Trin for trin - sådan lærer du at gå på hænder
Ærgrer du dig også over, at du aldrig fortsatte med gymnastikken fra teenage-årene? Bare rolig! CrossFit-stjerne, Helena Falk, lærer dig at gå på hænder ved hjælp af 5 enkle trin.
At stå og fremfor alt gå på hænderne kræver en en enorm styrke i skuldrene og kroppen, men det er langt fra umuligt at gøre det. Vi mødte CrossFit-stjernen, Helena Falk, fra CrossFitAtum for at få en hurtig lektion i, hvordan man lærer at gå på hænder ved blot at følge 5 trin!
Hvor starter Jeg, hvis Jeg ikke har gået på hænder i flere år?
- Det afhænger naturligvis af den enkelte. En del er bange for at stå op og ned, og så må det være det første trin. Jeg plejer at bede mine kunder om - uanset om de er bange eller ej - at starte med at stå på hænder, mens de har benene på en kasse, for derved kun at belaste med halvdelen af kropsvægten, fortæller Helena Falk, som hedder @helena.falk på Instagram.
Hvilke øvelser skal jeg lave for at kunne begynde at gå på hænder?
- Udholdenhed er utrolig vigtigt. Når du du på hænder med benene på en kasse eller op mod en væg, så kan du tage tid og stå op til et minut per omgang for derved at opbygge din udholdenhed. Derefter kan du lave lidt bevægelser, så som at løfte armene, når du står på hænderne, så kroppen vender sig til bevægelserne.
Hvilke muskler træner jeg primært, når jeg går på hænder?
- Det er især trapezmusklen og skuldrene, for det er dem, som gør selve arbejdet. Derefter handler det om spænding i torsoen for at have balance i kroppen.
Hvilke udfordrende øvelser kan jeg lave, når jeg har lært at gå på hænder?
- Når du kan gå fremad, kan du udfordre dig selv ved at gå to skridt frem, to til siden, to tilbage, og derefter gentage. Du kan også lave forskellige baner og sætte kegler op, som du skal forbi, for det kræver en del, når du også skal bevæge dig fra side til side og ikke bare frem og tilbage. Men det er sjovt!
5 trin til at kunne gå på hænder
Trin 1 - Benene på en kasse
Stå på hænderne med benene på en kasse for derved kun at anvende halvdelen af kropsvægten som belastning. Start med at stå statisk. Når du har styr på det, kan du løfte en hånd fra gulvet, sætte den ned og derefter gentage det med den anden hånd. Når du behersker denne bevægelse, kan du hæve hele armen, når du løfter hånden fra gulvet.
Trin 2 - Maven mod væggen
Stå på hænderne med fødderne hvilende mod væggen. Du skal have ansigtet og maven mod væggen. Start med at stå statisk, inden du forsigtigt løfter en hånd ad gangen fra gulvet. Når du har styr på denne bevægelse, kan du hæve hele armen, når du løfter hånden fra gulvet.
Trin 3 - Kun hovedet må røre væggen
Stil dig på hænderne med ryggen mod væggen. Når du står i en behagelig position, skal du lade fødderne og benene slippe væggen. Kun hovedet må røre væggen - resten af kroppen skal være i luften. Stå statisk.
Trin 4 - Gå fremad, sidelæns og tilbage
Når du kan gå fremad, er det tid til at bevæge dig sidelæns. Du kan for eksempel vælge at tage et par skridt frem, et par skridt til højre, et par skridt tilbage og til sidst et par skridt til venstre.
Trin 5 - Forhindringsbane
Nu bliver det sjovt! Stil kegler eller bolde frem på et fladt underlag, som du skal passere i en forhindringsbane. Du kan også bygge forhindringer ved hjælp af vægte, som du skal gå over. Lad fantasien flyde!