpas i dit spil. Udover det, så er det altid godt at spille på kortere baner med folk som du føler dig tilpas med.
Er det okay at få udbrød på banen?
- Jeg tror, at det er vigtigt at få udløb for frustration på en eller anden måde, men man får det helt sikkert ikke ved at kaste køller og skrige. Lav i stedet en regel om at hvis et slag går dår dårligt, så må du gerne sige "fandens" eller afreagere på en anden måde, til du er af golfbanen igen og sørg for at få indbygget det i din rutine. Når du har fået afreagereret, skal du acceptere slaget og lægge det bag dig. Frustration tager rigtig meget energi, så hvis du går og er vred for længe, vil du ikke kunne præstere.
SHOP HER: Alt til din golfrunde
LÆS MERE: Sådan påvirker søvnen din træning