Sådan får du et bedre resultat ud af din træning
Udebliver de ønskede resultater til trods for at du træner? Så skal du tage del af den personlige træners hemmeligheder. Med små tips, får du store effekter!
For at en personlig træner skal kunne give sine klienter et så godt resultat som muligt, skal visse ting være på plads. Det handler om intensitet, kost og restituering, ifølge træneren Claus Thordsen.PT-hemmelighed nummer et: Jo mere intensitet, desto bedre resultat.
Får du ikke de ønskede resultater, trods timevis af hårdt slid i fitnesscentret? Så beror det nok på, at du har for lav intensitet.- Uanset hvilken type af træning du laver, er det vigtigt at intensiteten er høj. Glem hvor mange timer du er i fitnesscentret. Det er ikke antallet af timer, som afgør dine resultater, men intensiteten i træningen og hvor meget du får lavet. Stop med at flekse dine muskler foran spejlet og tage fitness-selfies, og begynd at løfte i stedet, siger Claus Thordsen.
Intensiteten bør være så høj, at du kun orker at køre i samme tempo i 45 minutter.
- En god måde at øge intensiteten når du styrketræner er at lave øvelserne i supersæt. Du kombinerer to øvelser efter hinanden, som træner forskellige muskelgrupper og laver dem uden at holde pause imellem. Udfordre dig selv og kør med tunge vægte, det skal ikke være let. Anvender du lette vægte, skal du lave flere sæt for at komme helt ud i svingene.
PT-hemmelighed nummer to: Kosten er 70 procenti!
Kosten er afgørende for at opnå de resultater du gerne vil have, uanset om du vil blive Pippi-stærk eller sigter efter at gå ned eller op i vægt. Du kommer langt med sund fornuft, siger den personlige træner Claus Thordsen.- For at få det maksimale ud af din træning, er det vigtigt at din kost er tilpasset efter de mål du har. Den gamle kliché "Du er hvad du spiser" er faktisk god nok. Spis sundt og varieret, undgå sukker og mellemprodukter. Hvor striks du skal være kommer an på om du er en glad amatør eller eliteatlet.
PT-hemmelighed nummer tre: Restituering er super vigtigt.
Lige så vigtigt det er at planlægge træningen og kosten, lige så vigtigt er det også at afsætte tid til restituering. Din krop har brug for tid til at nå at reparere musklerne efter lang træning og gøre dem endnu stærkere.- Hvor lang tid det tager for en muskel at restituere, kommer an på hvor trænet du er. Det kan tage mellem 30 og 48 timer inden en muskel har restitueret efter styrketræning. Jo bedre trænet du er, desto kortere restitueringstid.
Dine sovevaner påvirker også restitueringen. For lidt søvn kan lede til øget mængde stresshormoner i kroppen, som kan gøre at fedtet sætter sig på maven og forsinker din forbrænding.
- Værn om din skønhedssøvn. Du behøver den for at kroppen skal blive 100 procent igen efter en hård omgang træning.
Tekst af : Claus Thordsen
LÆS MERE: Sådan træner Sportamore-modellen Johan