Sådan tager du hånd om dine træningssko
Hvordan tager du bedst hånd om dine trofaste træningssko? Vi har spurgt en ekspert fra Reebok.
For at forlænge dine træningsskos levetid gælder det om at have den rigtige sko til den rigtige aktivitet. Hvis du skal ud at løbe, skal du naturligvis have en løbesko, og hvis du skal til fitnesscenteret, skal du have en træningssko.
Det at anvende en løbesko i fitnesscenteret medfører ikke bare unødvendig slidtage - du har heller ikke de rigtige forudsætninger for fitness- og studiotræning.
- Et par løbesko er designet til at bevæge sig fremad, hvorimod et par træningssko er skabt og formet til bevægelse i alle led. De har en støddæmpning og en ydersål, som er tilpasset indendørs træning, fortæller Maria Bergehamn, produktansvarlig hos Reebok, og fortsætter:
- Alle produkter har godt af den rigtige pleje, også dine træningssko. De holder længere med lidt kærlighed!
Du finder Reeboks udbud af træningssko til både damer og herrer HER.
Kan jeg vaske mine træningssko i vaskemaskinen?
- Det kommer helt an på skoene. Tjek altid hvad der gælder for netop dine sko, men oftest har de bedst af ikke at komme i vaskemaskinen. Hvis du vil rengøre skoene, kan du børste snavset væk, og hvis sålen ikke er syet fast, kan du tage den ud og vaske den i hånden.
Er der nogle tricks til at fjerne træningsskoens dårlige lugt?
- Visse siger, at det hjælper at putte skoene i fryseren en gang imellem, hvis man vil forebygge dårlig lugt. Jeg vil nu snarere foreslå, at du anvender rene strømper, hver gang du bruger skoene og lufter dem bagefter. Hvis det er muligt, er det også en god ide at tage sålen ud.
Hvor længe kan et par træningssko holde, hvis jeg passer godt på dem?
- Der er ikke nogen tommelfingerregel, som for eksempelvis ved løbesko. Du må ganske enkelt bare sikre dig, at de sidder, som de skal, og at de fortsat giver støddæmpning og støtte. Hvis dæmpningen og sålens greb begynder at svigte, er det tid til et nyt par!
Hvor og hvordan skal Jeg opbevare mine træningssko mellem mine træningspas?
- Du kan opbevare dem hvor som helst, men ikke i tasken og bestemt ikke i en plasticpose.